Redaktionen
Tønder Kommune har den højeste registrerede indsamling af mindre elektronik og IT-udstyr pr. indbygger på det sønderjyske fastland. Tallene dækker over alt fra udtjente telefoner til gamle routere, men de høje tal er ikke nødvendigvis et udtryk for, at borgerne i Tønder køber eller kasserer mere end deres naboer.
Når en smartphone bliver forældet, eller en oplader holder op med at virke, ender de ofte deres dage gemt væk i en glemt skuffe. Men i Tønder Kommune er man tilsyneladende gode til at få det små udstyr ud af hjemmene og hen til de kommunale indsamlingsordninger.
Nye tal for 2023 fra Dansk Producentansvar (DPA) viser, at der i Tønder Kommune blev registreret 151,95 ton i kategorien »småt udstyr og småt IT«. Med et indbyggertal på 36.849 svarer det til cirka 4,1 kilo pr. borger. 2023 er de seneste tal, som er offentliggjort af DPA.
Selvom Tønder topper listen blandt de store fastlandskommuner i det sønderjyske, bliver de dog overgået af ø-kommunen Fanø, hvor den registrerede mængde er markant højere med cirka 6 kilo pr. indbygger. For resten af Sønderjylland tegner der sig et billede af lavere tal: Aabenraa Kommune registrerede omkring 3,7 kilo pr. borger, mens Haderslev lå på cirka 3,3 kilo og Sønderborg på knap 3 kilo.
Registreret affald er ikke det samme som forbrug
Det er vigtigt at understrege, at tallene alene måler det elektronikaffald, der bliver registreret i de kommunale systemer. Derfor kan man ikke konkludere, at indbyggerne i Tønder eller på Fanø nødvendigvis udskifter deres elektronik oftere end andre steder.
Kategorien »småt udstyr og småt IT« er bred og omfatter meget andet end mobiltelefoner. Her gemmer sig også kabler, GPS-udstyr, lommeregnere, routere og diverse mindre elektriske apparater. De store lokale forskelle i de officielle statistikker kan i høj grad skyldes, hvordan indsamlingen er organiseret lokalt, eller hvordan registreringen foregår.
I en pressemeddelelse om opgørelsen forklarer Johannes B., CEO hos Lux-Case:
“Tallene viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget der faktisk bliver afleveret til genanvendelse lokalt. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbruget er lavere i de kommuner, der ligger lavt, men at mange produkter stadig ligger gemt i hjemmene.”
DPA påpeger ligeledes, at indsamlede mængder kan påvirkes af samarbejder på tværs af kommunegrænser, hvor affald i visse tilfælde kan blive registreret i en anden kommune end den, hvor det oprindeligt blev indleveret af borgeren.
Fokus på genanvendelse og forebyggelse
Når småelektronikken finder vej til genbrugspladsen eller indsamlingsbeholderen, kan materialer som metaller og plast genbruges i nye produkter. Men det bedste for miljøet er ifølge Lux-Case at sikre, at produkterne holder så længe som muligt, før de overhovedet bliver til affald.
Virksomheden peger på, at man med simpelt udstyr kan forebygge mange skader.
“Den bedste måde at reducere mængden af elektronikaffald på er ikke kun at aflevere gamle produkter korrekt. Det er også at undgå, at produkter bliver til affald før tid. Hvis et cover eller en skærmbeskytter kan forlænge levetiden på en telefon, er det et lille tiltag, der kan gøre en reel forskel i hverdagen,” lyder det fra Johannes B.
Kommercielle interesser bag analysen
Det skal bemærkes, at Lux-Case er afsender på pressemeddelelsen, som formidler de bearbejdede tal fra Dansk Producentansvar. Samtidig er virksomheden forhandler af mobiltilbehør som netop covers og skærmbeskyttere.
Det er derfor relevant for læseren at kende denne sammenhæng, da virksomhedens faglige vurdering af levetidsforlængelse flugter med deres kommercielle interesser. Mens tallene for de indsamlede mængder er objektive data fra DPA, er fortolkningen af årsagerne og anbefalingerne om beskyttelsesudstyr virksomhedens egne vurderinger.
Statistikken over de præcise mængder pr. kommune er offentligt tilgængelig hos Dansk Producentansvar, som overvåger indsamlingen af elektronikaffald i Danmark for at sikre, at ressourcerne bliver håndteret korrekt.
