Elever fra Det Blå Gymnasium inviterer til motionsløb i Tønder

“Det Blå Løb” kombinerer motion, fællesskab og innovation

TØNDER: Fire elever fra Det Blå Gymnasium i Tønder har sat gang i et kreativt projekt, hvor de kombinerer skolefaget innovation med et aktivt og lokalt arrangement. Resultatet er “Det Blå Løb 2025”, et motionsløb for alle aldre, der finder sted onsdag den 24. september.

Løb for både store og små

Startområdet bliver i gårdhaven på Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, hvor deltagerne kan tage ud på en 2,5 km rute. Alle bestemmer selv, hvor langt de vil løbe eller gå:

  • 1 omgang = 2,5 km
  • 2 omgange = 5 km
  • 4 omgange = 10 km

Dermed er løbet tilpasset både nybegyndere, familier og garvede motionister.

En del af et skoleprojekt

Arrangørerne, Laura Marie Schack og tre medstuderende, fortæller, at løbet er en del af deres opgave i valgfaget innovation:
– Vi har fået til opgave at få 100 kroner til at vokse. Derfor har vi valgt at arrangere et sjovt og hyggeligt løb, hvor vi samtidig skaber et fællesskab og noget sundt for byen, lyder det fra eleverne.

Praktisk information

Løbet afholdes onsdag den 24. september fra kl. 17.30 til 20.00. Det koster 50 kroner pr. deltager, og tilmelding sker via MobilePay (BOX-nummer 5482YM). Tilmeldingsfristen er søndag den 21. september kl. 20.00.

Der vil være parkering ved skolen, og i gården kan deltagerne købe kage og drikkevarer.

Invitation til hele kommunen

De fire elever håber, at både borgere i Tønder og omegn vil bakke op:
– Alle er velkomne, uanset alder og tempo. Det vigtigste er at være med, og vi håber, at så mange som muligt vil møde op og være en del af “Det Blå Løb”.

  • Lene Hansen

    Related Posts

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    Vores Sted i Tønder holder åbent hus søndag 6. september, hvor alle kan opleve rammerne, møde de unge bag initiativet og tage del i en eftermiddag med fællesskab, mad og…

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    Ulovligt parkerede biler kan give problemer for både bilister og busser TØNDER: Når Tønder Festival onsdag begynder, vil byen igen blive fyldt med musik, gæster og liv. I den forbindelse…

    Fik du læst disse artikler?

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    De unges eget samlingssted inviterer indenfor

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    Politiet opfordrer festivalgæster til at parkere lovligt

    SuperBrugsen markerer 60-års jubilæum med cirkus i Toftlund

    SuperBrugsen markerer 60-års jubilæum med cirkus i Toftlund

    Fronterne trækkes skarpt op i Vadehavet: Naturfredningsforening forlanger totalstop for hesterejetrawl – fiskere frygter lokal ruin

    Fronterne trækkes skarpt op i Vadehavet: Naturfredningsforening forlanger totalstop for hesterejetrawl – fiskere frygter lokal ruin

    Djæmes Braun åbnede optakten til Tønder Festival

    Djæmes Braun åbnede optakten til Tønder Festival

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg
    Skip to content