Redaktionen
Den typiske nettoformue er dobbelt så stor i Møgeltønder som i Højer, og kun ét sogn i hele Tønder Kommune ligger over landsmedianen. Samtidig steg den gennemsnitlige formue i kommunen med blot 0,5 procent i 2024 mod 7,9 procent på landsplan, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Forskellen på formuerne i Danmark er markant, og det gælder ikke kun mellem hovedstaden og resten af landet, men også inden for grænserne af Tønder Kommune.
I Møgeltønder Sogn er den typiske nettoformue per voksen 996.000 kroner, mens den i Højer Sogn er 493.000 kroner. Dermed er der en forskel på 503.000 kroner mellem det sogn i kommunen, der ligger i toppen, og det, der ligger i bunden. Den typiske formue i Møgeltønder er således godt dobbelt så stor som i Højer.
Det viser data fra en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Analysen er en del af den årlige temapublikation Fordeling og Levevilkår, som kortlægger formueuligheden på tværs af landets kommuner og sogne.
Opgørelsen på sogneniveau tager udgangspunkt i medianformuen, som er formuen hos den indbygger, der befinder sig præcis i midten, når alle voksne indbyggere i sognet rangeres efter formuestørrelse. Det er med andre ord formuen hos den typiske indbygger. Ved at anvende medianen undgår man, at enkelte meget formuende personer forvrider billedet af det almindelige niveau i et lokalområde.
Møgeltønder er eneste lokale sogn over landsmedianen
På landsplan er den typiske nettoformue 960.000 kroner per voksen. For Tønder Kommune som helhed ligger medianen væsentligt lavere, nemlig på 696.500 kroner.
Ud af de 27 sogne i Tønder Kommune, som indgår i opgørelsen, er Møgeltønder det eneste, hvor den typiske formue overstiger landsniveauet. Næsthøjest ligger Abild Sogn med en typisk nettoformue på 944.000 kroner, efterfulgt af Nørre Løgum Sogn med 862.000 kroner, Brøns Sogn med 841.000 kroner og Arrild Sogn med 839.000 kroner.
I bunden af den kommunale opgørelse finder man ud over Højer blandt andet Bedsted Sogn med en typisk formue på 509.000 kroner, Rejsby Sogn med 532.000 kroner, Højst Sogn med 543.000 kroner og Døstrup Sogn med 560.000 kroner.
De større byer i kommunen placerer sig spredt i feltet. I Skærbæk Sogn er den typiske formue 730.000 kroner, og i Toftlund Sogn er den 706.000 kroner, hvilket begge er lidt over kommunens samlede median. I Tønder Sogn ligger den typiske formue på 679.000 kroner, mens Løgumkloster Sogn lander på 658.000 kroner, begge under kommunemedianen. Tallene viser således, at formuerne ikke er systematisk højere i kommunens største byer end i de omkringliggende landsbysogne.
Rømø topper, hvis man ser på gennemsnittet
Billedet af formuerne ændrer sig imidlertid markant, hvis man i stedet for medianen ser på den gennemsnitlige nettoformue. Hvor Møgeltønder har den højeste typiske formue, er det Rømø Sogn, der har den højeste gennemsnitlige formue i kommunen med 1.980.000 kroner per voksen.
Herefter følger Ubjerg Sogn med et gennemsnit på 1.969.000 kroner og Arrild Sogn med 1.878.000 kroner, mens Abild Sogn har 1.767.000 kroner og Daler Sogn har 1.683.000 kroner.
Forskellen mellem gennemsnit og median er særlig tydelig på Rømø. Her er den typiske formue 802.000 kroner, mens gennemsnittet altså er næsten to millioner kroner. Det store spænd viser, at der på øen bor personer med meget store formuer, som trækker gennemsnittet kraftigt op, selv om den typiske beboer har en formue, der ligger tæt på det øvrige sønderjyske niveau.
For hele Tønder Kommune er den gennemsnitlige nettoformue opgjort til 1.482.700 kroner per voksen. Til sammenligning er gennemsnittet for hele landet 2.281.600 kroner.
