SOS: Turister strander på Vesterhavets strande

Bilister skal være ekstra opmærksomme på, at kørselsforholdene på strandene hurtigt kan ændre sig i en ustadig dansk sommer.

Det skriver SOS Dansk  Autohjælp i en udsendt pressemeddelelse

Vesterhavets brede, flade sandstrande er et trækplaster for turister fra både ind- og udland. Mange bliver fristet af muligheden for helt lovligt at køre bilen ned på stranden, men det er ikke en helt ufarlig manøvre.

Sidste sommer rykkede SOS Dansk Autohjælp ud 122 gange for at trække biler fri på strandene ved Vesterhavet i perioden fra uge 26 til 32.


Kræver lokalkendskab

Strandbilisterne er ofte turister, som hverken er lokalkendte eller vant til at køre i sand, og det giver udfordringer.

– Når det er ustadigt vejr, kan forholdene på strandene hurtigt ændre sig. Vådt vejr giver hårdere sand, som det er lettere at køre på, men så snart solen bryder frem tørrer underlaget hurtigt op, og man skal derfor være opmærksom på, at føret bliver meget anderledes, siger Jesper Rebsdorf der er distriktschef hos SOS Dansk Autohjælp Sydjylland.

SOS Dansk Autohjælp fraråder at køre bilen helt ned til vandkanten, hvor det våde og fedtede sand kan få bilens dæk til at sidde ubehjælpeligt fast. Samtidig er man mere sårbar over for tidevandet:

– Tidevandet kommer hurtigere, end man regner med, og man kan hurtigt blive ramt af panik og forsøge at få alt pakket sammen, inden man flytter bilen. Men det vigtigste er at få bilen væk med det samme – bilen kan blive dækket af vand på en god halv time, slutter Jesper Rebsdorf.

Hvis det er varmt sommervejr med løst sand, har SOS Dansk Autohjælp typisk tre til fire fritrækninger dagligt på strandene ved Rømø, Fanø og den jyske vestkyst.

SOS Dansk Autohjælps gode råd til kørsel på strand

  • Kør kun der, hvor sandet i forvejen er kørt fladt og fast
  • Undgå hjulspor i løst sand
  • Undgå at køre helt ned til vandkanten
  • Parkér ikke bilen uden opsyn
  • Vær opmærksom på tidevandet
  • Husk fartgrænsen på 30 km/t
  • Related Posts

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Mens festivalugen i Tønder nærmer sig med hastige skridt, befinder spillestedet Skibbroen sig i et lammende administrativt tomrum. En strid om rammerne for den traditionsrige uge har udviklet sig til…

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    En 51-årig tysk bilist blev søndag eftermiddag kørt til sygehuset efter et færdselsuheld i Abild. Ulykken skete omkring klokken 16.30, da den tyske mand kørte ud fra Østerbyvej og ikke…

    Fik du læst disse artikler?

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper
    Skip to content