Virksomheder i gavehumør: Rekordstor opbakning til BROEN Tønder

BROEN Tønder slår rekord på Giving Tuesday indsamling

Der var både energi, begejstring og gavmildhed, da Broen Tønder tirsdag igen samlede erhvervsledere til Giving Tuesday-indsamling. Kreditbanken lagde lokaler til igen i år.

Flere lokale virksomhedsledere tog fat i deres netværk og ringede rundt for at høre, om de ville bidrage til Broens arbejde for udsatte børn og unge i Tønder Kommune.

Tidlig rekord – Næste 2½ – fordobling af sidste års resultat

Sidste år endte dagen med et flot resultat på 119.000 kroner – et beløb, man håbede at kunne matche, men som allerede tidligt blev overgået. Efter blot en god times rundringning passerede donationerne 200.000 kroner. Efter halvanden time lød endnu et højt jubelbrøl, da den symbolske kvart million blev rundet.

Donationerne væltede ind – sedlerne slap op

Aktiviteten var intens. På et tidspunkt måtte Stefan Østerby-Jørgensen bede om nye donationssedler, fordi bunken var tømt i takt med, at endnu flere virksomheder meldte ind med støtte.

Telefonlinjer gløder – frivillige knokler bag kulissen

Mens Pia Thomsen Lundgaard, Lars Paulsen, Stefan Østerby-Jørgensen og Thorsten Simonsen sad ved telefonerne, arbejdede frivillige fra Broen Tønder i baggrunden med at registrere beløb, samle dokumentation og håndtere det praktiske omkring indsamlingen.

Lokalet fyldtes igen og igen af jubel, når nye beløbsgrænser blev brudt, og resultatet fra sidste år blev overhalet flere gange undervejs.

Rekordresultat: 300.200 kroner på 2 ½ timer

Efter godt 2½ timers intensiv indsamling kunne Broen Tønder offentliggøre det endelige resultat: 300.200 kroner – et rekordbeløb, som ifølge foreningen gør en konkret forskel for børn og unge i lokalområdet, der har brug for støtte til fritidsaktiviteter og fællesskaber.

Beløbet kan blive større endnu, da nogle virksomheder meddelte, at de lige skulle finde ud af hvilke beløb de skulle give.

Du kan også støtte BROEN Tønders store arbejde – læs mere på https://broen-danmark.dk/toender/

  • Related Posts

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    Vores Sted i Tønder holder åbent hus søndag 6. september, hvor alle kan opleve rammerne, møde de unge bag initiativet og tage del i en eftermiddag med fællesskab, mad og…

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    Ulovligt parkerede biler kan give problemer for både bilister og busser TØNDER: Når Tønder Festival onsdag begynder, vil byen igen blive fyldt med musik, gæster og liv. I den forbindelse…

    Fik du læst disse artikler?

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    SuperBrugsen markerer 60-års jubilæum med cirkus i Toftlund

    SuperBrugsen markerer 60-års jubilæum med cirkus i Toftlund

    Fronterne trækkes skarpt op i Vadehavet: Naturfredningsforening forlanger totalstop for hesterejetrawl – fiskere frygter lokal ruin

    Fronterne trækkes skarpt op i Vadehavet: Naturfredningsforening forlanger totalstop for hesterejetrawl – fiskere frygter lokal ruin

    Djæmes Braun åbnede optakten til Tønder Festival

    Djæmes Braun åbnede optakten til Tønder Festival

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg
    Skip to content