Tønder havde landets næstlaveste vækst i 2024
Ud over formuestørrelsen har AE undersøgt udviklingen i formuerne i 2024. På landsplan voksede den gennemsnitlige nettoformue per voksen med 7,9 procent, når der korrigeres for inflation.
I Tønder Kommune var der tale om en reel stilstand med en stigning på blot 0,5 procent. Det placerer Tønder i den absolutte bund på landsplan, hvor kun Rebild med 0,7 procent og Struer med 1,1 procent havde tilsvarende svag positiv vækst, mens tre kommuner – Lolland, Norddjurs og Læsø – oplevede deciderede fald.
Udviklingen var mere afdæmpet i hele Sønderjylland end i resten af landet. Sønderborg Kommune havde den største fremgang i det sønderjyske med en gennemsnitlig vækst på 5,3 procent, mens Aabenraa Kommune landede på 4,2 procent og Haderslev Kommune på 1,6 procent. Ingen af de fire sønderjyske kommuner nåede dermed op på landsgennemsnittet.
Til sammenligning lå samtlige ti kommuner med den højeste formuevækst i eller omkring København. Hvidovre Kommune toppede listen med en stigning på 17,7 procent, mens Gentofte steg med 16,2 procent og Københavns Kommune med 15,7 procent.
Ifølge AE er det især kraftige stigninger i boligpriserne og dermed voksende friværdier i hovedstadsområdet, der har fået formuerne der til at stikke af fra resten af landet.
Nettoformue er ikke kontanter på lommen
Når man læser tallene, er det afgørende at forstå, hvad en nettoformue dækker over. Opgørelsen er baseret på det samlede beløb, en person ville have, hvis vedkommende solgte ejerbolig, andelsbolig, sommerhus og bil, indløste aktier og obligationer, hævede opsparingen i banken, medregnede sin pensionsformue og indfriede enhver form for gæld, herunder realkreditlån og offentlig gæld.
For pensionsopsparinger, der først beskattes ved udbetaling, har AE skønsmæssigt fratrukket 40 procent for at tage højde for den udskudte indkomstskat.
En høj nettoformue betyder derfor ikke nødvendigvis, at borgerne har masser af penge stående på en bankkonto til dagligt forbrug. Store dele af formuen kan være bundet i mursten eller være låst i en pensionskasse indtil pensionsalderen.
For at gøre tallene sammenlignelige på tværs af geografien er opgørelserne aldersstandardiserede. Det sker for at modvirke den naturlige effekt, at kommuner eller sogne med mange ældre indbyggere fremstår rigere, udelukkende fordi ældre typisk har haft et helt arbejdsliv til at afdrage gæld og opbygge pensionsopsparing.
Store udsving i de lokale sognetal
Også når man ser på udviklingen i den typiske formue i de enkelte sogne i Tønder Kommune i 2024, viser dataene store forskelle. I Ubjerg Sogn steg medianformuen med 23,4 procent, på Rømø med 15,4 procent og i Branderup med 12,6 procent.
Omvendt viste tallene fald i den typiske formue i 11 af kommunens 27 sogne. Det største fald fandt sted i Rejsby Sogn med et dyk på 26,5 procent, efterfulgt af Højst Sogn med et fald på 18,6 procent og Vodder Sogn med et fald på 17,3 procent. For Mjolden Sogn mangler der et væksttal i opgørelsen.
AE understreger imidlertid i rapporten, at der er knyttet væsentlige metodiske forbehold til udviklingstallene. Fra 2023 til 2024 er der et databrud i Danmarks Statistiks registre over boligformuer, hvilket betyder, at en del af den registrerede ændring skyldes ændrede beregningsmetoder frem for faktiske værdistigninger eller fald.
Samtidig er alderskorrektionen på sogneniveau mere usikker end på kommuneniveau, fordi sognene omfatter relativt få indbyggere, hvor flyttemønstre og lokale handler kan give voldsomme udsving fra det ene år til det næste.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Analysen »Store formueforskelle betyder vidt forskellige livsmuligheder« samt tilhørende sognedata fra temapublikationen Fordeling & Levevilkår, offentliggjort 19. oktober 2026. Alle beløb er opgjort ved udgangen af 2024 og fremskrevet til 2026-priser.
