Europas største klokkespil genindviet i Løgumkloster

Søndag eftermiddag blev Europas største klokkespil officielt genindviet i Løgumkloster efter en omfattende renovering.

Det historiske Kong Frederik IX’s Klokkespil har nu fået nyt liv – og flere klokker. Med i alt 73 klokker er klokkespillet det største i hele Nordeuropa målt på antallet af klokker.

Startede før tid – flere gik glip af talerne

Indvielsen var programsat til kl. 15.00, men allerede kl. 14.40 begyndte talerne, hvilket betød, at flere fremmødte ikke nåede at overvære begivenheden. På pladsen kunne man høre skuffede stemmer: “Er det allerede overstået?” lød det fra et par, der netop var ankommet.

Festlig genindvielse med prominente gæster

Efter andagten i Løgumkloster Kirke bød formanden for klokkespillets bestyrelse, Jens Møller, velkommen. Han blev efterfulgt af borgmester Jørgen Popp Petersen, som talte om klokkespillets kulturelle betydning for byen og hele Tønder Kommune.

Selve indvielsen blev foretaget af økonomiminister Stephanie Lose, der klippede snoren til stor applaus fra de mange fremmødte.

Som en smuk gestus blev dele af det oprindelige program fra 1973 gentaget – blandt andet ni klokkeslag på den dybeste klokke, fællessangen “Aleneste Gud i Himmerig” og musikstykker fremført af Peter Langberg og Tinebeth Hartkopf.

Et unikt klokkespil – den største klokke vejer 1,8 tons

Formand Jens Møller fortalte, at klokkespillet i dag ikke blot er det største i Europa, men også et af de få, der står frit tilgængeligt – de fleste andre findes i kirketårne. Den største klokke vejer hele 1,8 tons, og tilsammen udgør de 73 klokker et enestående musikalsk og teknisk værk, som hvert år tiltrækker tusindvis af besøgende fra både Danmark og udlandet.

Sammenlagt vejer ca 12 tons de 73 klokker.

Omfattende renovering og stort lokalt engagement

Renoveringen omfattede både tårn og mekanik samt udvidelsen fra 53 til 73 klokker. Bestyrelsen igangsatte en tilstandsrapport, der dannede grundlag for fondsansøgninger og økonomisk støtte til projektet. Flere kendte og lokale firmaer bidrog til arbejdet – ofte til nettopriser – og resultatet blev et klokkespil i topform.

Takketale på Centralhotellet

Ved den efterfølgende reception på Centralhotellet rettede Jens Møller en særlig tak til alle, der havde været med i arbejdet:

“Det er en stor dag for Løgumkloster. Vi har haft et fantastisk samarbejde med håndværkere, rådgivere og fonde. Uden den lokale opbakning var det her projekt ikke blevet til virkelighed.”

Kirkeministeriets konsulent på opgaven roste resultatet i sin tale på centralhotellet. Han fortalte, at klokkespillet er kendt verden over. Han forventer at klokkenister fra hele verden vil komme og give koncerter i Løgumkloster.

Genindvielsen markerede afslutningen på et stort stykke bevaringsarbejde – og begyndelsen på et nyt kapitel i historien om Løgumklosters klingende vartegn.

  • Related Posts

    Ny Frelle Petersen-film søger statister i Tønder – er det dig, de leder efter?

    En rolle som aktivist, politibetjent eller biografgæst kan blive din vej ind i en ny dansk spillefilm. En Zentropa-produktion, skrevet og instrueret af Frelle Petersen, søger statister til optagelser i…

    Ny femårig aftale skal hjælpe flere i Tønder Kommune ind i aktive fællesskaber

    Tønder Kommune og DGI Sønderjylland vil bygge videre på flere års samarbejde om bevægelse og foreningsliv. Et aftaleudkast for 2027-2031 lægger op til et fælles årligt bidrag på 500.000 kroner…

    Fik du læst disse artikler?

    Ny Frelle Petersen-film søger statister i Tønder – er det dig, de leder efter?

    Ny Frelle Petersen-film søger statister i Tønder – er det dig, de leder efter?

    Politi til stede to steder i Aabenraa torsdag aften

    Politi til stede to steder i Aabenraa torsdag aften

    Ny femårig aftale skal hjælpe flere i Tønder Kommune ind i aktive fællesskaber

    Ny femårig aftale skal hjælpe flere i Tønder Kommune ind i aktive fællesskaber

    To TM Tønder-spillere udtaget til U21-landsholdet: Ansvar og seniorhåndbold styrker udviklingen

    To TM Tønder-spillere udtaget til U21-landsholdet: Ansvar og seniorhåndbold styrker udviklingen

    Politi undersøger mistænkeligt forhold i Aabenraa: Ingen fare for borgerne

    Politi undersøger mistænkeligt forhold i Aabenraa: Ingen fare for borgerne

    Temperaturmålinger på grisetransporter kan ikke stå alene

    Temperaturmålinger på grisetransporter kan ikke stå alene
    Skip to content