Redaktionen
En ny landsdækkende vilkårsundersøgelse fra BUPL, baseret på svar fra over 23.000 pædagoger, viser markante forskelle fra kommune til kommune, når det gælder tilstedeværelsen af faste pædagoger i daginstitutionerne. I flere kommuner står pædagogen ofte alene på stuen, hvilket både presser fagligheden og kvaliteten i det pædagogiske arbejde.
I Tønder Kommune er det mere end hver 4. stue hvor der kun arbejder en fast pædagog på stue.
Alene på stuen – mangel på faglig sparring
Når en pædagog er alene på stuen, har det stor betydning for både arbejdsmiljøet og kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Den enkelte pædagog bærer hele ansvaret for det pædagogiske indhold, og i mange tilfælde er der ikke mulighed for faglig sparring i løbet af dagen. Det betyder, at vigtige drøftelser om børns trivsel og udvikling må udskydes eller helt udgå, og pædagogen kan ofte føle sig overbelastet og alene med udfordringerne.
Derudover kan én pædagog ikke dække hele åbningstiden, hvilket medfører perioder, hvor børnene er overladt til medhjælpere uden samme uddannelsesmæssige baggrund. Dette skaber usikkerhed i det daglige arbejde og en uensartet kvalitet i tilbuddene. En pædagog i undersøgelsen beskriver det sådan: “Jeg må lave og planlægge tiltag og handleplaner, når jeg har fri fra arbejde, og prøve at instruere medhjælpere i at udføre dem, da jeg ikke kan være på alle børn hele tiden.” Det vidner om en hverdag præget af stress og dårlig samvittighed over ikke at kunne være nok for børnene.
Kommunale forskelle: Tønder og nabokommuner
Tallene viser, at der er store geografiske forskelle på, hvor mange stuer der kun har én fast pædagog. I Tønder Kommune er det mere end hver fjerde stue – helt præcist 27 procent – hvor kun én pædagog er fast tilknyttet. Det placerer Tønder blandt de kommuner i landet med størst andel af stuer med kun én pædagog.
Til sammenligning er tallene væsentligt lavere i nabokommuner som Haderslev (15 procent), Aabenraa (13 procent) og Sønderborg (7 procent). Esbjerg ligger også under Tønder med 20 procent.
Når Tønder skiller sig negativt ud, viser det et behov for politisk handling og prioritering af området. Med en så høj andel af stuer med kun én pædagog er der risiko for, at børnene ikke får den nødvendige støtte, og at pædagogerne ikke får den faglige opbakning, der er nødvendig for at løfte opgaven med kvalitet og omsorg. Samtidig kan det medføre øget personaleudskiftning og vanskeligheder med at rekruttere og fastholde pædagoger i kommunen.
Økonomiske ressourcer pressede i fritidsinstitutionerne
Det er ikke kun i daginstitutionerne, at presset er stort. I BUPL’s vilkårsundersøgelse for 2025 fremgår det tydeligt, at fritidsinstitutionerne i hele landet – herunder også i Tønder og omegn – mangler økonomiske ressourcer. Pædagogerne i SFO’er og fritidsklubber oplever, at de ikke har tilstrækkelige midler til at tilbyde børnene meningsfulde aktiviteter, udflugter eller adgang til ordentlige materialer og faciliteter.
Den økonomiske underprioritering betyder også, at der ofte ikke er tid til forberedelse og faglig udvikling. Mange pædagoger fortæller, at de må planlægge aktiviteter i deres fritid og at samarbejde med kolleger om faglige temaer bliver nedprioriteret til fordel for brandslukning i hverdagen. Desuden oplever flere institutioner, at vikarbudgettet er så begrænset, at sygdom eller fravær ikke dækkes ind, hvilket lægger ekstra pres på det tilbageværende personale.
Når ressourcerne mangler, går det ud over børnenes hverdag og de relationer, som er så vigtige i det pædagogiske arbejde. Fritidsinstitutioner burde være steder, hvor børnene kan udfolde sig, være kreative og styrke deres sociale færdigheder, men med den nuværende ressourceknaphed risikerer kvaliteten at blive udhulet.
BUPL kræver handling: Flere pædagoger og faglig opgradering
For at sikre højere kvalitet og bedre vilkår kræver BUPL en markant politisk indsats. Formand Elisa Rimpler understreger, at der altid bør være mindst to pædagoger på hver stue – både for børnenes skyld og for at sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø for personalet. Når pædagoger er alene, er det umuligt at skabe en stabil og sammenhængende dag for børnene, samtidig med at de faglige krav skal overholdes.
En central del af løsningen handler også om at udnytte det potentiale, der allerede findes i daginstitutionerne. Mange kommuner har erfarne pædagogmedhjælpere og assistenter, som med en meritpædagoguddannelse kunne løfte deres faglige niveau og være med til at mindske manglen på uddannede pædagoger. Derfor opfordrer BUPL til, at kommunerne aktivt tilbyder meritforløb og understøtter deres medarbejdere i at tage uddannelsen.
Derudover skal der investeres i at gøre arbejdspladserne mere attraktive. Det handler blandt andet om at sikre tid til faglig sparring, forberedelse, teammøder og samarbejde med forældre og andre faggrupper. Hvis arbejdsforholdene forbedres, vil flere vælge at blive i faget, og det vil samtidig blive lettere at tiltrække nye studerende til pædagoguddannelsen.
Elisa Rimpler understreger, at børns hverdag og udvikling afhænger af voksne med tid, overskud og faglig ballast. Hvis den pædagogiske kvalitet skal løftes, kræver det politisk vilje, flere uddannede pædagoger og bedre rammer for det pædagogiske arbejde – både i dagtilbud og fritidsinstitutioner.
Artiklen bygger på tal og udsagn fra BUPL’s vilkårsundersøgelse 2025 samt faglighedsnotater vedrørende pædagogers arbejdsforhold og institutionernes økonomiske rammer.
