Redaktionen
Af Søren Malchow
Analysen skal ikke læses som et partsindlæg for den ene eller den anden part i denne sag. Men den skal ses som en analyse, for hvad der sker i havet omkring os. Når der udledes kan man ikke se blot på landmændenes brug af diverse gødningsstoffer, men man er også nød til at se på hvordan har havet det omkring de store byer hvor der typisk ikke er landmænd, hvor der udledes store mængder af urenset spildevand.
Når skybrud og kraftig regn rammer de danske byer, presses kloaknettet til bristepunktet. For at undgå oversvømmede kældre og gader ledes milliarder af liter urenset eller kun delvist renset spildevand direkte ud i nærliggende vandløb, søer, fjorde og kystnære havområder.
En opgørelse over kloakoverløb omregnet til såkaldte gylle-ækvivalenter (Geq) viser, at der på landsplan i gennemsnit udledes over 205.000 ton Geq om året.
Mens debatten om udledninger ofte har fokuseret massivt på landbruget, afslører tallene et markant og tilbagevendende kommunalt problem, hvor Københavns Kommune topper listen med over 36.800 ton Geq årligt, skarpt efterfulgt af andre store bykommuner som Esbjerg, Århus og Aalborg.
Næringsstoffer skaber iltsvind og algeopblomstring
Konsekvenserne for det akvatiske miljø er omfattende. Det urensede spildevand indeholder betydelige mængder kvælstof (N) og fosfor (P). I de lukkede fjorde og lavvandede kystområder virker disse stoffer som gødning for mikroskopiske alger.
Når algerne blomstrer op, reduceres lysindfaldet til havbunden, hvilket skader den livsvigtige bundvegetation såsom ålegræs. Når algerne dør og falder til bunden, forbruger nedbrydningsprocessen ilten i vandet. Resultatet er udbredt iltsvind, som kvæler bunddyr, jager fisk væk og i værste fald forvandler havbunden til livløse zoner dækket af hvidt svovlbakterielag.
Ødelæggelse af sårbare vandløb og ferskvandsbiotoper
Inden overløbsvandet når fjordene, passerer det ofte igennem mindre lokale vandløb og åer.
Ferskvandsøkosystemer er særligt sårbare over for akutte udledninger. Det organiske materiale i spildevandet nedbrydes hurtigt under højt iltforbrug, hvilket øjeblikkeligt kan slå fisk og vandinsekter ihjel.
Samtidig fører det kraftige hydrauliske tryk fra overløbsrørene til fysisk erosion af åbrinkerne og tilsanding af gydebanker for ørreder og laks.
Bakterier, miljøgifte og truslen mod badevand og sundhed
Ud over næringsstoffer medfører kloakoverløb en massiv tilførsel af fækale bakterier såsom E. coli og tarm-enterokokker samt vira og medicinrester. Foruden at gøre vandet uegnet til badning i kortere eller længere perioder, ophobes tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra vejafstrømning i sedimentet og fødekæden.
Mangel på data og behov for massive investeringer
En central barriere for at løse problemet er manglen på præcise målinger. Registreringen i den nationale PULS-database har i vidt omfang hvilet på teoretiske beregninger og frivillig indberetning snarere end direkte målinger ved alle overløbsbygværker. Flere kommuner mangler præcise tal, hvilket kan skjule det reelle omfang af forureningen.
For at rette op på miljøtilstanden i de danske fjorde og have kræves der derfor både skærpede krav til overvågning og massive investeringer i separatkloakering, forsinkelsesbassiner og naturbaserede løsninger som regnvandsbede, så byernes kloakvand renses effektivt, inden det ender i naturen.
Kontrasten til landbrugets krav under L5
Den manglende kontrol og de fortsatte overløb fra de kommunale forsyningsselskaber står i skarp kontrast til den regulering, der pålægges det danske landbrug gennem lovforslag som L5 (Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag).
Hvor landmænd mødes med strenge krav om gødningskvoter, obligatoriske efterafgrøder, detaljerede gødningsregnskaber og trusler om sanktioner eller bøder ved blot mindre overskridelser, har byernes kloakoverløb i årevis fungeret under lempeligere kontrol og mangelfuld måling.
Mens landbruget skal redegøre for hvert enkelt kilo udbragt næringsstof på marken for at beskytte vandmiljøet, ledes tusindvis af ton gylle-ækvivalenter urenset ud i selv samme vandområder via byernes overløbsbygværker, når regnen falder tungt.
Det skaber en markant ubalance i den samlede miljøindsats, hvor landbruget underlægges stramme administrative og økonomiske byrder, mens byernes forsyningssektor halter bagefter med at stoppe de direkte udledninger til vandløb, fjorde og kyster.
