Home-Start Tønder åbner ny stor genbrugsbutik i Østergade

Stor opbakning ved åbningen lørdag formiddag, hvor der var menneskekø foran døren, da Home-Start Tønder lørdag kl. 11.00 slog dørene op til deres nye genbrugsbutik i Østergade.

Flere byrådsmedlemmer var mødt frem for at markere den store dag, hvor hele 398 kvadratmeter nu bliver rammen om Home-Starts sociale arbejde i Tønder.

”Jeg troede næsten, lokalet var for småt”

Koordinator for Home-Start Tønder, Rikke Onkels, fortalte i sin åbningstale, at hun næsten havde frygtet, om de mange donationer ville sprænge rammerne for det nye lejemål.

Hun er meget glad for den butik i Østergade, og allerede nu er både butikken og depotet fyldt op.

Jeg tænkte faktisk, om lokalet ville være for småt, sagde hun med et smil.

Lejemålet er kommet i stand gennem et samarbejde med SAMMEN Tønder, som har formidlet kontakten til udlejeren.

Blandt dem som var kommet til åbningen var Helle og hendes mand. De havde udset sig til barnevogn, der skulle bruges når deres barnebarn kom hjem til dem på besøg.

15. butik i Danmark – og voksende frivilligindsats

Butikken i Tønder er nu én af 15 genbrugsbutikker under Home-Start Danmark. Overskuddet går ubeskåret til arbejdet med udsatte og pressede børnefamilier i Tønder-området.

Formanden for Home-Start Tønder Henning Mortensen glædede sig over de mange donationer og den store lokale opbakning:

– Folk har været utrolig gavmilde, og vi er stolte over, at både butik og lager allerede bugner, så folk skal bare købe løs, sagde han i sin åbningstale.

Formanden kritiserede også at partnerskaber mellem kommunen og frivillige foreninger som Home-Start kun bliver indgået, når der er en fastansat koordinator. Det håber han på, at den kommende kommunalbestyrelse vil se nærmere på

I butikken er der meget til børn også et lille toganlæg er opstillet, som de besøgende også kan se. En af dem, der var henne og kikke på dette var Tønder borgmester Jørgen Popp Petersen, (SP). Her har butikken opstillet et anlæg hvor 2 gamle Mærklin tog kører rundt.

Snoren klippet af sundhedsudvalgets formand

Formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune, Anette Abildgaard, stod for den officielle indvielse og roste i sin tale Home-Start Tønders indsats:

– Jeg er helt blæst bagover af, hvad Home-Start har formået. De er virkelig dygtige til at støtte de familier, der behøver en hånd i hverdagen, sagde hun, inden hun klippede snoren.

Anette Abildgaard kom også ind på at det havde været en svært opstart for Home-Start Tønder.

Fra Mærsk-støtte til kommunal opbakning

Home-Starts lokale afdeling kom oprindeligt i gang med hjælp fra en treårig fondstildeling fra Mærsk-fonden. Siden er Tønder Kommune trådt mere og mere til og har øget sin støtte til organisationens arbejde.

– Home-Start gør en markant positiv forskel for de familier, der har allermest brug for det, lød det fra Abildgaard.

Med åbningen af den nye butik styrkes organisationens økonomi og muligheder for at nå endnu flere familier i lokalområdet.

  • Related Posts

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Stærkere cybersikkerhed er målet, når kommunalbestyrelsen i aften skal tage stilling til et nyt fælles it-selskab. Men den samlede regning for samarbejdet er endnu ukendt. Kommunens server- og netværksdrift kan…

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Nye boliger, bedre trafikforhold og stærkere fællesskaber skal gå hånd i hånd med beskyttelse af naturen. På dagens møde tager kommunalbestyrelsen stilling til Rømø Udviklingsplan 2027-2032. Mødet afholdes i Tønderhallerne…

    Fik du læst disse artikler?

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne
    Skip to content