Redaktionen
Mentalt dårligt helbred i ungdommen risikerer at påvirke chancerne for at opnå både uddannelse og job senere i livet. Det fremgår af temakapitlet i Beskæftigelsesministeriets nyeste udgave af publikationen “Status på Arbejdsmarkedet”.
Som noget nyt har Beskæftigelsesministeriet fokus på, hvordan det går unge 10 år efter, de har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred. Tallene viser, at ti år efter er kun 56 pct. i beskæftigelse. Det samme gælder for 73 pct. af jævnaldrende unge.
Baseret på Den Nationale Sundhedsprofil har Beskæftigelsesministeriet opgjort, at mere end hver femte ung (22 pct.) mellem 16 og 29 år havde et dårligt selvvurderet mentalt helbred i 2021. Det er mere end en fordobling siden 2013.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fortæller i en udsendelse pressemeddelelse “Det er et problem, at flere og flere af vores unge har det mentalt dårligt. Det går ud over deres mulighed for at få job og uddannelse, og de har større risiko for at ende på offentlig forsørgelse end deres jævnaldrende. Regeringen har afsat midler til psykiatrien, men det er også afgørende, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til, at unge kan bidrage med de kompetencer, de har og hermed kan være en del af fællesskabet.”
31 pct. af unge med mentalt dårligt helbred er på offentlig forsørgelse ti år efter, mens det tilsvarende tal for jævnaldrende kun er 15 pct. Desuden er de oftere på førtidspension (6 pct.) end deres jævnaldrende (1 pct.) ti år efter, de har angivet, at de har et dårligt mentalt helbred.
Udover temakapitlet om unge med dårligt mentalt helbred ser “Status på Arbejdsmarkedet” nærmere på blandt andet udviklingen i beskæftigelsen, virksomhedernes rekrutteringsudfordringer og udviklingen på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Desuden indeholder publikationen et afsnit om udviklingen i antallet af unge med fritidsjob.
