Debatindlæg: Sæler æder masser af fisk i Østersøen

Debatindlæg: Sæler æder masser af fisk i Østersøen

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Det er dybt ulykkeligt, at der ikke mere findes fisk nok i Østersøen til at holde et fiskerierhverv på Bornholm i live. Men der skal flere fisk end nogensinde til, fordi vi mennesker skal dele dem med sælerne.

Gråsælen og ikke mindst den plettede sæl har, ligesom menneskene, fundet et godt livsgrundlag i og omkring Østersøen. Den fredede gråsæl steg fra cirka 10.000 individer i 1999 til 38.000 individer i 2019. Og det var kun de gråsæler, der i øjeblikket, hvor finske Naturresurs LUKE foretog optælling fra fly, befandt sig på land eller på isen. Stigningen er stejl, omkring fem procent om året. Tilføjes skal også, at den finske optælling kun omfatter gråsælen og ikke den spættede sæl, der formodes at optræde i endnu højere antal. Danske tællinger bekræfter samme tendens.

Ikke sært, der her i 2024,  i alt skønnes at være mere end 85.000 sæler i Østersøen. De bornholmske fiskeres eksistensgrundlag er nu forsvundet. Fiskerne skal nemlig dele fiskebestanden med sælen, hvor hvert individ vurderes at æde seks kilo fisk om dagen og dermed svimlende 175.000 tons fisk om året. En sådan råvaremængde beviser på sin egen bizarre facon, at der faktisk findes fisk i Østersøen, men også, at andre end menneskene fouragerer på disse jagtmarker. En generel tilladelse til jagt på gråsæl er endnu ikke givet, trods fiskernes og Danmarks Jægerforbunds ønske derom. Og nu blev det så for sent for fiskerne på Bornholm.

Som en automatreaktion langes der ud efter landbrugets kvælstofudledninger i samme anledning. Helt uden proportioner anfægtes danske vandmiljøplaner som storskyldner i fiskeriets tilstand i Østersøen. Ligesom danske landmænd også får på puklen over iltsvind forskellige steder i Østersøen, for eksempel øst for Bornholm.

Udledningen af kvælstof fra danske landbrugs- og naturarealer er så minimal en andel af kvælstofudledningerne til Østersøen, at det ikke kan ændre noget med et par hektar østjyske efterafgrøder mere eller mindre. Kig på et kort og se de mange kæmpefloder, der udløber i Østersøen. En af dem er Nevafloden, et åbent kloakudløb af dårligt renset spildevand fra Skt. Petersborgs befolkning, der er på størrelse med Danmarks. Hele Sverige, Finland, Baltikum, Polen, Kaliningrad, dele af Belarus, Nordtyskland og sågar et hjørne af Tjekkiet afvander til Østersøen. Nok er vi et landbrugsland og er tæt befolket, men det er for meget at tildele os landmænd i Danmark æren for den stærkt voksende og glubske sælbestand i Østersøen. Lad os vurdere fiskebestanden og dens udeblivelse, når sælbestanden i Østersøen er bragt i sin rette balance. Sælerne er der vel, fordi der findes føde til dem?

Indsendt af formand for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen

  • Related Posts

    Nye takster i Tønder: Billigere skrald for private – dyrere vand for alle

    Kommunalbestyrelsen godkender Tønder Forsynings takster for 2026. Private får lavere affaldsregning, mens både husholdninger og erhverv må forberede sig på højere vand- og spildevandsudgifter. TØNDER – De kommende takster for…

    Ballet når det er bedst – Isprinsessen tryllebandt publikum

    Eventyrlig aften med dans i verdensklasse Der var både ynde, kraft og elegance, da Classical Ukrainian Etoile Ballet gæstede med juleballetten Isprinsessenu – en forestilling, der viste klassisk ballet på…

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Fik du læst disse artikler?

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    SuperBrugsen markerer 60-års jubilæum med cirkus i Toftlund

    SuperBrugsen markerer 60-års jubilæum med cirkus i Toftlund

    Fronterne trækkes skarpt op i Vadehavet: Naturfredningsforening forlanger totalstop for hesterejetrawl – fiskere frygter lokal ruin

    Fronterne trækkes skarpt op i Vadehavet: Naturfredningsforening forlanger totalstop for hesterejetrawl – fiskere frygter lokal ruin

    Djæmes Braun åbnede optakten til Tønder Festival

    Djæmes Braun åbnede optakten til Tønder Festival

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg
    Skip to content