Bevægelsen “En Million Stemmer” skrev i december 2022 til alle landets 98 kommuner om manglende offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen fulgte op med en landsdækkende gennemgang og en tilsynsudtalelse. I Tønder Kommune har Socialudvalget nu sendt et revideret katalog over frister på det specialiserede børne- og ungeområde i høring i Handicaprådet.
Hvor længe må der gå, før en familie får svar på en ansøgning om støtte til et barn med handicap? Hvor lang tid må en undersøgelse tage, før der træffes afgørelse? Det skal borgerne kunne finde svar på, og svaret skal stå på kommunens hjemmeside. Sådan har reglerne været i årevis. Alligevel har det krævet både en borgerbevægelse og en tilsynsmyndighed at få området løftet op på den politiske dagsorden i landets kommuner.
På Socialudvalgets seneste møde i Tønder Kommune var punktet “Sagsbehandlingsfrister på det specialiserede børne- og ungeområde” på dagsordenen under sagsnummer 00.16.00-A26-1-21. Udvalget godkendte indstillingen fra fagchefen for Børn, Familie & Ungeindsatsen om at sende det reviderede katalog over sagsbehandlingsfrister til høring i Handicaprådet. Derefter skal punktet genoptages i Socialudvalget med henblik på godkendelse og endelig behandling i Kommunalbestyrelsen.
Lovkravet har været der hele tiden
Kommunalbestyrelsen skal efter § 3 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for de enkelte sociale sagsområder. Bestemmelsen betyder, at borgerne skal kunne se, hvor lang tid kommunen forventer at bruge på at behandle deres sag. Fristerne skal fremgå af kommunens hjemmeside.
Der er altså ikke tale om en ny pligt, som er opstået i de senere år. Det er et krav, der har været gældende længe, og som kommunerne løbende har skullet opfylde. Det er den omstændighed, der gør sagen interessant: Spørgsmålet er ikke, om kommunerne skulle offentliggøre frister, men om de faktisk gjorde det.
Fristerne gælder også for sager efter Barnets Lov, som hjemvises af Ankestyrelsen. I de tilfælde regnes fristen fra kommunens modtagelse af Ankestyrelsens afgørelse. Det fremgår af kommunens sagsfremstilling.
Bevægelsen skrev til alle 98 kommuner
Forhistorien er dokumenteret i Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 15. december 2023 om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Her fremgår det, at bevægelsen #enmillionstemmer den 5. december 2022 skrev til samtlige 98 kommuner om manglende sagsbehandlingsfrister. Senere samme måned bad bevægelsen Ankestyrelsen om at undersøge forholdene i alle kommuner.
Ankestyrelsen havde også modtaget andre borgerhenvendelser om det samme emne. Tilsynet valgte at gå bredt til værks. Styrelsen gennemgik oplysningerne på alle kommuners hjemmesider og hørte 15 kommuner om, hvordan de ville bringe deres offentliggørelse i overensstemmelse med reglerne. Den generelle tilsynsudtalelse blev efterfølgende sendt til samtlige kommunalbestyrelser og til KL.
Ankestyrelsen har siden fulgt op med stikprøvekontroller på området. Dermed er der tale om et forløb, hvor en borgerbevægelse har rejst et spørgsmål, og hvor den formelle myndighedsopfølgning er kommet fra Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed på det sociale område.
Tønder har set på områder uden offentliggjorte frister
I Tønder Kommune godkendte Kommunalbestyrelsen den 28. november 2024 de gældende sagsbehandlingsfrister på det specialiserede børne- og ungeområde i forbindelse med implementeringen af Barnets Lov. Siden da har forvaltningen gennemgået de gældende frister med henblik på at vurdere, om de fortsat er dækkende og retvisende.
Med den aktuelle sag samles sagsbehandlingsfristerne i et revideret katalog for det specialiserede børne- og ungeområde efter Barnets Lov. Formålet er at sikre et samlet overblik over de gældende sagsbehandlingsfrister samt at sikre, at relevante sagsområder er omfattet af offentliggjorte frister.
