Redaktionen
Tønder Kommune er med i Danmarks Idrætsforbunds og Lokale og Anlægsfondens kampagne »Idrætshaller til tiden«, og kommunen har nu afleveret et skitseforslag til, hvordan Marskhallen kan udvikles til et mere åbent og fleksibelt samlingspunkt for hele lokalområdet. Det fremgår af et opslag på LinkedIn fra Jacob Christian Hansen, der er chef for facilitetsudvikling i Tønder Kommune.
Ifølge opslaget er skitseforslaget udarbejdet i samarbejde med lokale kræfter i Højer og med Peinow Arkitektur og Urbanlab Nordic som rådgivere.
Marskhallen er blandt ni haller, der har gennemført et udviklingsforløb med en arkitekt. Det oplyser DIF og Lokale og Anlægsfonden i en fælles pressemeddelelse fra 1. oktober 2026. I januar 2027 bliver tre af projekterne udvalgt som fyrtårnsprojekter. De kan hver få op mod 10 millioner kroner til en ombygning, dog højst halvdelen af anlægssummen.
En hal fra 1973 med nye krav
Marskhallen har siden 1973 været en del af idræts- og foreningslivet i Højer. Ifølge Jacob Christian Hansen er baggrunden for projektet, at måden borgerne dyrker idræt og mødes på, har ændret sig, siden hallen blev bygget. Ambitionen er derfor at bygge videre på hallens lokale forankring og skabe et sted, hvor foreningsidræt, spontan aktivitet og mere uformelle former for samvær kan foregå side om side.
Han beskriver i opslaget et ønske om at gøre hallen til et mødested på tværs af generationer – et sted, hvor børn, unge, voksne og seniorer kan være aktive eller bare være sammen, og hvor der også er plads til en kop kaffe og en samtale.
Skal åbne sig mod omgivelserne
Ifølge opslaget peger skitseforslaget på et potentiale i at åbne Marskhallen mere mod omgivelserne, skabe nye aktivitets- og opholdsområder og styrke sammenhængen mellem hallens forskellige funktioner. Jacob Christian Hansen understreger samtidig, at udviklingen skal tage udgangspunkt i de mennesker, der skal bruge stedet.
Han fremhæver i opslaget samarbejdet med de lokale kræfter i Højer samt med Peinow Arkitektur og Urbanlab Nordic om at omsætte visioner og lokale ønsker til et konkret skitseforslag. Også DIF og Lokale og Anlægsfonden takkes for at sætte fokus på, hvordan landets eksisterende idrætshaller kan gentænkes og fremtidssikres.
Et nyt hjerterum skal samle brugerne
I pressemeddelelsen beskriver DIF og Lokale og Anlægsfonden Marskhallen som en hal, der alt for ofte står tom, og hvor de forskellige brugere er meget spredt i bygningen.
Projektet skal ifølge de to organisationer gentænke hallen som et åbent og tilgængeligt aktivitetscenter for alle generationer. Et centralt greb er at etablere et nyt hjerterum og skabe åbninger og nye forbindelser i de eksisterende bygninger, så rammerne bliver mere inkluderende og livlige.
Ud fra de opslåede skitser ser det ud til, at den lille hal skal indrettes som et aktivitetsområde med navnet »Pulsen«. Plandiagrammet viser også områder med betegnelserne »Flex« og »Zen« samt forslag til forskellige trænings- og opholdsfunktioner.
Den store hal ser ud til at blive åbnet op mod ankomstområdet og ved gavlen ud mod skoleområdet. En indendørs visualisering viser et åbent aktivitetsrum med blandt andet bordtennis, et motoriklandskab i flere niveauer og et tilstødende område med siddepladser. Det er skitser og visualiseringer af et forslag – ikke en færdig eller vedtaget løsning.
Også udenfor viser planerne nye muligheder for aktivitet og ophold. Situationsplanen har blandt andet områder til bevægelse, ophold og træning, grønne bede, stier, cykelparkering og et markeret velkomstområde ved hallens ankomst. Der er også vist café- og nærzoner omkring bygningen.
Også organiseringen af huset skal gentænkes. Målet er at give plads til lokale ønsker om flere aktiviteter og mere fællesskab inden for de eksisterende rammer.
Håber på næste skridt
Tønder Kommune ser nu frem til den videre proces og håber, at Marskhallen bliver blandt de projekter, der får mulighed for at tage næste skridt. Der er altså tale om et skitseforslag i et udviklings- og udvælgelsesforløb – ikke en beslutning om ombygning eller en bevilling til Marskhallen.
I alt søgte 39 haller om at komme med i udviklingsforløbet, og ni blev udvalgt. Når de tre fyrtårnsprojekter skal findes, indgår blandt andet bæredygtighed, social inklusion, fleksibel brug af faciliteterne og arkitektonisk kvalitet i vurderingen.
De seks projekter, der ikke bliver udvalgt, kan ifølge pressemeddelelsen søge støtte hos Lokale og Anlægsfonden på normale vilkår.
