Politiet styrker grænseindsatsen med tre meter bred drone

Padborg/Tønder – Syd- & Sønderjyllands Politi har som den første politikreds i Danmark anskaffet en fastvinget drone, som fra mandag vil hjælpe med patruljeringen langs den dansk-tyske grænse.

Dronen, der har et vingefang på tre meter og vejer knap 25 kg, bliver en del af den midlertidige grænsekontrol, som blev omlagt i 2023 med fokus på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

”Vores nye drone kommer ikke til at erstatte de patruljer, der allerede gør et godt stykke arbejde. Men den vil være et værdifuldt supplement, fordi vi får en ekstra dimension til vores patruljevirksomhed,” siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Dronen vil blive baseret i Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg, hvor betjente er særligt uddannede i at betjene dronen og kameraet. Den er støjsvag takket være elektriske motorer og udstyret med sikkerhedssystemer i tilfælde af tekniske problemer. Den vil desuden bære politiets markeringer og et blåt blink, der kan aktiveres ved behov.

”Med dronens kraftige kameraer og hastighed får vi et redskab i værktøjskassen, vi ikke havde tidligere. Vi kan hurtigt rykke ud og følge, hvad der foregår på landjorden,” forklarer Frits Kjeldsen.

Sikkerhed for dronen og andre luftfartsbrugere

Trafikstyrelsen har samarbejdet tæt med politiet for at sikre, at dronen kan patruljere uden at skabe risiko for anden lufttrafik. Fem restriktionsområder langs grænsen er etableret for at adskille dronen fra andre brugere af luftrummet, samtidig med at flyvepladserne i området stadig kan anvendes efter koordination med Flyvestation Skrydstrup.

Kontorchef Signe Finderup Slot fra Trafikstyrelsen forklarer: ”Restriktionsområderne sikrer, at både politiet og den øvrige lufttrafik har klare rammer for sikker færdsel.”

Dronens anskaffelse og planlægning har stået på i længere tid og er uafhængig af den seneste tids dronehændelser.

foto: syd og Sønderjyllands politi

  • Related Posts

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Mens festivalugen i Tønder nærmer sig med hastige skridt, befinder spillestedet Skibbroen sig i et lammende administrativt tomrum. En strid om rammerne for den traditionsrige uge har udviklet sig til…

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Fem mænd fra Rumænien er ved Retten i Sønderborg blevet idømt fængselsstraffe og udvisning efter en række professionelt udførte indbrud mod butikker i Syd- og Sydøstjylland. Sagen markerer endnu en…

    Fik du læst disse artikler?

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper
    Skip to content