Redaktionen
En landsdækkende kampagne skal i uge 43 gøre bønner og linser til en større del af hverdagsmaden. Samtidig fremlægger Bælgfrugtspartnerskabet ni politiske anbefalinger, der skal mindske risici og styrke dansk produktion fra mark til måltid.
Bælgfrugter skal fylde mere i indkøbskurvene, på markerne og i de daglige måltider. Det er ambitionen, når Bælgfrugtspartnerskabet i uge 43 lancerer en landsdækkende indsats med tilbud i dagligvarebutikker, opskrifter og fællesspisninger.
Partnerskabet samler over 90 virksomheder, organisationer og institutioner. Ifølge en befolkningsundersøgelse fra partnerskabet ønsker knap halvdelen af danskerne at spise flere bælgfrugter, og kampagnen skal hjælpe med at omsætte den interesse til konkrete vaner.
Blandt de deltagende aktører sætter REMA 1000, Coop, Lidl og MENY bælgfrugter på tilbud, mens HelloFresh sætter fokus på råvarerne i måltidskasserne. Samtidig afholdes der fællesspisninger i Kolding, Aarhus og København, ligesom uddannelsesinstitutioner serverer en italiensk tomatpande med bønner, som Arla har udviklet.
Hverdagsmaden er i centrum
Ifølge Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej, som driver partnerskabet, skal danskerne møde bælgfrugterne flere steder i hverdagen.
”Vi samler indsatsen dér, hvor danskerne spiser, handler og finder inspiration. Kantinerne serverer retten, butikkerne sætter bælgfrugter på tilbud, og opskriften dukker op i dit feed på Instagram. Målet er, at flere bruger bønner og linser i deres hverdagsmad – også efter uge 43,” siger hun i en pressemeddelelse.
Indsatsen handler dog ikke alene om forbrugernes valg i supermarkedet. Partnerskabet peger på, at der også er behov for politisk handling for at mindske den økonomiske og regulatoriske risiko for producenterne.
”Derfor har vi i Bælgfrugtspartnerskabet udviklet ni politiske anbefalinger, som skal understøtte, at vi får flere bælgfrugter på de danske marker og på danskernes tallerkener,” forklarer Marie-Louise Boisen Lendal.
Ni anbefalinger skal sikre rammerne for produktion
Partnerskabets ni politiske anbefalinger spænder fra dyrkningsregler på markerne til priser i butikkerne og undervisning i de professionelle køkkener.
Først og fremmest foreslår partnerskabet et regulatorisk tjek af reglerne for dyrkning af bælgfrugter. Det skal blandt andet sikre en opdateret viden om kvælstoffiksering, skabe klare skel mellem foder og fødevarer samt give mulighed for undersåning af efterafgrøder i sent høstede afgrøder som hestebønner og lupin.
”Vi foreslår blandt andet, at vi skal have gennemgået reglerne for dyrkning af bælgfrugter, så landmændene har et klart grundlag at planlægge efter. Vores partnere er allerede i gang med at investere og udvikle markedet. Med anbefalingerne peger vi på, hvordan politikerne kan understøtte det arbejde og mindske risikoen, så flere tør satse på danske bælgfrugter,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.
Derudover anbefales etableringen af et forsknings- og innovationscenter for proteinrige afgrøder til fødevarer, støttet af en fast pulje i forskningsreserven på 50 til 100 millioner kroner årligt. Samtidig opfordrer partnerskabet til, at Plantefondens grundfinansiering gøres permanent efter 2030, og at midler målrettes udvikling, sortsbevaring og forædling af afgrøder til konsum.
Ønske om nulmoms og fælles salgsmål
På forbrugssiden foreslår partnerskabet, at tørrede og konserverede bælgfrugter omfattes af den kommende ordning for nulmoms på frugt og grønt, så prisen ikke udgør en barriere for forbrugerne. Dokumentet bemærker dog, at der endnu ikke er gennemført danske forsøg med momsfri bælgfrugter, og at gennemslaget på forbrugerpriserne er forbundet med en vis usikkerhed.
For at skabe overblik over markedet anbefaler partnerskabet også en årlig, statsfinansieret monitorering af produktion, salg og forbrug, som tydeligt adskiller fødevarer fra dyrefoder.
Samtidig foreslås et nationalt mål om 10 procents årlig vækst i salget af planterige fødevarer, hvor bælgfrugter opgøres som en selvstændig delkategori, suppleret med årlige opfølgningsmøder mellem ministeren og erhvervets parter.
Krav i offentlige køkkener og skoler
De sidste anbefalinger retter sig mod de professionelle køkkener, uddannelserne og skolerne.
Partnerskabet foreslår, at De officielle Kostråd gøres til et bindende krav i statens kantiner via Budgetvejledningen, og at der aftales bindende mål for kommuner og regioner.
Desuden anbefales det, at den nationale forsøgsordning med skolemad gøres permanent og landsdækkende med krav om faste bælgfrugter, ligesom planteproteiner bør indskrives eksplicit i Fælles Mål for faget madkundskab.
Endelig ønsker partnerskabet, at bælgfrugter og planteproteiner integreres fast på kokkeuddannelsen, suppleret med styrkede efteruddannelsestilbud for køkkenpersonale.
Fødevarestyrelsen: Vigtigt at tilberede tørrede bønner rigtigt
I forbindelse med fokusset på bælgfrugter minder Fødevarestyrelsen om forskellen på tilberedningen af konserves og tørrede råvarer.
Bælgfrugter på konserves er allerede tilberedte og klar til brug direkte i madlavningen uden forudgående iblødsætning eller lange kogetider.
Anvender man derimod tørrede bælgfrugter, skal man være opmærksom på korrekt tilberedning, da de kan indeholde lektiner, som kan forårsage maveproblemer som diarré og opkastning. De fleste tørrede bønner skal udblødes i køleskabet i 10 til 12 timer forud for kogning, mens linser som udgangspunkt ikke behøver iblødsætning. Styrelsen opfordrer til altid at følge produktets anvisning.
De officielle Kostråd anbefaler, at danskerne spiser cirka 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen, hvor det nuværende gennemsnit ligger på omkring 8 gram.
Partnerskabet bag initiativet
Bælgfrugtspartnerskabet blev lanceret i marts 2024 af Tænketanken Frej med startfinansiering fra Lidl.
Netværket samler i dag 92 partnere på tværs af fødevareproducenter, detailkæder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og videnshuse, som arbejder mod det fælles mål om at øge både produktionen og forbruget af bælgfrugter i Danmark.
