Jens Rinke forlænger sin kontrakt i Sønderjyske Fodbold

 Rediger

Målmandstræner Jens Rinke har forlænget sin kontrakt i Sønderjyske Fodbold med endnu to sæsoner, så aftalen nu løber frem til sommeren 2027.

En dygtig målmandstræner og et stort klubikon tager endnu en tørn i Sønderjyske Fodbold.

34-årige Jens Rinke har forlænget sin kontrakt med klubben med endnu to sæsoner, så sønderjydens aftale nu løber frem til sommeren 2027.

Jens Rinke fik sin fodboldopdragelse i Haderslev Fodboldklub og var en del af førsteholdet i Sønderjyske Fodbold, der hentede historiske sølvmedaljer i Superligaen i 2016.

Siden 2021 har han været ansat som målmandstræner i klubben – først på akademiet og siden foråret 2022 på førsteholdet – og med den nye kontrakt kan han se frem til tre år mere i klubben.

Sportschef Casper Daather glæder sig over kontraktforlængelsen med Jens Rinke.

– Jens Rinke har gjort det fremragende, siden han kom ind som målmandstræner på førsteholdet for to år siden. Vi er meget glade for hans arbejde – ikke blot med målmændene, men hele den defensive organisation.

– Resultaterne taler sit eget tydelige sprog. Vi er blevet meget svære at score imod både på standardsituationer og i etableret spil. Rinke er vokset både fagligt og menneskeligt, og han passer perfekt ind i vores unge, dynamiske og innovative trænerteam. 

– Samtidig er han en stolt sønderjyde, der har haft sin gang i klubben nærmest altid, og han bidrager på daglig basis med sin stærke personlighed og lokale forankring og altid positive indstilling. Han er en af kulturbærerne i klubben, og sammenlagt med den høje faglighed, han besidder, er han et perfekt match med klubben, siger Casper Daather.

For Jens Rinke var det også med stor glæde, at han tog målmandshandsken af for at underskrive den nye aftale.

– Det er med stolthed i hjertet, at jeg har fået lov at forlænge med min barndomsklub. Vi står som klub et rigtigt spændende sted, og jeg vil gerne være en del af den rejse, vi er på i Sønderjyske Fodbold. Jeg har prøvet at være en del af en nedtur, og nu vil jeg gerne fortsætte den optur, vi er på i øjeblikket og se, hvad det kan bringe. Vi står et rigtigt godt sted som klub – stærkere end nogensinde før.

– Jeg elsker også mit håndvæk som målmandstræner, og jeg sætter stor pris på, at det kan fylde ens hverdag på den måde, som det gør. Jeg nyder at møde ind i klubben hver eneste dag, og jeg ser frem til den mission, vi sammen skal på snart i Superligaen, siger Jens Rinke.

Sideløbende med målmandstrænergerningen i Sønderjyske Fodbold er Jens Rinke i øjeblikket ved at tage UEFA’s højeste målmandstræneruddannelse, GKA.

  • Related Posts

    Nye takster i Tønder: Billigere skrald for private – dyrere vand for alle

    Kommunalbestyrelsen godkender Tønder Forsynings takster for 2026. Private får lavere affaldsregning, mens både husholdninger og erhverv må forberede sig på højere vand- og spildevandsudgifter. TØNDER – De kommende takster for…

    Ballet når det er bedst – Isprinsessen tryllebandt publikum

    Eventyrlig aften med dans i verdensklasse Der var både ynde, kraft og elegance, da Classical Ukrainian Etoile Ballet gæstede med juleballetten Isprinsessenu – en forestilling, der viste klassisk ballet på…

    Fik du læst disse artikler?

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

    Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

    Skibbroen modtager klage før festivalstart

    Skibbroen modtager klage før festivalstart

    Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

    Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

    Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten

    Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten

    Shakey Graves aflyser i Tønder – Uncle Lucius træder til på Open Air-scenen

    Shakey Graves aflyser i Tønder – Uncle Lucius træder til på Open Air-scenen
    Skip to content