Redaktionen
TønderNyt har modtaget et læserspørgsmål: Hvad skal et kommunalbestyrelsesmedlem gøre, hvis vedkommende får kendskab til ulovligheder i forvaltningen? Det har vi sat os for at undersøge.
Grundsvaret er, at politikere ikke må afgøre den konkrete borgers sag – men de har en klar tilsynspligt og skal reagere, når der er mistanke om ulovlig praksis, fejl eller manglende overholdelse af sagsbehandlingsreglerne.
Ministersvaret: Kommunen skal først revurdere en klagesag
I 2017 spurgte Karina Adsbøl (dengang Dansk Folkeparti, nu Danmarksdemokraterne) børne- og socialministeren, om en kommune, der er klaget over, er den rette myndighed til at håndtere klagen. Minister Mai Mercado svarede den 18. december 2017 (SOU Alm.del, spørgsmål 90), at:
- Klager over kommunale afgørelser på det sociale område kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 60.
- Før klagen sendes til Ankestyrelsen, skal kommunen genvurdere sagen – “lovpligtig remonstration” efter § 66 – netop for at kunne rette faktuelle fejl og sikre korrekt sagsoplysning.
- Hvis kommunen fastholder afgørelsen, skal den sende klagen videre inden fire uger, jf. bekendtgørelsens § 12.
- Myndigheden har ansvaret for tilstrækkelig sagsoplysning, jf. retssikkerhedslovens § 10.
Ministerens citat er klart: “Jeg mener, at det er meget fornuftigt, at den myndighed, der er klaget over, har mulighed for at vurdere sagen igen, inden den sendes til ankeinstansen.” (Mai Mercado, 18-12-2017). Det understreger kommunens og dermed den politiske ledelses ansvar for at reagere på fejl og ulovligheder.
Hvad et kommunalbestyrelsesmedlem konkret bør gøre
- Indhent redegørelse:
- Bed forvaltningen skriftligt redegøre for forløb, lovgrundlag, praksis og eventuelle fejl.
- Bed om relevante dokumenter i det omfang, reglerne tillader det for politikere.
- Rejs sagen politisk:
- Sæt sagen på dagsordenen i det relevante udvalg og om nødvendigt i kommunalbestyrelsen.
- Stil skriftlige spørgsmål med klare svarfrister.
- Sikr kontrol og opfølgning:
- Foreslå praksis- eller procedurændringer.
- Anmod om intern audit, compliance-gennemgang eller ekstern juridisk vurdering ved alvorlig mistanke.
- Kræv handlingsplan med ansvarlige og deadlines samt efterfølgende statusredegørelser.
- Respektér rollefordelingen:
- Gå ikke ind i afgørelsen af den konkrete borgers sag.
- Hold fokus på lovlighed, principper, processer og systemfejl.
“Jeg kan ikke gå ind i enkeltsager” – hvad betyder det egentlig?
Udsagnet bruges ofte, men må ikke blive en undskyldning for passivitet. Politikere må ikke instruere om udfaldet i en bestemt sag, men de kan og skal handle på tegn på ulovlig forvaltningspraksis, mangelfuld sagsoplysning eller systematiske fejl. Tilsynspligten er en aktiv pligt.
Den private socialrådgiver Karin B. Nissen har på sin virksomheds Facebookside skrevet: “Jeg kan ikke gå ind i enkeltsager.” Det beskriver hendes rolle som privat aktør – ikke politikernes. Kommunalpolitikere har netop til opgave at føre tilsyn med forvaltningens lovlighed.
Sådan kan ansvar (mis)placeres – og sådan undgår man det
- Almindeligt medlem → udvalgsformand → borgmester:
- Det er naturligt at involvere formand og borgmester, men det fritager ikke det enkelte medlem for ansvar. Sørg for:
- Skriftlighed: at spørgsmål, redegørelser og beslutninger journaliseres og tilgår hele udvalget.
- Dagsordenspunkt: behandles som selvstændigt punkt med beslutningstekst.
- Handlingsplan: med klare tiltag, deadlines og ansvarlige.
- Opfølgning: sæt et kontrolpunkt på en kommende dagsorden.
- Undgå “sort hul”-effekten:
- Insistér på klare svar og beslutninger – ikke blot “vi ser på det”.
Borgerens klagevej og politikernes rolle
- Borgeren klager først til kommunen (lovpligtig remonstration), der skal genvurdere og rette fejl.
- Fastholdes afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen inden fire uger.
- Politisk ledelse afgør ikke sagen, men sikrer, at lovgivning og sagsbehandlingsregler efterleves.
Et kommunalbestyrelsesmedlem, der får kendskab til mulige ulovligheder i forvaltningen, skal reagere aktivt inden for sin tilsynsrolle: stille spørgsmål, kræve redegørelser, rejse sagen politisk, sikre kontroltiltag og følge op – uden at blande sig i afgørelsen af den konkrete sag. Ansvar kan ikke fralægges ved blot at sende sagen videre i kæden; det enkelte medlem skal sikre, at der sker noget, og at det kan dokumenteres.
