Redaktionen
Baggrunden for denne leder er et opslag fra den selvstændige erhvervsdrivende Christian Nørremark i Nykøbing Falster. Her beskriver han sin bekymring over udviklingen i byens centrum, hvor et stigende antal tomme butikslokaler præger gadebilledet.
Hans beskrivelse er ikke blot en fortælling om en enkelt by. Den er et eksempel på en udvikling, som mange danske provinsbyer enten allerede har oplevet eller risikerer at opleve i fremtiden.
Det er en udvikling, der bør få både politikere, erhvervsliv og borgere til at stoppe op og stille sig selv et vigtigt spørgsmål: Hvor vil vi have handlen til at ligge?
Skal placeringen af fremtidens butikker afgøres af de store kæders ønsker, eller skal den afgøres af, hvad der samlet set gavner bymidten, handelslivet og lokalsamfundet, så selv attraktive butikslokaler i bymidten kan være svære at leje ud.
Når én beslutning kan ændre en by i generationer
Det er en klassisk politisk disciplin at byde store butikskæder velkommen med åbne arme. Nye boksbutikker og store centre bliver ofte præsenteret som fremskridt, vækst og arbejdspladser.
Men historien viser, at konsekvenserne ofte rækker langt længere end til den enkelte butik.
I Nykøbing Falster har man gennem årtier oplevet, hvordan handel gradvist er blevet flyttet væk fra centrum. Som en af dem, der har fulgt udviklingen siden 1970’erne, husker redaktøren på TønderNYT tydeligt, hvordan byen tidligere så ud.
Et af de mest markante eksempler er Frisegade.
I dag findes der nærmest ingen butikker mere i gaden, men sådan har det ikke altid været. Frisegade var tidligere en levende handelsgade med et stort antal butikker og et aktivt byliv, der førte lige ned til havnen via Brogade. Men efter at gaden blev ensrettet, begyndte udviklingen langsomt at vende.
Butikkerne lukkede én efter én.
Selv det supermarked, som engang var et naturligt samlingspunkt i gaden, måtte til sidst dreje nøglen om.
Hvor der tidligere var forretninger, er der i dag boliger i flere af ejendommene.
I Frisegade i Nykøbing Falster lå der tidligere mange butikker. Hvor boligforeningen Fjordparken i dag har administration lå tidligere en frøhandel i historiske ejendom, hvor en af facadedørerne var fra det gamle slot, som har været i Nykøbing F. inden det blev revet ned. Fra den store hvide bygning og hen til og med Fjordparkens lokaler, var der tidligere 5 mindre butikker. Alle er forsvundet i dag. I den store hvide bygning var der i 1970´erne en stor møbelbutik “hasselø møbler”, som også strækte sig ned i Brogade. Hele dette er i dag kun boliger. Bagved lå en slagterbutik, hvor der nu er bygget nye boliger. Alt i gaden er næsten blev en søvnig gade, hvor det blot er boliger tilbage og handlen er væk
Historien forsvandt sammen med butikkerne
Udviklingen handlede ikke kun om handel.
Den kom også til at koste kulturhistorie.
Flere af de gamle bygninger i Frisegade forsvandt gennem årene. Blandt andet blev et historisk hus revet ned for at give plads til administrationen for den lokale boligforening.
Det var ikke et hvilket som helst hus.
I facaden sad en dør fra det gamle slot, som Nykøbing Falster engang havde. Slottet blev revet ned for mange generationer siden, men døren havde overlevet som et synligt stykke af byens historie.
Da huset blev fjernet, forsvandt også denne forbindelse til fortiden.
Det er et eksempel på, hvordan byudvikling ikke kun handler om økonomi og butikker, men også om identitet og kulturarv.
Boksbutikkerne flyttede handlen
Samtidig med tilbagegangen i bymidten voksede handlen uden for centrum.
På den anden side af den gamle Kong Frederik d IX bro ved Sundby blev der opført en Føtex. Folk råbte hurra for at nu kom der en Føtex til byen.
Senere fulgte Harald Nyborg, Jysk, Power. Thasnen og flere andre store kæder.
Set fra den enkelte virksomheds perspektiv var placeringen logisk. Der var god adgang, store parkeringspladser og plads til at udvide.
Men for bymidten blev konsekvensen en anden.
Når kunderne kørte direkte til boksbutikkerne uden for byen, kom de ikke længere naturligt forbi gågaden, specialbutikkerne eller de mindre forretninger.
Langsomt blev handelsmønstret ændret.
Og når først kunderne forsvinder, følger butikkerne ofte efter.
Egeninteresser og helhedsinteresser er ikke det samme
Store butikskæder tænker naturligt nok på deres egen forretning. De ønsker de placeringer, der giver den højeste omsætning.
Det er der ikke noget forkert i.
Men politikernes opgave er en anden.
Kommunalpolitik handler ikke om at optimere vilkårene for én virksomhed. Den handler om at skabe de bedst mulige rammer for hele byen.
Derfor bør man stille sig selv spørgsmålet: Gavner en ny butik uden for centrum hele byen – eller flytter den blot handel fra ét område til et andet?
Hvis resultatet bliver tomme butiksvinduer i bymidten, er gevinsten måske mindre, end den ser ud til på papiret.
Tønder viser en anden vej
I Tønder by har udviklingen heldigvis bevæget sig i en mere positiv retning.
Gennem initiativet Sammen Tønder er handelsliv, ejendomsejere og andre lokale aktører gået sammen om at styrke bymidten.
Udlejerne har i højere grad tilpasset sig markedet. Hvor lejen tidligere kunne være en tung byrde, er niveauet blevet mere realistisk.
Flere steder arbejder man med omsætningsbaseret husleje, hvor lejen følger butikkens omsætning. Det giver nye butikker bedre muligheder for at etablere sig og overleve de første år.
Resultaterne kan allerede ses.
Nye butikker er flyttet ind, og dele af Østergade, som tidligere kæmpede med tomme lokaler og manglende aktivitet, har fået nyt liv.
Samtidig ligger Tønder helt i toppen, når det gælder handel fra kunder uden for kommunen.
Det viser, at det stadig er muligt at skabe levende bymidter, hvis man træffer de rigtige beslutninger.
Politisk mod bliver afgørende
Det kræver politisk mod at sige nej til en stor kæde, der ønsker at placere sig uden for bymidten.
Men historien fra Nykøbing Falster viser, at konsekvenserne af de forkerte beslutninger kan mærkes i årtier.
Når først butikkerne er væk, og bylivet er flyttet, er det svært at få tilbage.
Derfor bør kommuner tænke sig grundigt om, før de giver grønt lys til nye butiksområder uden for centrum.
Spørgsmålet er ikke kun, hvor en butik ønsker at ligge.
Spørgsmålet er, hvilken by man ønsker at have om 10, 20 eller 30 år.
For når handlen flytter ud, risikerer bymidten at miste mere end kunder.
Den risikerer at miste sin sjæl.
