Ungeløftet skal styrke unges vej til job og uddannelse i Tønder

Lancering med Stephanie Lose den 25. august på Campus Tønder

Tønder Kommune går nu målrettet ind i arbejdet med at hjælpe unge uden job eller uddannelse videre i livet.

Med initiativet Ungeløftet skal flere unge mellem 15 og 29 år have erfaring fra en arbejdsplads, tjene deres egne penge og blive en del af fællesskabet.

Milliontilskud fra staten

Arbejdsmarkedsudvalget har fået tilsagn om et tilskud på næsten 4 millioner kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Midlerne dækker perioden fra august 2025 til udgangen af 2028.

Pengene skal blandt andet bruges til at videreføre den eksisterende IPS-ungeindsats, som hjælper unge i job eller uddannelse, og til at udvide indsatsen til også at omfatte unge under 18 år.

Fokus på fritidsjob og lokale partnerskaber

Ungeløftet skal ikke kun hjælpe de unge i fuldtidsarbejde, men også give flere muligheden for et fritidsjob. Her spiller samarbejdet med det lokale erhvervsliv og civilsamfundet en central rolle.

Tønder Kommune vil etablere partnerskaber med virksomheder og foreninger, så de unge kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet – uanset om det er på deltid, i fritidsjob eller som et første skridt mod en uddannelse.

Officiel lancering den 25. august

Lanceringen af Ungeløftet finder sted mandag den 25. august 2025 kl. 11.30–13.30 på Campus Tønder. Her deltager økonomiminister Stephanie Lose, der vil fortælle om initiativet.

Arrangementet byder også på oplæg fra lokale virksomheder og foreninger, der allerede gør en forskel for de unge. Deltagerne får mulighed for at netværke, dele erfaringer og udvikle nye idéer til, hvordan flere unge kan få en bedre start på arbejdslivet.

”Vi skal tage ansvar for de unge”

Borgmester Jørgen Popp Petersen opfordrer lokale aktører til at bakke op:

“Vi har alle et ansvar for, at ingen unge i Tønder Kommune bliver efterladt på sidelinjen. Med Ungeløftet kan vi skabe en lysere fremtid for vores unge – og sikre fremtidens arbejdskraft.”

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Mens festivalugen i Tønder nærmer sig med hastige skridt, befinder spillestedet Skibbroen sig i et lammende administrativt tomrum. En strid om rammerne for den traditionsrige uge har udviklet sig til…

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    En 51-årig tysk bilist blev søndag eftermiddag kørt til sygehuset efter et færdselsuheld i Abild. Ulykken skete omkring klokken 16.30, da den tyske mand kørte ud fra Østerbyvej og ikke…

    Fik du læst disse artikler?

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper
    Skip to content