To fra Tønder hjalp til med kørsel under Danmarks EU-formandskab

Hjemmeværnet løftede opgaven med internationale delegationer
I 2. halvår 2025 har Danmark haft formandskabet i EU. Det har medført et væld af møder på dansk grund med ministre og delegationer fra hele Europa – og dermed et stort behov for sikker og effektiv transport af gæsterne.

Forsvaret blev aktiveret og tog fat i hjemmeværnet, som viste, at de kan løfte opgaver ud over det sædvanlige. To nye medlemmer af Hjemmeværnskompagni Tønder, Tina Marie Lytken og Benny B. Thomsen, blev udvalgt til denne spændende opgave.

Intens køreuddannelse på Flyvestation Karup

Opgaven begyndte allerede i maj med deltagelse i Københavns Politis VIP-chauffør køreuddannelse på Flyvestation Karup – tre intensive dage med avanceret køreteknik.

Første køreperiode i Aalborg

Den 4. juli mødte Tina og Benny ind på Flyvestation Skalstrup til første køreperiode. Efter grundig instruktion blev bilerne udleveret, og turen gik til Aalborg. Siden har de blandt andet kørt ture i København samt fra Billund til Herning og Billund til Horsens.

Chaufførerne som ansigt udadtil for Danmark

Som chauffør for de forskellige delegationer repræsenterede de danske værter på højeste niveau og sikrede, at gæsterne blev transporteret hurtigt og sikkert rundt. Den danske indsats blev rost af både internationale gæster og arrangører.

For Tina Marie Lytken var et af højdepunkterne topmøderne i starten af oktober, hvor kørslen foregik med politieskorte gennem Københavns gader.

Benny B. Thomsen fortæller: “Det har været en kæmpe oplevelse at få denne opgave til at lykkes. Vi har prøvet ting, som man normalt ikke får mulighed for som hjemmeværnssoldat eller civil.”

Vil du være med i hjemmeværnet?

Hvis man vil høre mere om Hjemmeværnskompagni Tønder eller ønsker at blive medlem, kan man kontakte kompagnichef Kaptajn Keld Jacobsen på 21 70 21 15.

  • Related Posts

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Stærkere cybersikkerhed er målet, når kommunalbestyrelsen i aften skal tage stilling til et nyt fælles it-selskab. Men den samlede regning for samarbejdet er endnu ukendt. Kommunens server- og netværksdrift kan…

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Nye boliger, bedre trafikforhold og stærkere fællesskaber skal gå hånd i hånd med beskyttelse af naturen. På dagens møde tager kommunalbestyrelsen stilling til Rømø Udviklingsplan 2027-2032. Mødet afholdes i Tønderhallerne…

    Fik du læst disse artikler?

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne
    Skip to content