Ny skolechef klar til at fortsætte udviklingen i Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune har fundet sin nye skolechef. Valget er faldet på Jens Grevsen Boddum, der tiltræder stillingen den 15. februar 2025. Jens kommer fra en stilling som skoleleder på Fjordskolen i Aabenraa Kommune, og har derfor et indgående kendskab til det lokale skolevæsen.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at begynde som skolechef i Aabenraa Kommune, som jeg heldigvis allerede kender rigtig godt. Skoleområdet er lige nu et særdeles spændende område, hvor der som altid er gang i en udvikling, og der ligger spændende opgaver forude både lokalt og nationalt,” udtaler Jens Grevsen Boddum.

Jens har været skoleleder på Fjordskolen siden 2019, og før det var han skoleleder på Bylderup Skole. Han har derfor et solidt fundament for at kunne fortsætte den positive udvikling, der er i gang på skoleområdet i Aabenraa Kommune.

Fokus på implementering og udvikling

“Vi har et enormt spændende skolevæsen i Aabenraa Kommune, som jeg ser frem til at dykke endnu længere ned i. Mine styrker som leder ligger i at få ting og politikker implementeret. Det har jeg erfaring med blandt andet fra flytningen af Fjordskolen, så derfor glæder jeg mig også til at se på de nye reformer og få ændringerne til at leve. Jeg er en pragmatiker, der får tingene til at ske,” siger Jens Grevsen Boddum.

Jens skal selv være med til at ansætte sin efterfølger på Fjordskolen, og han ser frem til at samarbejde med de andre skoleledere i kommunen.

“Hvis man tæller min efterfølger på Fjordskolen med, så vil vi have fem nye skoleledere, som begynder inden for kort tid af hinanden. Det er spændende at være chef for en gruppe skoleledere, som både tæller erfarne og rutinerede ledere, men altså også helt nye ledere i Aabenraa Kommune,” lyder det fra den nye skolechef.

En enig ansættelsesudvalg

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Jens Grevsen Boddum som den nye skolechef, og der er store forventninger til hans arbejde.

“Jeg ser frem til at begynde samarbejdet med Jens, og jeg er sikker på, at han har de helt rigtige kompetencer til at føre skoleområdet i Aabenraa Kommune videre. Han kender allerede flere af skolelederne, og han har solid erfaring fra både almen- og specialområdet på skoler i Aabenraa Kommune,” siger Chriss Mailandt-Poulsen, der er direktør for Børn og Kultur i Aabenraa Kommune og fortsætter:

“Der forelægger et vigtigt arbejde med udvikling af gode børne- og ungefællesskaber i Aabenraa Kommune, lige som arbejdet med Folkeskolens kvalitetsprogram ligger først for.”

Jens Grevsen Boddum er klar til at tage fat på de nye udfordringer, og han ser frem til at fortsætte udviklingen af skoleområdet i Aabenraa Kommune.

Related Posts

To mænd sendes direkte til afsoning efter fund af våben og narko

En markant politiaktion på Nørreport i Aabenraa torsdag aften har ført til sigtelser mod tre personer samt fund af både narko og skydevåben. For to af de anholdte får aktionen…

Politi til stede to steder i Aabenraa torsdag aften

Politiet er torsdag aften til stede både på Skibbrogade og på Nørreport i Aabenraa. På Skibbrogade undersøger Syd- og Sønderjyllands Politi et dødsfald, men der er ifølge politiet ingen umiddelbare…

Fik du læst disse artikler?

Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister

En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister

Marskhallen i Højer skal gentænkes: Kommune har sendt skitseforslag i spil

Marskhallen i Højer skal gentænkes: Kommune har sendt skitseforslag i spil

270 unge i Tønder står uden job og uddannelse – Sønderjylland går imod landsudviklingen

270 unge i Tønder står uden job og uddannelse – Sønderjylland går imod landsudviklingen

Tønder Kommune kåret som Danmarks næstbedste inden for ældreplejen

Tønder Kommune kåret som Danmarks næstbedste inden for ældreplejen

Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder
Skip to content