Sundhedsreformen kan give Tønder Sygehus flere opgaver og behandlingstilbud

Nye sundhedsråd skal styrke det nære sundhedsvæsen – og Tønder sygehus kan få en større rolle i fremtidens sundhedsstruktur

Mens etableringen af de nye sundhedsråd først bliver en realitet den 1. januar 2027, er forberedelserne allerede godt i gang. Kommuner og Region Syddanmark mødes løbende for at drøfte, hvordan den nye sundhedsreform skal omsættes til virkelighed, og hvilke konsekvenser den får lokalt.

TV-indslag fra mødet kan ses på TønderNYTs TV-kanal https://youtu.be/tW4j64B70rQ

Ifølge de planer og drøftelser, der foregår i øjeblikket, er ambitionen, at flere behandlinger fremover skal foregå tættere på borgerne. Det betyder blandt andet, at mindre sygehuse som Tønder kan få flere funktioner og behandlingstilbud, mens flere patienter i fremtiden også vil kunne modtage behandling i eget hjem.

Fokus på behandling tættere på borgeren

Sundhedsreformen har som overordnet mål at skabe mere sammenhængende patientforløb og gøre sundhedsvæsenet lettere at navigere i for borgerne.

På et fyraftensmøde arrangeret af FrivilligSammen i Klosterhallen i Løgumkloster blev reformens betydning for borgere og civilsamfund drøftet. Omkring 40 deltagere var mødt frem for at høre om de kommende ændringer og de muligheder, reformen kan skabe.

Ifølge oplægsholderne Anette Abildgaard Larsen (C), formand for Tønder Kommunes sundhedsudvalg og Mette Bossen Linnet (V), medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark, skal en større del af behandlingen fremover foregå lokalt eller i borgerens eget hjem. Samtidig skal der skabes bedre sammenhæng mellem hospitaler, kommuner, praktiserende læger og civilsamfund.

Der var stor spørgelyst fra deltagerne i mødet, som også talte flere af kommunens læger, der var mødt op for at høre nærmere. Flere af disse læger fortæller om at der er problemer nu.

På mødet blev det også fremhævet, at patientforeninger fremover får mulighed for at bidrage med input til de nye sundhedsråd.

Tønder Sygehus kan få flere specialer

Blandt de emner, der vakte størst interesse på mødet, var fremtiden for Tønder Sygehus.

Ifølge de oplysninger, der blev fremlagt, er der i Region Syddanmark en klar intention om at bevare og udvikle funktionerne i Tønder. Der blev blandt andet peget på, at flere specialer på sigt kan blive placeret på sygehuset.

Samtidig forventes flere behandlinger at blive flyttet fra de store sygehuse til de mindre lokale enheder.

Tanken bag reformen er, at patienterne i højere grad skal kunne få hjælp tæt på deres hjem frem for at skulle transportere sig til de større sygehuse.

Der blev også peget på, at korttidspladserne på sigt skal flyttes ud af sygehuset, hvilket kan skabe plads til nye sundhedsfunktioner og behandlingsområder.

Investeringer skal styrke lokale tilbud

En anden vigtig del af reformen handler om økonomi.

På mødet blev det oplyst, at fremtidige investeringer i højere grad skal styrke de lokale sundhedstilbud frem for de store sygehuse. Blandt andet forventes der investeringer i bygninger og faciliteter.

I Tønder er der allerede tanker om at samle psykiatriske og somatiske tilbud mere tæt, så borgerne oplever et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Samtidig blev det understreget, at der ikke aktuelt er planer om yderligere udbygninger af sygehusene i hverken Aabenraa eller Sønderborg, mens fokus i højere grad rettes mod at styrke de lokale enheder rundt om i regionen.

Nye sundhedsråd får central rolle

Fra 1. januar 2027 bliver de nye sundhedsråd etableret i landets regioner. Rådene skal sikre et tættere samarbejde mellem kommuner, regioner, patientforeninger og andre aktører omkring sundhedsområdet.

Målet er blandt andet at skabe bedre patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme, styrke lægedækningen og sikre, at behandling i højere grad kan foregå lokalt.

På mødet blev det fremhævet, at flere kronikerpakker forventes indført fra begyndelsen af 2027, ligesom reformen skal skabe bedre sammenhæng mellem psykiatri og det øvrige sundhedsvæsen.

Frivillige får en vigtig rolle

Der blev også sat fokus på den indsats, som frivillige foreninger og patientorganisationer yder i hverdagen.

Mange borgere med sygdom eller sociale udfordringer får i dag støtte gennem frivillige fællesskaber, og ifølge deltagerne på mødet kan civilsamfundet komme til at spille en endnu større rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Netop samarbejdet mellem offentlige myndigheder og frivillige organisationer blev fremhævet som en vigtig brik i arbejdet med at skabe et sundhedsvæsen, der kommer tættere på borgerne.

Hvis planerne bliver til virkelighed, kan sundhedsreformen derfor få stor betydning for Tønder Kommune. Ikke alene ved at skabe flere behandlingsmuligheder lokalt, men også ved at styrke Tønder Sygehus som en vigtig del af fremtidens sundhedstilbud i den vestlige del af Region Syddanmark.

  • Related Posts

    Ny Frelle Petersen-film søger statister i Tønder – er det dig, de leder efter?

    En rolle som aktivist, politibetjent eller biografgæst kan blive din vej ind i en ny dansk spillefilm. En Zentropa-produktion, skrevet og instrueret af Frelle Petersen, søger statister til optagelser i…

    Ny femårig aftale skal hjælpe flere i Tønder Kommune ind i aktive fællesskaber

    Tønder Kommune og DGI Sønderjylland vil bygge videre på flere års samarbejde om bevægelse og foreningsliv. Et aftaleudkast for 2027-2031 lægger op til et fælles årligt bidrag på 500.000 kroner…

    Fik du læst disse artikler?

    Ny Frelle Petersen-film søger statister i Tønder – er det dig, de leder efter?

    Ny Frelle Petersen-film søger statister i Tønder – er det dig, de leder efter?

    Politi til stede to steder i Aabenraa torsdag aften

    Politi til stede to steder i Aabenraa torsdag aften

    Ny femårig aftale skal hjælpe flere i Tønder Kommune ind i aktive fællesskaber

    Ny femårig aftale skal hjælpe flere i Tønder Kommune ind i aktive fællesskaber

    To TM Tønder-spillere udtaget til U21-landsholdet: Ansvar og seniorhåndbold styrker udviklingen

    To TM Tønder-spillere udtaget til U21-landsholdet: Ansvar og seniorhåndbold styrker udviklingen

    Politi undersøger mistænkeligt forhold i Aabenraa: Ingen fare for borgerne

    Politi undersøger mistænkeligt forhold i Aabenraa: Ingen fare for borgerne

    Temperaturmålinger på grisetransporter kan ikke stå alene

    Temperaturmålinger på grisetransporter kan ikke stå alene
    Skip to content