Redaktionen
Foråret får igen naturen til at springe ud, men det gælder ikke kun blomster, træer og grønne hegn. I disse uger begynder også kæmpebjørnekloen at skyde frem, og derfor opfordrer Tønder Kommune nu borgere og grundejere til at tage bekæmpelsen alvorligt, inden planten når at blomstre og sprede sine frø senere på sommeren.
Det er ikke kun et spørgsmål om at holde naturen pæn. Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, der både kan skade den danske natur og udgøre en reel risiko for mennesker, hvis man kommer i kontakt med dens saft.
En plante, der både fortrænger natur og kan skade mennesker
Kæmpebjørneklo er berygtet for sin voldsomme vækst. Når planten først får fat, kan den hurtigt brede sig og skubbe andre arter væk. Dermed ændrer den både landskabet og de naturlige vilkår for hjemmehørende planter.
Samtidig er den langt fra harmløs at have stående tæt på stier, grøfter, haver og grønne områder. Saften fra planten kan nemlig være farlig, hvis den kommer på huden og derefter udsættes for sollys.
Michael Schillig, der er miljømedarbejder i Tønder Kommune, lægger ikke skjul på problemets alvor:
“Kæmpebjørneklo hører ikke hjemme i den danske natur. Den vokser voldsomt, spreder sig hurtigt og skubber andre planter væk. Samtidig er den kendt for sin farlige plantesaft, som i sollys kan give alvorlige forbrændinger på huden.”
Netop derfor er bekæmpelsen ikke blot en kommunal kampagne, men en vigtig indsats for både naturbeskyttelse og folkesundhed.
Grundejere har pligt til at bekæmpe planten
I Tønder Kommune har man arbejdet målrettet med problemet i mange år. Siden 2008 har kommunen haft en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, og den gælder både på offentlige og private arealer.
Det betyder, at ansvaret ikke alene ligger hos kommunen. Private grundejere har også pligt til at sørge for, at planten bliver bekæmpet på deres egen jord. Kommunen tager sig af de offentlige arealer, men hvis planten står på privat grund, er det ejerens ansvar at handle.
Det er en vigtig pointe, fordi mange måske tror, at kæmpebjørneklo kun er et problem for kommunen eller naturforvaltningen. Men i praksis kræver det en fælles indsats, hvis planten skal holdes nede og helst udryddes på længere sigt.
Det kræver tålmodighed – og mange års indsats
En af de store udfordringer ved kæmpebjørneklo er, at den ikke forsvinder med én enkelt indsats. Tværtimod kræver det vedholdenhed år efter år.
Hvis planten ikke bliver bekæmpet, inden den sætter frø, kan problemet hurtigt begynde forfra. Derfor er timingen afgørende, og netop foråret er en vigtig periode, hvor man skal være opmærksom.
Kommunen gør samtidig opmærksom på, at mange undervurderer, hvor længe kampen mod planten kan vare. I nogle tilfælde skal man være vedholdende i op til ti år for at komme den helt til livs. Hvis man ikke når planten, før den sætter frø, starter arbejdet i princippet forfra.
Det understreger, hvor svært det kan være at slippe af med kæmpebjørneklo, når den først har etableret sig.
Første runde er i gang – ny følger til sommer
I Tønder Kommune blev den første bekæmpelsesrunde sat i gang i denne uge. Kommunen oplyser desuden, at anden runde følger omkring 1. juli.
Det viser, at bekæmpelsen ikke er noget, der klares på én eftermiddag. Der er brug for løbende opfølgning, hvis indsatsen skal have effekt. Det gælder både på kommunens egne arealer og hos private lodsejere.
Den eneste invasive plante med lovkrav om bekæmpelse
Kæmpebjørneklo adskiller sig fra mange andre uønskede planter ved, at den faktisk er omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Ifølge Tønder Kommune er kæmpebjørneklo den eneste invasive planteart, som direkte er omfattet af sådanne regler.
Det betyder, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner og pålægge grundejere at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen. På den måde er der ikke kun tale om en anbefaling, men om et område, hvor der faktisk er et ansvar, som skal tages alvorligt.
Kommunen vil gerne have besked
Tønder Kommune opfordrer også borgere til at reagere, hvis de ser kæmpebjørneklo på kommunale arealer. Jo tidligere planten opdages, desto bedre er mulighederne for at få den bekæmpet, inden den vokser sig stor og spreder sig videre.
Hvis man har spørgsmål eller selv kæmper med planten, henviser kommunen til Miljøstyrelsens vejledninger, hvor der findes gode råd om, hvordan bekæmpelsen kan gribes an.
Derudover kan borgere kontakte Michael Schillig fra Tønder Kommune, hvis de opdager planten på offentlige områder.
Et fælles opgør med en sejlivet plante
Kæmpebjørneklo er på mange måder et symbol på, hvor vanskeligt det kan være at genoprette balancen i naturen, når en invasiv art først har fået fodfæste. Den vokser hurtigt, breder sig effektivt og kræver en langvarig indsats at få under kontrol.
Men netop derfor er budskabet fra Tønder Kommune også klart: Det er nu, indsatsen skal sættes ind. Ikke når planten står i fuldt flor, og ikke når frøene allerede er spredt, men i foråret, mens der stadig er mulighed for at bremse udviklingen.
For både naturen, de lokale grønne områder og borgernes sikkerhed er det en kamp, der er værd at tage.
