Redaktionen
Et nyt borgerforslag vil have regeringen til at sikre en tilbundsgående undersøgelse af gødskningslovens samfundsøkonomiske konsekvenser. Loven kan også få stor betydning i Tønder Kommune, der i Danmarks Statistiks opgørelse fra 2022 havde landets største landbrugsareal.
Modstanden mod den omstridte gødskningslov L5 er ikke forstummet efter Folketingets vedtagelse. Nu har fire borgere fra Hjørring taget initiativ til et borgerforslag, der skal sætte lovens samlede økonomiske konsekvenser under lup.
Forslaget har titlen »Samfundsøkonomisk konsekvens af kvælstofloven L5«. Bag initiativet står Palle Joest Andersen med Johnny Hansen, Anne-Mette Haugård Falch og Larsbjørn Nørgaard Olsen som medstillere.
De ønsker, at Folketinget pålægger regeringen at sikre uvildige og tilbundsgående beregninger af lovens samlede samfundsøkonomiske konsekvenser.
Vil have konsekvenserne belyst
Initiativet flytter dermed debatten fra alene at handle om reglerne på den enkelte mark til også at handle om betydningen for samfundets økonomi.
Forslagsstillerne efterlyser blandt andet større klarhed om konsekvenserne for landbruget, arbejdspladser, ejendomsværdier, statens økonomi og miljøet.
Det er et ønske om yderligere undersøgelser – ikke i sig selv dokumentation for, hvor store økonomiske tab eller gevinster loven vil medføre.
Kan få stor betydning i Tønder Kommune
L5 kan også få store følger for landbruget i Tønder Kommune. Kommunen havde ifølge Danmarks Statistiks opgørelse fra 2022 landets største landbrugsareal med omkring 90.000 hektar. Landbruget er præget af mange kvægbedrifter og store arealer med grovfoder, hvilket gør spørgsmål om gødskning, husdyrgødning og fremtidige dyrkningsmuligheder særligt relevante lokalt.
Hvis den nye regulering medfører begrænsninger i produktionen eller behov for at omlægge driften, kan det få økonomiske konsekvenser for både de enkelte bedrifter og de lokale virksomheder, der leverer varer og ydelser til landbruget. Hvor omfattende følgerne bliver i Tønder Kommune, er dog ikke dokumenteret i det foreliggende materiale. Det understreger relevansen af at få belyst lovens økonomiske konsekvenser – også lokalt.
Vedtaget trods protester
L5 blev vedtaget i Folketinget den 3. september 2026 med 119 stemmer for og 34 imod.
Ifølge Folketingets beskrivelse etablerer loven en ny ramme for reguleringen af land- og skovbrugets udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser. Fra 2027 skal den hidtidige markregulering erstattes af en udledningsbaseret regulering.
Formålet er blandt andet at bidrage til, at Danmark opfylder sine EU-forpligtelser om vandmiljø, nitrat og beskyttede naturområder.
Lovens tilblivelse har samtidig været præget af protester fra landbruget. Kritikken har blandt andet handlet om usikkerhed i beregningsgrundlaget og landmændenes muligheder for at tilpasse driften til de nye krav.
Aarhus Universitet har efterfølgende erkendt fejl
Efter lovens vedtagelse har Aarhus Universitet erkendt en teknisk fejl i en del af beregningsgrundlaget for den nye kvælstofregulering. Fejlen vedrører indregningen af husdyrgødning i datasættet for vårbyg med efterafgrøde.
Beregningerne skal bruges til at fastsætte det såkaldte braklægningspunkt. Ifølge universitetet har fejlen betydning for steder, hvor der bruges meget husdyrgødning, og den kan have stor betydning for den enkelte landmand.
Universitetet har beklaget fejlen og påtaget sig ansvaret for, at de leverede tal ikke var korrekte.
Universitetet oplyste samtidig, at det sammen med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skulle undersøge fejlens omfang og få beregningsgrundlaget rettet.
Borgmester bakker op
Borgerforslaget har også fået politisk opbakning.
Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro fra Venstre, har støttet forslaget. Landbrugets rådgivnings- og interesseorganisation Agillix har ligeledes opfordret til opbakning.
Støtten gælder ønsket om en grundig og uafhængig belysning af konsekvenserne.
Frist i april
Borgerforslaget åbnede for støtte den 7. oktober 2026 og har frist den 5. april 2027.
Ved opslag den 22. oktober fremgik det af Borgerforslag.dk, at 3.040 borgere havde støttet forslaget. Antallet ændrer sig løbende.
Hvis et borgerforslag opnår støtte fra 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketinget. Det betyder ikke, at indholdet automatisk bliver vedtaget.
Forslaget og det aktuelle antal støtter kan ses på Borgerforslag.dk.
