Debatindlæg: Hvad skal der blive af hjemmehjælperen?

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Debatindlæg indsendt af Linda Oksen som stiller op for Venstre i Tønder kommune ved KV25, Lundbyesvej 27, Bedsted – 6240 Løgumkloster

Hvad skal der blive af hjemmehjælperen?

Tønder Kommunes hjemmepleje ligger flot placeret som nummer to i Ældreministeriets undersøgelse for 2024/2025. Undersøgelsen viser en samlet tilfredshed på hele 85% blandt borgerne i kommunen – et resultat, der ligger langt over landsgennemsnittet på 76,9%.

Så ja, de ældre i Tønder Kommune har det godt.

Men hvad med os, der passer på dem?

Hvor er hjemmehjælperne i den undersøgelse?

Når der spares på ældreområdet, forsvinder behovet for hjælp jo ikke. Vi, i hjemmeplejen, møder stadig trofast ind hver dag og yder vores bedste – også når arbejdsvilkårene bliverringere år for år.

Jeg har deltaget i flere vælgermøder den seneste tid, og ét emne går igen: ældreområdet.

Sundhedsrådet forsikrer, at der er penge nok på kontoen – men det mærkes ikke i praksis. Vores sundhedsordning er skåret ned til et minimum. Behandlinger som fysioterapi, massage, ergo- og kiropraktik er reduceret så meget, at vi ikke længere kan få et ordentligt forløb, når vi får arbejdsskader som for eksempel skulder- eller rygskader.

I årevis har vi bedt om et lille økonomisk tilskud til fodtøj. Når der stilles krav til sikkerhed, burde der også følge støtte med – men hver gang bliver forslaget afvist.

For omkring et år siden fik vi endelig gratis kaffe i vores distrikt – noget som medarbejdere på for eksempel rådhuset, altid har haft. Det siger lidt om forskellen.

Kommunen taler ofte om “fastholdelse” og “udvikling” af medarbejdere, men hvad kan Tønder Kommune egentlig tilbyde os?

Hvad gør man for at fastholde de medarbejdere, der allerede står derude – i regn, sne og sol – og får hverdagen til at fungere for de ældre?

Vi løfter et kæmpe ansvar. Vi gør alt det, de pårørende ikke ser, alt det kommunen ikke tænker over – og alt det som bare skal nås.

Arbejdsbyrden vokser, og vi er færre hænder til at løfte den. Ja, vi mangler faglært personale – men hvad med os, der er her nu?

Hvem taler vores sag?

Hvem ser os for det, vi yder hver eneste dag?

Et godt arbejdsmiljø skaber trivsel, tryghed og kvalitet for både medarbejdere og borgere. Hvis ikke Tønder Kommune snart prioriterer os, risikerer jeg at miste mine kollegaer, der hver dag får velfærden til at hænge sammen.

Dette er en mærkesag jeg vil kæmpe for, så vi bliver hørt. Der skal tages hånd om os ansatte, der hver dag yder den bedste hjælp til borgerne.

  • Related Posts

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Af hensyn til den fremtidige udvikling i Havneby på Rømø lægger Tønder Kommune nu op til at godkende det omdiskuterede kommuneplantillæg for den historiske ejendom Poppelgården. Det sker på trods…

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Efter flere års forberedelse og intense lokale diskussioner skal politikerne i Tønder Kommune nu afgøre, om planerne for Energipark Haved skal lægges frem for borgerne. Projektet er undervejs skrumpet for…

    Fik du læst disse artikler?

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
    Skip to content