Ballet når det er bedst – Isprinsessen tryllebandt publikum

Eventyrlig aften med dans i verdensklasse

Der var både ynde, kraft og elegance, da Classical Ukrainian Etoile Ballet gæstede med juleballetten Isprinsessenu – en forestilling, der viste klassisk ballet på absolut topniveau.

Publikum blev mødt af en magisk verden fyldt med sne, eventyr og musik af de største komponister som Mozart, Vivaldi, Halvorsen, Grieg og Leontovich. Alt sammen udført med den præcision og de rette positure, som netop ukrainske balletdansere er verdenskendte for. Det var ballet, når det er bedst – fremragende fremført fra første til sidste trin.

Eventyret om Snedronningen

Den over to timer lange forestilling, inklusive pause, bød på alt, hvad en juleballet skal have: romantik, dramatik og poesi i bevægelse. Med en scenografi skabt af Irina Khandazhevskaya og koreografi af Andreas Heise, tidligere ved Den Norske Opera & Ballett, blev eventyret om Snedronningen fortalt med både varme og vinterkulde i perfekt balance.

Professionalisme i verdensklasse

De professionelle dansere – mange af dem prisvindere fra internationale balletkonkurrencer – imponerede med deres tekniske kunnen og følelsesmæssige udtryk. De smukke, håndlavede kostumer og de detaljerede kulisser skabte en oplevelse, der kunne måle sig med verdens største scener.

Forestillingen vidnede om en enestående professionalisme. Balletten mødte ind allerede klokken 12, gennemførte en fuld prøve, opvarmning og stod derefter på scenen kl. 18 – alt sammen uden en eneste fejl. Det kræver både disciplin, styrke og kunstnerisk dedikation på højeste niveau.

Et magisk afbræk midt i valgkampen

Og midt i en tid præget af politiske valgmøder og debatarrangementer, var Isprinsessen et fortryllende afbræk. En pause fyldt med musik, bevægelse og skønhed – en påmindelse om, at kunst kan løfte os ud af hverdagens støj.

Kultur for Folket – navnet snyder

Bag det noget uskyldige navn Kultur for Folket, som står bag turnéen, gemmer der sig et storslået ensemble med ballet i verdensklasse på den absolut øverste hylde. Organisationen formår at bringe klassisk scenekunst ud til hele Skandinavien – og med Isprinsessen har de endnu en gang bevist, at kultur for folket også kan være kunst i særklasse.

6 ud af 6 stjerner

Publikum kvitterede med langvarig applaus – og flere forlod salen med gåsehud. Så flot udført var det.

Onsdag kan publikum igen opleve Isprinsessen, når balletten optræder i Sønderjyllandshallen i Aabenraa som led i deres turné gennem Danmark, Norge og Sverige.

  • Related Posts

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Planerne om at sende gys og gru gennem gaderne i Bredebro må vige for virkeligheden. Arrangørerne bag det planlagte aftenevent “Bredebro After Dark” må desværre trække stikket til den uhyggelige…

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Efter en overbevisende 4-1-sejr over Gråsten har FC Sydvest sikret sig en plads i de afgørende playoffkampe. Tirsdag aften gæster Helle FC fra Varde Kommune kunstbanen i Tønder, og Sydvest…

    Fik du læst disse artikler?

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer
    Skip to content