Forvaltningen har gennemgået de gældende frister og vurderet dem i forhold til kommunens egen praksis og erfaringer med sagsbehandlingen. For de sagsområder, hvor Tønder Kommune ikke tidligere har fastsat eller offentliggjort en sagsbehandlingsfrist, har forvaltningen desuden inddraget offentliggjorte sagsbehandlingsfrister fra andre kommuner som sammenligningsgrundlag. Forslagene til nye frister bygger således på en samlet vurdering af kommunens egen praksis, sagsområdernes karakter og erfaringer fra andre kommuner.
Det er værd at bemærke, at sagsfremstillingen ikke indeholder en direkte henvisning til En Million Stemmers henvendelse eller til Ankestyrelsens tilsynsudtalelse som årsag til den konkrete revision. Kommunen beskriver revisionen som led i en løbende kvalitetssikring af fristerne. Sammenfaldet i tid og emne er tydeligt, men en direkte årsagssammenhæng fremgår ikke af det foreliggende materiale.
Fristerne er et løfte til borgeren
Ifølge sagsfremstillingen angiver sagsbehandlingsfristerne den maksimale tid, der som udgangspunkt må gå fra modtagelsen af en ansøgning eller henvendelse, til der træffes afgørelse, eller en relevant undersøgelse er gennemført. Afgørelser træffes altid hurtigst muligt.
Hvis kommunen i en konkret sag ikke kan overholde den fastsatte frist, skal borgeren have skriftlig besked om årsagen hertil samt oplysning om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne er dermed ikke kun et internt styringsværktøj. De er også et løfte til den enkelte borger om, hvad man kan forvente, og hvad man har krav på at få at vide, hvis løftet ikke holdes.
For familier på det specialiserede børne- og ungeområde har ventetiden konkret betydning. En sag kan handle om støtte i hverdagen, om hjælpemidler, om et specialtilbud eller om en undersøgelse af barnets behov. Ventetid er ikke abstrakt for de familier, der står i den.
Høring i Handicaprådet før endelig vedtagelse
Socialudvalgets beslutning er ikke en endelig vedtagelse af det reviderede katalog. Kataloget sendes nu til høring i Handicaprådet, som er kommunens rådgivende organ på handicapområdet. Rådet har endnu ikke udtalt sig i sagen.
Derefter genoptages punktet i Socialudvalget med henblik på godkendelse og endelig behandling i Kommunalbestyrelsen. Det reviderede katalog over sagsbehandlingsfrister på det specialiserede børne- og ungeområde fremgår af bilaget til sagen, som er vedlagt som PDF under betegnelsen “Sagsbehandlingsfrister børnefamilieområdet”.
Forvaltningen gennemgår fremadrettet fristerne løbende med henblik på at sikre, at de afspejler gældende lovgivning, praksis og den faktiske sagsbehandlingstid. Ved fremtidige revisioner forelægges både gældende og foreslåede frister, så ændringer i fristerne kan sammenholdes med tidligere vedtagne frister. Det giver politikerne mulighed for at se bevægelsen i fristerne over tid i stedet for kun at forholde sig til det aktuelle katalog.
En sag der peger tilbage på et landsdækkende problem
Tønder Kommunes sag er lokal, men den spejler et landsdækkende forløb. Ankestyrelsens gennemgang viste, at offentliggørelsen af sagsbehandlingsfrister havde været mangelfuld i mange kommuner, og at der var behov for en generel opstramning. Tilsynsudtalelsen blev derfor sendt til alle kommunalbestyrelser og til KL som en generel orientering om retstilstanden.
For Tønder Kommune betyder det, at den lokale revision nu sker på et tidspunkt, hvor der er etableret en fælles forståelse i kommunerne af, hvad § 3 kræver. Spørgsmålet er ikke længere, om fristerne skal offentliggøres, men hvordan de fastsættes, så de er retvisende for den faktiske sagsbehandling.
Det er den opgave, forvaltningen nu har løftet over i et samlet katalog, som politikerne skal behandle i to omgange, inden fristerne kan offentliggøres i revideret form.





