Slut med skrabere i Bælthavet

Miljøet under havoverfladen står over for en markant forandring, efter at miljøminister Maria Reumert Gjerding nu har sat gang i den formelle proces, der skal stoppe muslingefiskeri med tunge, bundslæbende redskaber. En ny bekendtgørelse er netop sendt i høring, som markerer begyndelsen på enden for muslingeskrab i Bælthavet, Isefjorden og den vestlige Østersø.

Beslutningen bunder i en erkendelse af, at det danske havmiljø er under et massivt pres. Muslingeskrab er ifølge eksperter blandt de mest indgribende metoder, da de tunge redskaber fysisk påvirker havbunden og dens sarte økosystemer. Med de nye regler gives der nu en klar besked til erhvervet om, at en æra lakker mod enden.

Håber på hurtigere afsked end 2034

Rent juridisk fungerer opsigelsen ved, at fiskernes særlige rettigheder, de såkaldte fartøjstilladelsesandele, opsiges med et varsel på otte år. Det betyder, at den absolutte bagkant for fiskeriet i de berørte områder er sat til efteråret 2034. Miljøministeren lægger dog ikke skjul på, at hun og et bredt politisk flertal arbejder for, at fartøjerne skal forlade områderne langt tidligere.

– “Havet er hårdt presset, og derfor skal vi beskytte havbunden langt bedre mod ødelæggende fiskerimetoder. Med bekendtgørelsen sætter vi nu en slutdato for bundslæbende muslingefiskeri i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord, som betyder, at vi giver vores havmiljø og økosystemerne i de områder langt bedre forudsætninger,” udtaler Maria Reumert Gjerding i forbindelse med høringen.

For at speede processen op er der afsat 13 millioner kroner, som skal hjælpe de fiskere, der frivilligt vælger at trække sig ud af erhvervet eller omstille deres drift, før den lovmæssige frist udløber.

Mærkbar konsekvens for dansk fiskeri

Det er ikke småting, der er på spil for fiskerierhvervet. De tre områder, der nu bliver lukket land for skrabere, står tilsammen for næsten en tredjedel af det samlede danske fiskeri efter blåmuslinger. Når forbuddet er fuldt indfaset, forventes det, at den årlige fangst vil falde med omkring 4.000 tons.

Udover naturhensynet er sikkerheden på havbunden også en del af de samlede overvejelser bag den politiske aftale “En ny kurs for dansk fiskeri”, som blev indgået i sommeren 2025. Aftalen blev båret igennem af et bredt flertal i Folketinget, der strakte sig fra Enhedslisten til Liberal Alliance og de daværende regeringspartier.

Med opsigelsen, der forventes at træde officielt i kraft den 1. oktober 2026, tages der nu et afgørende skridt i retning af at give havbunden ro til at restituere efter årtiers intensiv påvirkning.

  • Related Posts

    Postnummeret kan afgøre vejen til det første job

    Mens unge vest for Storebælt oftere får erfaring fra det tekniske erhvervsliv efter skoletid, er mulighederne mærkbart færre i Hovedstaden og på Sjælland. En ny undersøgelse peger på store regionale…

    Hver tredje dansker frygter turen i bølgerne

    Kropsusikkerheden tager glæden fra strandturen Solen bager ned over det danske landskab, og kysterne fyldes i disse dage med badegæster. Men bag de idylliske feriebilleder gemmer der sig en kedelig…

    Fik du læst disse artikler?

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Postnummeret kan afgøre vejen til det første job

    Postnummeret kan afgøre vejen til det første job

    Stor uensartethed i juniormesterlære set med lokale tal og anbefalinger

    Stor uensartethed i juniormesterlære set med lokale tal og anbefalinger

    23 lokale initiativer får økonomisk rygstød

    23 lokale initiativer får økonomisk rygstød

    Milliardregn over Danmarks yderområder

    Milliardregn over Danmarks yderområder
    Skip to content