Redaktionen
Nationalpark Vadehavet sætter nu gang i et dansk pionerprojekt, der skal undersøge, om tabte ålegræsenge kan genskabes i det UNESCO-beskyttede område. Forsøget skal skabe ny viden om en naturtype, der har stor betydning for livet under havoverfladen.
Vadehavet er både nationalpark og UNESCO-verdensarv, men den værdifulde natur under vandet er under pres. I en årrække har lokale borgere, fiskere og sejlere oplevet, at ålegræsset er blevet mindre udbredt i området. Hvorfor engene forsvinder, er endnu ikke endeligt klarlagt, men følgerne for dyrelivet er kendte.
Derfor går Nationalpark Vadehavet nu i gang med at plante dværgålegræs ud på fem lokaliteter ved Fanø, Rømø, Mandø og Råhede syd for Vester Vedsted. Ifølge Nationalpark Vadehavet er der tale om det første danske restaureringsforsøg med netop denne type ålegræs.
Projektet er støttet af Esbjerg-virksomhederne Hytor og Semco Maritime, mens Aarhus Universitet og Københavns Universitet skal følge indsatsen som forskningspartnere. Deres opgave bliver blandt andet at måle, hvordan planterne klarer sig, og at bidrage til forståelsen af, hvorfor ålegræsset er gået tilbage.
Ålegræs giver skjul og føde til dyrelivet
Ålegræs er en blomsterplante, der vokser på havbunden. Når planterne danner tætte enge, skaber de levesteder for småfisk, snegle og en række andre mindre dyr. De er samtidig en vigtig del af fødekæden for fisk og fugle.
Planten kan desuden binde kulstof, men hovedformålet med forsøget er at genskabe natur og forbedre forholdene for biodiversiteten i Vadehavet.
I området findes både almindeligt ålegræs og dværgålegræs. Den almindelige art kan nå en højde på omkring 120 centimeter, mens dværgålegræs normalt bliver op til 20 centimeter højt. Begge arter skal kunne tåle de særlige forhold i Vadehavet, hvor høj saltholdighed, kraftig varme, bølgepåvirkning og lavvande stiller store krav til planterne.
Der er tidligere gennemført udplantninger af almindeligt ålegræs andre steder ved de danske kyster. Erfaringerne med dværgålegræs er derimod begrænsede. Nationalpark Vadehavet har derfor set mod Holland, hvor der ifølge nationalparken gennem flere år er gennemført restaureringsprojekter med denne plante.
Lokale virksomheder bidrager
Hytor og Semco Maritime bidrager økonomisk til indsatsen, men medarbejdere fra virksomhederne deltager også i arbejdet med at plante dværgålegræsset ud.
Anne Mette Lorenzen, executive business development & marketing manager i Hytor, fremhæver, at projektet kan få betydning for den natur, der præger området omkring virksomhederne.
“Når man bor og arbejder tæt på Vadehavet, er det let at tage naturen for givet. Men ålegræsset under havoverfladen er en vigtig del af økosystemet, og derfor er det naturligt for os at støtte et projekt, der både kan skabe ny viden og bidrage til at beskytte Vadehavets unikke natur,” siger Anne Mette Lorenzen i pressemeddelelsen.
Hun peger på, at et vellykket forsøg på sigt kan være med til at danne grundlag for en større genetablering af ålegræs i området.
Tilladelser og års forberedelse
Ifølge naturkonsulent og projektleder Xenia Salomonsen fra Nationalpark Vadehavet har arbejdet krævet omfattende forberedelser. Udplantning af ålegræs i Vadehavet kan ikke gennemføres uden tilladelser fra flere myndigheder.
“Men nu glæder vi os rigtig meget til oven på års forarbejde at se og følge resultaterne. Måske kan vi endda udvide projektet om nogle år til gavn for biodiversitet og miljø,” siger Xenia Salomonsen.
Forsøget skal nu vise, om dværgålegræsset kan få fodfæste på de udvalgte lokaliteter. Samtidig skal forskningen bidrage med viden om de forhold, der påvirker plantens udbredelse.
Det er derfor for tidligt at vurdere, om indsatsen kan udvikle sig til en større restaurering. Nationalpark Vadehavet ser dog projektet som et første skridt mod et bedre fagligt grundlag for fremtidige beslutninger om naturgenopretning i det lavvandede verdensarvsområde.
