Borgmester orienterede byrådet om sagerne på sin gård

Jørgen Popp Petersen erkender behov for at genopbygge tillid

TØNDER: Borgmester Jørgen Popp Petersen (SP) har onsdag aften orienteret kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune om de verserende sager, der vedrører hans landbrugsvirksomhed. Orienteringen fandt sted i byrådssalen og blev faciliteret af advokat Lars Nauheimer.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse fra Slesvigsk Parti var formålet med mødet at give byrådsmedlemmerne et samlet overblik og mulighed for at stille spørgsmål.

– Jeg ønsker, at alle medlemmer har samme afsæt og forståelse, så vi kan fastholde fokus på kommunens opgaver, udtaler Jørgen Popp Petersen og tilføjer:
– Jeg har desuden beklaget over for byrådet, at min håndtering af mine personlige forhold har givet anledning til, at Tønder Kommune de seneste 14 dage har fået dårlige overskrifter.

Kort indblik i gårdens drift

Borgmesteren gav byrådet et overordnet indblik i størrelsen af sin gård og svineproduktion, men undlod at gå i detaljer med de konkrete påbud og anmeldelser, da sagerne fortsat behandles hos myndighederne.

Popp Petersen understregede, at sagerne nu må have deres gang hos Fødevarestyrelsen, og at han i den kommende tid vil bruge kræfter på at møde borgerne og genopbygge tilliden.

Fakta om produktionen

Ifølge pressemeddelelsen driver borgmesteren i dag en besætning på i alt 5.970 grise, fordelt på 600 søer, 3.300 fravænnede grise, 1.820 grise ved søer samt 250 polte og slagtegrise. I både 2023 og 2024 blev der solgt omkring 15.000 grise årligt.

Siden 1988 er der produceret cirka 390.000 grise på gården.

Borgmesteren har sammen med sine dyrlæger og ansatte fem gange klaget til Fødevarestyrelsen over uenighed om påbud, anmærkninger og anmeldelser i forbindelse med kontrolbesøg.

Reaktioner fra byrådet

Reaktionerne på borgmesterens redegørelse er delte.

Torben Struck, Socialdemokratiets borgmesterkandidat, sagde til TV Syd, at det var rart at høre borgmesterens egen udlægning, men han understregede, at Popp står på “usikker grund”:
– Der er ikke grundlag for at udskifte ham som borgmester to måneder før valget, men Jørgen Popp Petersen står ikke forrest i køen til at blive borgmester igen, lød det fra Struck.

Hos SF holder man fast i en klarere linje. Bjarne Lund Henneberg gentog sin opfordring til borgmesteren om at trække sig straks:
– Der er ikke kommet noget nyt frem i dag. Vi lever i en stor landbrugskommune, og flere i byrådet kan ikke se de problemer med dyrevelfærden, som der er, sagde Henneberg og tilføjede, at han ikke ser Jørgen Popp Petersen blive genvalgt som borgmester.

Usikker fremtid

Med to måneder til kommunalvalget står borgmesteren i en vanskelig situation. Hvorvidt de verserende sager og den kommende behandling hos myndighederne vil få indflydelse på hans politiske fremtid, er endnu uvist.

  • Related Posts

    Tønder Spejderne inviterer indenfor: Bål, fællesskab og åbne døre på Tved

    Et kig ind i spejderlivets verden Røgen fra et tændt lejrbål og duften af udendørsliv kommer til at præge arealerne omkring spejderhuset i Tønder, når den lokale gruppe slår dørene…

    Sensationsfund eller skrivebordsfantasi: Da Rømø blev skrevet ind i et engelsk heltedigt

    TØNDER/RØMØ – Hvor langt tilbage rækker Rømøs faktiske historie, og hvornår slog de allerførste mennesker sig egentlig ned på den forblæste sandø i Vadehavet? Spørgsmålet har længe optaget både lokalhistorikere…

    Fik du læst disse artikler?

    Tønder Spejderne inviterer indenfor: Bål, fællesskab og åbne døre på Tved

    Tønder Spejderne inviterer indenfor: Bål, fællesskab og åbne døre på Tved

    Sensationsfund eller skrivebordsfantasi: Da Rømø blev skrevet ind i et engelsk heltedigt

    Sensationsfund eller skrivebordsfantasi: Da Rømø blev skrevet ind i et engelsk heltedigt

    Politisk stopklods for Poppelgården, idet udvalg lytter til naboerne og afviser kommuneplantillæg

    Politisk stopklods for Poppelgården, idet udvalg lytter til naboerne og afviser kommuneplantillæg

    Indbrud ved kendt legeplads i Ribe opklaret delvist

    Indbrud ved kendt legeplads i Ribe opklaret delvist

    Nye kræfter skal føre Modelhobby på Grænsen videre

    Nye kræfter skal føre Modelhobby på Grænsen videre

    Slesvigsk Parti inviterer til rundvisning på Tønder Flyveplads

    Slesvigsk Parti inviterer til rundvisning på Tønder Flyveplads
    Skip to content