Redaktionen
Folketinget står samlet bag navneskiftet – fokus skal igen være på bøger og læselyst
TØNDER / LANDET RUNDT: Efter 12 år med betegnelsen pædagogisk læringscenter får landets folkeskoler igen deres gode gamle skolebiblioteker tilbage. Det står klart, efter at et enigt Folketing torsdag vedtog at ændre navnet i lovgivningen.
Navneskiftet sker, fordi folkeskolen skal være forståelig for alle, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i en udsendt pressemeddelelse.
“Alle skal kunne forstå, hvad vi taler om”
Minister Mattias Tesfaye lægger ikke skjul på, at han længe har ønsket PLC-begrebet væk. Han foreslog tidligere i år at vende tilbage til det velkendte “skolebibliotek”, og nu er forslaget vedtaget.
“Det er en lille ændring, men den har stor værdi. Elever, forældre og lærere skal ikke fremmedgøres af elitære og indforståede begreber som PLC,” udtaler ministeren og tilføjer “Nu får vi alle igen mulighed for at deltage i samtalen om skolens hverdag.”
Navneskiftet gælder fra 1. januar 2026.
Funktionen forbliver – men fokus på fysiske bøger styrkes
Selv om navnet ændres, beholder skolebibliotekerne de samme grundlæggende opgaver, som PLC’erne har haft siden 2014. De skal fortsat samarbejde med folkebibliotekerne, ligesom skolebibliotekerne skal stille undervisningsmidler til rådighed.
Et andet vigtigt punkt bliver at vejlede elever i deres fritidslæsning og at understøtte skolens undervisning.
Men lovændringen tydeliggør eksplicit én ting: elevernes brug af fysiske bøger skal igen stå centralt.
Det bliver nu skrevet direkte ind i folkeskoleloven, at skolebibliotekerne skal inspirere, støtte og vejlede elever i brugen af bøger – både i undervisningen og i fritiden.
Fra PLC til skolebibliotek – et navn med betydning
Da navnet blev ændret til pædagogisk læringscenter i 2014, var formålet at signalere en bredere funktion end blot bøger og udlån. Men mange – både ansatte, forældre og politikere – har siden kritiseret betegnelsen for at være tung, akademisk og svær at forstå.
Med det nye navn er ambitionen at bringe genkendeligheden tilbage og samtidig understøtte læselysten hos eleverne.
Skolebibliotekerne står altså foran et comeback, som mange lærere og forældre forventes at tage godt imod – og som politikerne håber vil styrke glæden ved bøger og læsning hos næste generation.
