Stor fangst ved grænsen: 20.660 ulovlige puff bars beslaglagt

Under grænsekontrol i Frøslev tirsdag den 7. oktober udtog betjente fra Syd- & Sønderjyllands Politi en polsk indregistreret lastbil til rutinekontrol.

Det blev begyndelsen på en stor fangst af ulovlige puff bars.

Fire paller fyldt med ulovlige e-cigaretter

I lastbilen stod fire indpakkede paller, men ingen papirer på, hvad pallerne indeholdt. Det skulle derfor undersøges nærmere. Politiet og Toldstyrelsen samarbejder ved grænsen, og da der blev konstateret puff bars under folien, kom lastbilen til yderligere undersøgelse i Toldstyrelsens hal.

Her blev indholdet på de fire paller undersøgt og optalt. Der var tale om 20.660 puff bars i alt med smag af blandt andet cola og vingummibamser. Alle puff bars var med søde smage, som er ulovligt i nikotinprodukter i Danmark.

Fangsten er en af de største, når det gælder puff bars fundet i et køretøj ved grænsen, og det vækker derfor stor glæde hos både Syd- & Sønderjyllands Politi og Toldstyrelsen, at varerne nu er beslaglagt og ikke kommer videre ind i Danmark.

Politiet: Et vigtigt arbejde ved grænsen

”Puff bars er et stort problem, og derfor er vores arbejde ved grænsen og i baglandet så vigtigt for at få stoppet indførslen af de ulovlige puff bars. De smager sødt og kan derfor lokke helt unge mennesker til at begynde at bruge nikotinprodukter,” siger politiinspektør Carsten Spliid, som er leder for UKA Vest i Syd- & Sønderjyllands Politi.

De 20.660 puff bars, som blev fundet tirsdag, fortæller noget om den problematik, der er med e-cigaretter til engangsbrug.

Toldstyrelsen: En sag af ekstraordinær størrelse

”En sag af denne størrelse er ekstraordinær, men samtidig bekræfter den os i, at udfordringen med puff bars er stor, og at smuglerne vil gå langt for at tage ulovlige varer med over grænsen. Heldigvis fandt vi de ulovlige varer denne gang, og det er vi meget tilfredse med. Vi fortsætter vores jagt sammen med politiet på nye fund,” siger kontroldirektør i Toldstyrelsen Jeppe Kjærgaard.

Millionbeløb i afgifter og bøder

Toldstyrelsen har beregnet afgifter, moms og told i denne sag til 7,1 millioner kroner, som skal betales, og dertil kommer en bøde.

Sagen er nu overdraget til Syd- & Sønderjyllands Politi, da der er tale om groft smugleri og derfor en straffesag.

Fakta: UKA Vest

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- & Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg.

UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, analyserer og efterforsker kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper – og arbejder tæt sammen med Toldstyrelsen, Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland.

Afdelingen har desuden ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

  • Related Posts

    Ny digital platform samler akutte meldinger fra politi og beredskab

    Borgere og pressefolk får nu en direkte digital genvej til operative advarsler og informationer, når uheldet er ude eller beredskabet rykker ud. Når ulykker, efterforskninger eller akutte hændelser rammer lokalområdet…

    Politiet forventer flere forurettede i sag om formodet udlejningsfup i Tønder

    Tre personer i 70’erne har anmeldt privat udlejer, som intet har med Tønder Festival at gøre Forventningsfulde festivalgæster risikerer at have mistet både penge og overnatningsmuligheder op til dette års…

    Fik du læst disse artikler?

    Sygehuset i Tønder åbner dørene for offentligheden

    Sygehuset i Tønder åbner dørene for offentligheden

    Temu-undersøgelse: Mindre europæiske virksomheder melder om vækst og nye arbejdspladser

    Temu-undersøgelse: Mindre europæiske virksomheder melder om vækst og nye arbejdspladser

    Ny digital platform samler akutte meldinger fra politi og beredskab

    Ny digital platform samler akutte meldinger fra politi og beredskab

    Erhvervsråd frygter dominoeffekt i Tønder, da kvælstofkrav truer mere end bare markerne

    Erhvervsråd frygter dominoeffekt i Tønder, da kvælstofkrav truer mere end bare markerne

    Kan håndbolden sikre fremtidens arbejdskraft og borgere i Tønder?

    Kan håndbolden sikre fremtidens arbejdskraft og borgere i Tønder?

    Tønder tager stort spring op ad listen over erhvervsvenlige kommuner

    Tønder tager stort spring op ad listen over erhvervsvenlige kommuner
    Skip to content