Frivillige skal nu betale kontingent for at arbejde på Tønder Festival

Nye skatteregler tvinger festivalen til kontingentmodel

Fremover bliver det ikke gratis at være frivillig på Tønder Festival.

En ny skatteteknisk konstruktion betyder, at alle frivillige skal betale et årligt kontingent på 200 kroner for at være medlem af Tønder Festival Forening. Det oplyste festivalens ledelse i denne uge i en mail til samtlige frivillige.

Skattemæssige krav bag beslutningen

Tønder Festival oplyser, at kontingentkravet skyldes reglerne i Ligningsloven § 8A, som kræver, at medlemmerne udgør en tydelig og aktiv del af den almennyttige forening. Først når de frivillige formelt er medlemmer, må foreningen anvende midler direkte på frivillighedsudvikling.

– Det betyder på sønderjysk, at vi nu kan bruge midler til at støtte og udvikle frivilligheden. Noget vi tidligere ikke måtte, skriver festivalens direktør i den udsendte mail.

På en ekstraordinær generalforsamling i oktober blev det besluttet, at alle frivillige fremover skal være betalende medlemmer af foreningen.

200 kroner årligt – fra 2026

Kontingentet fastsættes til 200 kroner om året fra 2026. Pengene skal bruges til kurser, arrangementer, trivselstiltag og andre initiativer, der skal styrke frivilligmiljøet omkring festivalen.

Festivalen understreger, at kontingentet alene går til aktiviteter, der kommer de frivillige til gode.

Andre festivaler bruger samme model

Tønder Festival er ikke alene. Flere danske festivaler har allerede indført en medlems- eller kontingentmodel af samme årsag. Foreningerne skal kunne dokumentere, at de frivillige ikke blot arbejder, men også er integrerede medlemmer af organisationen.

Frivillige får indflydelse og stemmeret

Med medlemskabet følger også stemmeret på generalforsamlingen, og dermed får de frivillige formel indflydelse på foreningens fremtidige beslutninger.

Festivalledelsen håber, at de frivillige vil acceptere ændringen:

– Vi har brug for alle, så vores forening kan vokse sig stærk, og så vi kan udvikle den frivillige del af Tønder Festival til fælles gavn og glæde, lyder det i mailen.

Yderligere information på vej

Kontingentet vil blive opkrævet én gang årligt, og de frivillige får senere besked om tilmelding og betaling.

  • Related Posts

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Stærkere cybersikkerhed er målet, når kommunalbestyrelsen i aften skal tage stilling til et nyt fælles it-selskab. Men den samlede regning for samarbejdet er endnu ukendt. Kommunens server- og netværksdrift kan…

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Nye boliger, bedre trafikforhold og stærkere fællesskaber skal gå hånd i hånd med beskyttelse af naturen. På dagens møde tager kommunalbestyrelsen stilling til Rømø Udviklingsplan 2027-2032. Mødet afholdes i Tønderhallerne…

    Fik du læst disse artikler?

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne
    Skip to content