Redaktionen
En ny pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening i Tønder kræver hesterejefiskeriet standset øjeblikkeligt med henvisning til ødelagt havbund, truede ungfisk og massivt brændstofforbrug. På Rømø afviser fiskeriformand Pau Schramm kritikken totalt, kalder fiskeriet skånsomt og certificeret og advarer om, at et stop vil lukke Havneby.
Vadehavets kuttere har atter sat kurs ud gennem Listerdyb og farvandene omkring Mandø og Rømø. Det sker efter, at Beredskabsstyrelsen har ophævet det midlertidige forbud mod bundslæbende redskaber i området. Men gensynet med kutterne på havet har vakt stærke reaktioner og pustet nyt liv i en mangeårig strid om naturens tilstand i det beskyttede farvand.
I en netop udsendt pressemeddelelse fastslår Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Tønder Kommune under ledelse af lokalformand Klaus Bjørn Jacobsen, at foreningen respekterer myndighedernes konkrete beslutning, men at hesterejefiskeriet i Vadehavet bør stoppes øjeblikkeligt. Ifølge foreningen påfører både danske, tyske og hollandske kuttere dyre- og plantelivet skader i et så voldsomt omfang, at det vil blive overordentlig vanskeligt at genoprette.
Små masker, massiv bifangst og truslen mod ungfisk
I sin pressemeddelelse retter DN Tønder et skarpt fokus mod selve fiskemetoden. Da hesterejer er små, tvinges fiskerne til at anvende meget fintmaskede net, hvilket ifølge foreningen uundgåeligt betyder, at store mængder af bunddyr, krabber, små krebsdyr og beskyttede fiskearter ryger med op på dækket.
Foreningen udtrykker særlig bekymring for Nordsøens fremtidige fiskebestande, fordi Vadehavet fungerer som et afgørende opvækstområde for fladfisk. Ifølge DN fanges rødspætter, skrubber og tunger i stort tal, længe før de når at yngle, hvilket på sigt forringer fangstmulighederne for andre fiskere. Selvom bifangsten sorteres på kutterens dæk og kastes ud igen, pointerer DN, at en betragtelig del af dyrene efterfølgende dør som følge af kvæstelser og stress, eller bliver ædt af de mågeflokke, der konstant følger i kølvandet på kutterne.
Til støtte for kritikken henviser foreningen til undersøgelser fra DTU Aqua. Ifølge en undersøgelse fra 2021 udgør undermålsrejer alene 21 procent af den samlede fangst i hesterejefiskeriet, hvortil kommer betydelige bifangster af unge torsk, skrubber, rødspætter, hvilling og ising. For DN handler det afgørende spørgsmål derfor ikke om, hvorvidt hesterejen isoleret set overlever som art, men om hvor meget liv der går tabt på havbunden for at bringe en luksusdelikatesse i land.
Trækfugle mister føde, og kuttere forstyrrer dyrelivet
Skaderne stopper imidlertid ikke ved havbunden, lyder det videre fra DN Tønder. Når kutterne skraber bunden for bunddyr og småfisk, forsvinder det primære fødegrundlag for millioner af trækfugle, som hvert år er dybt afhængige af Vadehavet som rasteplads. Foreningen påpeger, at overfiskeriet skaber en generel ubalance mellem rovdyr og byttedyr i havet.
Samtidig fremhæver pressemeddelelsen, at den intensive kuttersejlads stresser sky sæler og havfugle væk fra deres vante hvile- og ynglesteder. DN oplyser, at der på adskillige fiskepladser trawles mere end ti gange årligt over de nøjagtig samme områder. Ifølge foreningen overskrider denne frekvens selv de mest fiskeripositive tyske forskningsrapporters grænser for, hvor stor en belastning havbunden kan tåle uden at tage målbar skade.
Da Vadehavet er udpeget som UNESCO-verdensarv og EU Natura 2000-habitatområde, vurderer DN, at fiskeriet strider direkte mod internationale naturbeskyttelsesforpligtelser. Foreningen har derfor i 2025 indsendt en officiel klage til EU-Kommissionen med krav om, at der skrides ind over for den danske praksis.
Tungt klimaregnskab, lange transporter og mikroplast
Pressemeddelelsen fra DN Tønder inddrager desuden fiskeriets klimatiske og miljømæssige fodaftryk. Foreningen betegner hesterejefiskeriet som det næstmest brændstofkrævende erhvervsfiskeri i Danmark pr. kilo fangst. Den samlede klimabelastning forøges yderligere af logistikken efter landingen, hvor en stor del af de danske hesterejer fragtes hele vejen til Marokko for at blive pillet manuelt, hvorefter de køres retur til europæiske forbrugere.
