Tønder Kommune giver dig og din familie chancen for et grønnere liv

Tønder Kommune tilbyder nu 56 familier en chance for at blive klogere på, hvordan man lever mere bæredygtigt og hvordan hverdagsvalg påvirker vores miljø. Deltagerne får specialiseret viden og værktøjer til at træffe bæredygtige valg, der ikke kun gavner miljøet, men også forbedrer livskvaliteten for dem selv og deres samfund.

Projektet er støttet af den nationale Landdistriktspulje og er en del af kommunens plan for at mindske CO2-udslippet inden 2030.

Hvad får du og din familie ud af at deltage? 

  • Lær, hvordan man lever bæredygtigt
  • Mød andre familier, der også gerne vil være mere miljøvenlige
  • Kom med til sjove arrangementer, der lærer jer om alt fra grøn transport til, hvordan man sparer på energien
  • Få en plan med konkrete ideer til, hvad I kan gøre anderledes i hverdagen
  • Mulighed for at sætte bæredygtighed på dagsordenen i jeres lokalområde

 Alle kan være med

“Vi håber at se mange forskellige slags familier i projektet. Lige fra enlige, over familier til bedsteforældre eller bofællesskaber. Alle kan være med. Det vigtigste er, at deltagerne har lyst til at lære mere og hjælpe med at gøre en forskel,” siger Mikkel Blønd Vestergaard, der er klimakoordinator i Tønder Kommune.

Projektet starter med et arrangement den 25. maj og slutter, når de tilmeldte familier modtager deres helt egen klimahandleplan sidst på året.

Din familie skal være:

  • interesseret i den grønne omstilling
  • nysgerrige på nye måder at gøre tingene på
  • have lyst og modet til at lave små eller større justeringer i hverdagen, baseret på Energitjenestens anbefalinger
  • klar til at deltage i de forskellige aktiviteter, der er en del af projektet

Det er vigtigt, at familien bor sammen – på samme matrikel – for beregningerne og anbefalingerne kan kun laves på en husstand.

Planerne der udarbejdes bliver individuelle, så familier der ønsker at rejse flere gange om året, også kan få anbefalinger til, hvordan de kan fortsætte med det.

Baggrund

I efteråret 2023 blev Tønder Kommunes Klimahandleplan godkendt. I planen er der beskrevet forskellige indsatser og projekter, der skal sikre at Tønder Kommune i 2030 kan komme i mål med den CO2 reduktion, som er beskrevet i FNs, EU’s og regeringens klimamål. En af indsatserne, er en indsats overfor borgerne, fordi der i arbejdet med formuleringen af klimahandleplanen blev efterspurgt mere viden, og især faktuel viden, om CO2 reduktion i private hjem.

Tønder Kommunes har modtaget 530.000 kroner fra den nationale Landdistriktspulje, der skal bruges til at uddanne 56 klimafamilier, fordelt over hele kommunen.

  • Related Posts

    Tønder midtby bliver forvandlet til én stor musikscene

    Artiklen indeholder beskrivelse af aktiviteter fra annoncør – men er redaktionelt bearbejdet.  Festivaltonerne kan høres fra både Skibbroen, Torvet, restauranter og caféer, når Tønder i denne uge fyldes med livemusik…

    Moderskibet bringer Radio Mars-ånden tilbage til Tønder Festival

    Når Tønder Festival torsdag eftermiddag åbner dørene til Front Porch-scenen, bliver det med et gensyn med en kendt stemme fra den danske musikradio. Klokken 16.00 går Alex Nyborg Madsen på…

    Fik du læst disse artikler?

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg

    Monstertruck-show vender tilbage til Jylland med fire dage i Esbjerg

    Tønder midtby bliver forvandlet til én stor musikscene

    Tønder midtby bliver forvandlet til én stor musikscene

    Moderskibet bringer Radio Mars-ånden tilbage til Tønder Festival

    Moderskibet bringer Radio Mars-ånden tilbage til Tønder Festival

    FC Sydvest 05 jagter den fjerde sejr i træk

    FC Sydvest 05 jagter den fjerde sejr i træk

    Millionansøgning om museum sendt til hjørnespark efter økonomiudvalget sender Zeppelin-planer til politisk styregruppe

    Millionansøgning om museum sendt til hjørnespark efter økonomiudvalget sender Zeppelin-planer til politisk styregruppe

    Masker i Marsken søger flere kommunale kroner

    Masker i Marsken søger flere kommunale kroner
    Skip to content