Redaktionen
Tønder Kommunes borgmester Jørgen Popp Petersen genkender ikke CEPOS’ vurdering af, at kommunen kan frigøre mellem 96,4 og 97,4 millioner kroner om året på ledelse og administration. Han peger på store forskelle mellem kommunerne og understreger, at Tønder Kommune løbende gennemgår både økonomi og administration.
Tønder Kommune står ifølge tænketanken CEPOS med et muligt årligt effektiviseringspotentiale på tæt ved 100 millioner kroner på ledelse og administration. Men den beregning afviser borgmester Jørgen Popp Petersen som et realistisk billede af kommunens muligheder.
»Et besparelsesniveau som omtales er efter min bedste overbevisning urealistisk for Tønder Kommune,« skriver borgmesteren i et skriftligt svar til TønderNYT.
CEPOS har i sin analyse af kommunernes regnskabstal for 2025 beregnet Tønder Kommunes potentiale til 97,4 millioner kroner med en regressionsmodel og 96,4 millioner kroner med en såkaldt DEA-model. Det svarer til henholdsvis 21,5 og 21,3 procent af udgifterne på området.
Tænketanken vurderer, at der samlet kan frigøres milliarder på landsplan, hvis kommunerne på administration og ledelse kan nærme sig niveauet hos de mest effektive sammenlignelige kommuner. For Tønder peger CEPOS i DEA-analysen på Ishøj, Greve og Dragør som referencekommuner.
Lokale vilkår kan ikke sættes på samme formel
Borgmesteren mener imidlertid, at kommunernes forskellige rammevilkår gør det vanskeligt at drage så vidtgående konklusioner ud fra en national sammenligning.
»Virkeligheden er meget mere nuanceret, og de givne forhold har alle en årsag. Forudsætningerne i de 98 kommuner er meget forskellige – geografi, befolkningstæthed, andel af opgaver der er udliciteret med mere,« skriver Jørgen Popp Petersen.
Tønder Kommune sammenligner ifølge borgmesteren sig i praksis oftere med andre kommuner, der i højere grad ligner Tønder i størrelse, geografi og struktur. Han nævner Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Vejen, Varde, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Lolland som kommuner, Tønder ofte benchmarker med.
»Igennem erfagrupper og KL kigger man meget i hinandens kort for at dele de gode idéer,« skriver han.
Det er dermed ikke CEPOS’ tre referencekommuner, borgmesteren fremhæver som de mest nærliggende pejlemærker for Tønder Kommunes organisering.
Administration er allerede blevet gennemgået
Jørgen Popp Petersen afviser ikke, at kommunen løbende skal se på sine udgifter og arbejdsgange. Tværtimod understreger han, at ingen områder er undtaget fra kritisk gennemgang.
Kommunalbestyrelsen udpeger med mellemrum områder, der skal analyseres grundigt, og den administrative del af kommunen har også været gennemgået i de senere år, oplyser han.
»Der er ingen områder, der er fritaget for at blive set efter i sømmene,« skriver borgmesteren.
Han fremhæver samtidig, at Tønder Kommune efter hans vurdering har haft en stabil økonomi over en længere periode. Ifølge borgmesteren har de aflagte regnskaber vist, at de fleste områder ikke har brugt hele den budgetramme, de har fået tildelt.
»Samlet set så har Tønder Kommune over en længere årrække haft styr på økonomien. Dette har kunnet ses i de aflagte regnskaber, de fleste områder har ikke brugt hele det til rådighed stillede budget, og der har heldigvis ikke været nødvendigt med ekstraordinære besparelser,« skriver Jørgen Popp Petersen.
CEPOS bygger på to modeller
CEPOS’ beregning er baseret på to forskellige modeller. I regressionsanalysen sammenholdes kommunernes faktiske udgifter med et beregnet forventet udgiftsniveau. Modellen tager blandt andet højde for indbyggertal, socioøkonomiske forhold og ressourcepres.
I DEA-analysen måles kommunerne op imod de kommuner, som i modellen fremstår som de mest effektive sammenlignelige enheder. Her bruges udgifter til ledelse og administration som input, mens indbyggertallet anvendes som mål for arbejdsbyrden.
Analysen rummer selv metodiske forbehold. Blandt andet anvender CEPOS en fast procent til at opgøre administrative driftsudgifter ud over løn. Det kan ifølge analysen have betydning for sammenligningen mellem kommuner med forskellig grad af udlicitering. Modellerne kan heller ikke i sig selv afgøre, hvilke konkrete funktioner, opgaver eller stillinger en eventuel besparelse skulle findes på.
Det er derfor et beregnet potentiale og ikke en konkret spareplan for Tønder Kommune. Borgmesterens svar viser samtidig, at kommunen ikke deler CEPOS’ vurdering af, at det angivne beløb kan realiseres.
vi forsøger at få en kommentar fra CEPOS på borgmesterens svar