Hertil kommer problemet med plastforurening. Når de tunge slæberedskaber trækkes hen over sten og sandbund, slides der bittesmå plastikfragmenter af redskaberne, som efterlades som mikroplast i havmiljøet. DN noterer, at selvom de berygtede orange polypropylen-net i dag er udfaset og erstattet af et mindre miljøskadeligt materiale, slides de nye net fortsat i stykker under det hårde mekaniske slæb på bunden.
Foreningen henviser i den forbindelse til en omfattende DTU Aqua-rapport, der har kortlagt bundtrawling i danske kystfarvande fra 2005 til 2017. Rapportens hovedkonklusion er, at bundtrawling har klare negative effekter på bundfaunaen, og den fastslår specifikt, at hesterejetrawl i Vadehavet belaster havbunden målbart. Selvom regeringen i 2025 besluttede at arbejde for et EU-forbud mod tunge bomtrawl, rammer det primært det tunge fladfisketrawl og friholder de lettere hesterejeredskaber. Men ifølge DN vejer hesterejeredskaberne fortsat op mod 1.500 kilo med en spændvidde på ti meter, og kutterne trækker normalt to redskaber ad gangen.
Fiskeriformand: Beskyldningerne bliver ikke sande af at blive gentaget
På Rømø vækker udmeldingerne fra Danmarks Naturfredningsforening vrede og dyb forundring. Formanden for Rømø Fiskeriforening, Pau Schramm, er blevet forelagt en række konkrete genmælespørgsmål vedrørende anklagerne om bundskader, bifangst, trækfuglenes fødegrundlag, klima og mikroplast. Han afviser kritikken blankt og fastholder, at fiskeriet drives fuldt ansvarligt.
“Der er ikke noget overraskende i DN’s indædte kamp mod hesterejefiskeriet vest for Vadehavet, som har foregået i generationer og i nu over 58 år med vores lette trawl. Den seneste tid har vist, at organisationen er klar til at bruge alle midler for at genere os lokale hesterejefiskere uden hensyn til, at vores livsgrundlag fjernes med en skrivebordsøvelse i København, og uden hensyn til de vigtige arbejdspladser, som fiskeriet holder hånden under lokalt,” udtaler Pau Schramm.
Fiskeriformanden understreger over for avisen, at fiskeriet opererer efter strenge bæredygtighedskriterier og med avanceret sorteringsudstyr.
“Der er heller ikke noget nyt i de mange beskyldninger, som DN nu gentager om havbund, bifangst og forstyrrelser. Men det bliver de ikke rigtige af. Fiskeriet efter hesterejer vest for Vadehavet er skånsomt, biologisk overvåget og bærer den globale MSC-certificering for bæredygtigt fiskeri. Vores lette redskaber triller hen over den dynamiske sandbund, og vores lovpligtige si-net sikrer, at småfisk sorteres effektivt fra under vandet,” pointerer Pau Schramm.
Advarer mod økonomisk nådestød for Havneby
Hesterejefiskeriet udgør på landsplan et mindre erhverv med cirka 20 specialiserede kuttere, 50 til 60 direkte arbejdspladser og en årlig førstehåndsværdi på 60 til 65 millioner kroner. Men lokalt i Tønder Kommune har aktiviteten afgørende betydning. Havneby på Rømø modtager normalt omkring en fjerdedel af samtlige danske landinger, hvilket svarer til en årlig førstehåndsværdi på 10 til 15 millioner kroner foruden de mange afledte serviceerhverv på havnen.
Et forbud vil ifølge Pau Schramm have uoverskuelige konsekvenser for hele lokalsamfundet på vadehavsøen.
“Hvis man lukker vores fiskeri, vil det være et nådestød mod Havneby, de lokale arbejdspladser og hele Tønder Kommunes levende kulturarv,” fastslår fiskeriformanden.
Opfordrer til at afvente Folketingets undersøgelse
Hvor DN Tønder ønsker et øjeblikkeligt stop og har henvendt sig til EU-Kommissionen, henviser Pau Schramm til, at der allerede er sat gang i en uvildig proces herhjemme.
“Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at der skal laves en officiel dansk undersøgelse af hesterejefiskeriets miljømæssige konsekvenser. Den undersøgelse ser vi frem til med den største sindsro, da vores metoder i årtier har vist sig at være i fuld balance med Vadehavets unikke natur og status,” forklarer Pau Schramm og slutter med en direkte opfordring til naturfredningsforeningen:
“Jeg synes, DN Tønder skulle forholde sig til undersøgelsen fra Hamborg Universitet samt afvente Folketingets kommende undersøgelse og de faktuelle resultater, i stedet for at jage lokale fiskere i pressen med deres trættende beskyldninger.”
