Redaktionen
Af TønderNYT
Det vælter ind med sager på redaktionen om jobcenter Aabenraa fra borgere som har været udsat for ligesom dem vi har tidligere haft bragt artikler om. Derfor kan vi kun tage skriftlige henvendelser om jobcentret ind.
Der går en rød tråd i sagerne og her er endnu :
En borger fra Aabenraa Kommune har delt en omfattende beretning om sine oplevelser med Jobcenter Aabenraa. Historien, som strækker sig over flere år, beskriver en række udfordringer og fejl i sagsbehandlingen, der har haft alvorlige konsekvenser for borgerens helbred og økonomi.
Fra håb til modgang
I 2021 fandt borgeren et fleksjob som hjemmepasser for en pige med særlige behov. Jobbet blev oprettet som fleksjob, men det tog tre måneder, før en kontrakt blev udarbejdet. Fagforeningen påpegede mangler i kontrakten, såsom fravær af arbejdsskadeforsikring og feriepenge. I stedet for at rette op på disse fejl erklærede jobcentret jobbet for uegnet som fleksjob, hvilket resulterede i, at både borgeren og fire andre mistede deres fleksjob.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Efterfølgende blev alle jobs, borgeren fandt, afvist som uegnede fleksjob. I slutningen af 2022 udviklede borgeren alvorlige PTSD-symptomer og blev sygemeldt. Trods dette raskmeldte jobcentret borgeren og pålagde et mentorforløb, hvilket forværrede tilstanden. Dette førte til, at borgeren måtte søge hjælp hos Center for Forebyggelse af Selvmord og senere modtage behandling hos Center for Voldtægtsramte Kvinder i Kolding.
En ny vej: Buschauffør
Som led i behandlingen blev det foreslået, at borgeren kunne blive buschauffør for at forbedre arbejdsevnen. To gange i sommeren 2023 blev borgeren tilmeldt buskørekortkursus, men begge gange blev tilmeldingen annulleret af jobcentret, selv med en arbejdsgivererklæring. I oktober 2023 blev retten til fleksjob og ledighedsydelse frataget. I januar 2024 blev diagnosen PPTSD stillet.
Selvfinansieret uddannelse og arbejde
I april 2024 tilmeldte borgeren sig igen buskørekortkursus, denne gang for egen regning. Uddannelsen blev gennemført med næsten 100% i alle prøver, og borgeren fik arbejde hos Umove i maj. Efter fem måneders arbejde blev det klart, at fleksjob var nødvendigt på grund af arbejdsbetingelserne. Ankestyrelsen fastslog i oktober 2024, at kommunen ikke måtte fratage retten til fleksjob og ledighedsydelse.
Kamp for fleksjob og økonomiske fejl
Borgeren kontaktede jobcentret for at få stillingen ændret til fleksjob. Jobcentret krævede en reduktion i effektivitet på 25%, hvilket ville medføre lavere løn og pension. Efter pres fra borgeren og arbejdsgiveren blev fleksjobbet godkendt uden reduktion. Dog var udbetalingerne fra jobcentret fyldt med fejl, herunder en skattegæld på 45.000 kr. og en skatteprocent på 55%.
Yderligere belastning og sygdom
Fejlene i udbetalingerne fortsatte, hvilket forværrede borgerens PTSD og førte til en belastningsreaktion i december 2023. I januar 2024 blev borgeren sygemeldt igen. Trods løfter om korrekt udbetaling fortsatte fejlene. Sygedagpengekontoret kontaktede ikke borgeren inden for den lovpligtige frist og indhentede i stedet lægeudtalelser for at fratage sygedagpengerefusionen til arbejdsgiveren.
Afslutning
Borgerens arbejdsevne, som tidligere var vurderet til 10 timer om ugen, blev reduceret til under 0 på grund af jobcentrets håndtering. Denne sag illustrerer de alvorlige konsekvenser, som fejl og manglende støtte fra offentlige myndigheder kan have på individers liv og helbred.
Redaktionen har valgt at anonymisere borgerens identitet for at beskytte privatlivet.
Lene Hansen
