Redaktionen
På Danmarks Diabetesdag bliver der sat et skarpt og nødvendigt fokus på en sygdom, der fylder mere og mere i danskernes liv. Nye tal fra Diabetesforeningen og Statens Institut for Folkesundhed tegner et tydeligt billede: Diabetes er ikke bare en voksende udfordring – det er en udvikling, der allerede mærkes tungt lokalt i Tønder Kommune.
Tønder i top – men på en trist liste
Den nyeste opgørelse placerer Tønder Kommune på en delt 5. plads i Danmark, når det gælder andelen af voksne med type 2-diabetes. Andelen er nu oppe på 10 procent – en stigning fra 9 procent året før.
Det betyder, at hver tiende voksne borger i kommunen lever med type 2-diabetes. Samtidig er Tønder den eneste kommune i hele Sønderjylland, der optræder i landets top 10, hvilket understreger, at der er tale om en særlig lokal udfordring.
Udviklingen går hurtigt. Hvor der tidligere var omkring 4.200 borgere med diabetes eller forstadier til sygdommen, er tallet nu steget til cirka 5.000 i 2025.
En sygdom, der rammer langt bredere end tallene viser
Tallene fortæller kun en del af historien. For diabetes er ikke kun en sygdom for den enkelte – den påvirker hele familier og netværk.
Når hver person med diabetes eller prædiabetes i gennemsnit har tre pårørende tæt på, betyder det, at en stor del af kommunens borgere har sygdommen tæt inde på livet. I praksis svarer det til, at mange familier i Tønder er berørt – direkte eller indirekte.
Rekordmange danskere med diabetes
Udviklingen i Tønder er en del af en større national tendens. Ifølge Diabetesforeningen lever 384.600 danskere nu med diabetes – det højeste antal nogensinde.
Heraf har:
- 348.500 type 2-diabetes
- 36.100 type 1-diabetes
Samtidig vurderes det, at omkring 100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det, og cirka 500.000 lever med forstadier til sygdommen.
Alene i 2025 blev 28.400 danskere diagnosticeret med type 2-diabetes – svarende til omkring 78 personer hver dag.
Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, advarer: “Det er en udvikling, vi som samfund skal tage meget alvorligt. Diabetes er en livsændrende kronisk sygdom, som kan medføre alvorlige og invaliderende følgesygdomme, som kan gøre stor, permanent skade på øjne, nyrer og hjerte – og som man kan dø af. Tallene understreger desværre, at vi ikke er på vej i den rigtige retning. Tværtimod.”
En sygdom i kraftig vækst
Over de seneste 10 år er antallet af danskere med diabetes steget med hele 42 procent. Stigningen skyldes især type 2-diabetes, som i dag er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark.
Forklaringerne er flere: en ældre befolkning, flere der lever længere med sygdommen – men også livsstilsfaktorer som kost, motion og vægt spiller en væsentlig rolle.
Hvis udviklingen fortsætter, forventes det, at op mod 467.000 danskere vil leve med diabetes i 2030.
En tung sygdomsbyrde – også i hverdagen
En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at diabetes ikke kun handler om tal – men om en betydelig belastning i hverdagen.
Personer med type 2-diabetes har blandt andet:
- flere indlæggelser
- langt flere kontakter til læge og sundhedsvæsen
- øget risiko for følgesygdomme
- flere sygedage og større risiko for førtidspension
Der er årligt:
- 2.565 ekstra dødsfald relateret til type 2-diabetes
- over 27.000 ekstra indlæggelser
- mere end 1,6 millioner ekstra lægebesøg
Samtidig koster sygdommen samfundet milliarder. Alene type 2-diabetes medfører årlige ekstraudgifter på næsten 6 milliarder kroner i sundhedsvæsenet og over 5 milliarder kroner i tabt arbejdsproduktion.
Social ulighed spiller en rolle
Rapporten peger også på en tydelig social skævhed. Borgere med kortere uddannelse har generelt en større sygdomsbyrde og højere risiko for komplikationer.
Det betyder, at diabetes ikke kun er et sundhedsproblem – men også et spørgsmål om ulighed i sundhed.
Store forskelle på tværs af landet
Der er markante geografiske forskelle i Danmark. I nogle kommuner har kun 4-6 procent type 2-diabetes, mens andelen i andre – som Tønder – ligger omkring 10 procent eller højere.
I de hårdest ramte kommuner er andelen mere end dobbelt så høj som i de mindst ramte.
Region Syddanmark, hvor Tønder ligger, er samtidig den region, der har haft den største stigning de seneste 10 år.
Et “trafikuheld i slowmotion”
Ifølge Diabetesforeningen er situationen alvorlig – og kræver handling.
“Vi er vidner til et trafikuheld i slowmotion: Hvis vi ikke handler, men bare ser til, vil udviklingen fortsætte. Det har alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet,” siger Claus Richter.
De samlede omkostninger ved diabetes og følgesygdomme overstiger allerede 13 milliarder kroner om året.
Kalder på politisk handling i Tønder
Når Tønder nu ligger i den tunge ende af statistikken, rejser det et klart spørgsmål: Hvad skal der gøres lokalt?
Tallene peger på et behov for en styrket indsats – både i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og støtte til borgere, der allerede lever med sygdommen.
Der er tale om en udfordring, som ikke kun ligger i sundhedsvæsenet, men også i kommunale indsatser, hverdagsliv og politiske prioriteringer.
En dag til eftertanke – og handling
Danmarks Diabetesdag markeres over hele landet med aktiviteter og oplysning, der skal sætte fokus på sygdommen.
Men i Tønder er budskabet i år særligt tydeligt: Udviklingen går den forkerte vej – og den mærkes lokalt.
Spørgsmålet er nu, om tallene også bliver startskuddet til en stærkere indsats.
For bag statistikken gemmer der sig virkelige mennesker, familier og liv – og en fremtid, der stadig kan påvirkes.
