Tønder Listen klar med stærkt kandidathold til KV25

Lokale kræfter fra hele kommunen samles i nyt felt

Tønder Listen har nu sat navne på de kandidater, der skal repræsentere partiet ved kommunalvalget i november 2025. Holdet tæller både unge stemmer og erfarne profiler med baggrund i erhverv, kultur, velfærd og uddannelse.

Partiet er bygget op omkring en samlet bestyrelse og fire advisory boards fordelt på Nord, Midt, Vest og Syd. Det er herfra kandidaterne er udpeget – en model, der ifølge Tønder Listen sikrer, at beslutninger og politikudvikling sker tæt på borgerne.

Borgmesterkandidat: “Et bredt og engageret hold”

Borgmesterkandidat og partiformand Anita Uggerholt Eriksen er ikke i tvivl om styrken i kandidatlisten:

– Vi stiller med et stærkt hold, som rummer både unge og erfarne kræfter, folk fra erhvervslivet, kulturlivet, uddannelsesområdet og velfærdssektoren. Fælles for alle er et brændende engagement i Tønder Kommune og en vilje til at arbejde for fællesskab, udvikling og bosætning. Tønder fortjener det bedste – og det stiller vi med, siger hun til TønderNYT.

Fælles pejlemærker

Kandidaterne repræsenterer forskellige baggrunde, men partiet fremhæver en række fælles ambitioner:

  • At skabe stærke lokalsamfund baseret på samarbejde og trivsel.
  • At sikre udvikling og bosætning i hele kommunen.
  • At give både unge, børnefamilier og ældre de bedste rammer for at trives.
  • At værne om natur, kultur og grøn omstilling.

Kandidaterne fordelt på lokalområder

Nord: Karl Henning Clausen, Eva Ebbesen og Poul Erik Hunderup – med erfaring fra kommunalpolitik, skole- og fritidsliv samt natur- og kulturarbejde.

Midt: Karen Inger Refslund Andersen, Mette Pedersen, Søren Thomsen og Christian Olenius Veirum – profiler med baggrund i ledelse, økonomi, håndværk og unges engagement i politik.

Vest: Bo Jessen, René Andersen, Rita Westergaard, Pia Hedegaard Kristensen og Karoline Kosegarten Knudsen – et hold med både politisk erfaring, landbrug, kulturforankring og fokus på næste generation.

Syd: Anita Uggerholt Eriksen, Finn Hansen, Ruben Baagøe Jacobsen, Allan Elneff, Jesper Steenholdt, Tobias Brink Roth og Steen Andersen – kandidater med rødder i erhverv, frivillighed, personaleledelse og lokalpolitik.

Vil samle og udvikle Tønder

Med det brede felt understreger Tønder Listen, at partiet vil være et samlingspunkt på tværs af kommunen.

– Vores ambition er klar: Vi vil skabe et Tønder, hvor der både er plads til udvikling og fællesskab – til gavn for alle borgere, lyder det fra borgmesterkandidaten.

  • Related Posts

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Af hensyn til den fremtidige udvikling i Havneby på Rømø lægger Tønder Kommune nu op til at godkende det omdiskuterede kommuneplantillæg for den historiske ejendom Poppelgården. Det sker på trods…

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Efter flere års forberedelse og intense lokale diskussioner skal politikerne i Tønder Kommune nu afgøre, om planerne for Energipark Haved skal lægges frem for borgerne. Projektet er undervejs skrumpet for…

    Fik du læst disse artikler?

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
    Skip to content