Stor succes for Bo- og Jobmessen i Aabenraa: Over 1000 gæster fra ind- og udland

AABENRAA: Arena Aabenraa summede af liv fredag eftermiddag, hvor årets sønderjyske Bo- og Jobmesse blev afholdt. Messen tiltrak mere end 1000 besøgende – både fra Danmark og fra udlandet – som kom for at høre om de mange muligheder for job, bosætning og fritidsliv i Sønderjylland.

Netværk og inspiration

150 virksomheder, kommuner, foreninger og organisationer stod klar til at tage imod gæsterne. Her kunne de besøgende få en snak med lokale arbejdsgivere, blive inspireret til et liv i Sønderjylland og høre om de mange muligheder inden for både job, frivillighed og bosætning.

Fra de frivillige foreninger til kommunernes egne stande var der stort engagement. Blandt andet deltog FrivilligSammen fra Tønder Kommune, som præsenterede deres nye postkort og beachflag og fortalte om mulighederne for at blive frivillig eller få støtte lokalt.

Tak for opbakningen

Både Aabenraa og Tønder Kommune glæder sig over den store tilslutning til messen.

“Det var en dag fyldt med gode snakke, stærke netværk og masser af inspiration til et liv i Sønderjylland,” lyder det fra Tønder Kommune, som sender en stor tak til både gæster, virksomheder og de mange, der fik det hele til at glide.

Aabenraa Kommune stemmer i: “Flere end 1000 mennesker lagde vejen forbi – vi håber, at alle gik hjem med ny viden, gode snakke og måske endda et vigtigt skridt på vejen mod et nyt job eller et nyt hjem i Sønderjylland.”

På gensyn i Tønder 2026

Mens Aabenraa i år var vært for messen, kan arrangørerne allerede nu løfte sløret for næste års værtskommune.

Den 18. september 2026 vender Bo- og Jobmessen tilbage – denne gang i Tønder Kommune.

“Vi glæder os til at byde jer velkommen – igen eller for første gang – til en dag i job- og bosætningens tegn,” siger arrangørerne.

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Kristian Vodder vender tilbage med lærred og pensler ved togvognen Publikum kan også i år møde den alsidige kunstner Kristian Vodder i fuld sving på festivalpladsen, ligesom man kunne møde…

    Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

    En ny kulturarvsrute i Tønder midtby bliver præsenteret under Tønder Festival. Gæsterne kan høre om byens historiske bygninger og få inspiration til selv at gå den 3,3 kilometer lange rute.…

    Fik du læst disse artikler?

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

    Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

    Skibbroen modtager klage før festivalstart

    Skibbroen modtager klage før festivalstart

    Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

    Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

    Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten

    Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten

    Shakey Graves aflyser i Tønder – Uncle Lucius træder til på Open Air-scenen

    Shakey Graves aflyser i Tønder – Uncle Lucius træder til på Open Air-scenen
    Skip to content