Debatindlæg:Tillykke med løftet – mens det stadig gælder

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. 
lLæserbrev indsendt af Allan Svendsen, medlem af Tønder Kommunalbestyrelse (DF):

Tillykke i Tyvse!

Tillykke i Bredebro!

Tillykke i Lovrup!

Og naturligvis: Tillykke i Ballum Hede!

I har netop fået et vaskeægte politisk løfte – og ikke bare hvilket som helst løfte, nej, et løfte om, at I ikke skal være nabo til kæmpe industriområder i det åbne land.

Alt sammen takket være de “vejledende” afstemninger om kommunens VE-anlæg, hvor borgerne i 4 ud af 5 tilfælde sagde klart NEJ. Flere partier i kommunalbestyrelsen – med Venstre og Socialdemokraterne i spidsen – har ved flere lejligheder forsikret os om, at disse resultater betyder noget. Ja, faktisk sagde Martin Iversen (Venstre)

“Vi vægter de vejledende afstemninger højt. Hvis der er et simpelt flertal, så går vi med det. Det har vi sagt i valgkampen – og det holder vi fast i.”

Sikke en lettelse! Især hvis man er ny i Tønder og ikke lige husker, hvordan det gik sidste gang, de to partier afgav løfter…

2021:

Venstre: “Ingen vindmøller over 150 meter!”

Resultat: Projekter med møller på 180 meter. Ups… Måske målte de bare forkert?

Socialdemokratiet: “Ingen vindmøller på land – ikke med vores mandater!”

Resultat: 120 dage efter valget blev det løfte blæst væk hurtigere end en vestenvind over marsken.

Så mit spørgsmål er enkelt – og ja, det kræver muligvis et kompas og noget rygrad:

Kan Venstre og Socialdemokratiet i Tønder Kommune bekræfte – sort på hvidt – at I denne gang vil stå ved de vejledende afstemninger?

Eller skal borgerne bare nyde jeres løfter, mens de stadig er gyldige – som et yoghurt-produkt med meget kort holdbarhed?

Vi venter spændt. Indtil da – endnu engang tillykke med løftet. Brug det mens det varer!

  • Related Posts

    Debatindlæg: Kære politikere: Kend problemerne, før I kommer med løsningerne!

    Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Indsendt af: Hans Ole Madsen, Tinglevvej 130, 6200 Aabenraa Jeg er tidligere landmand. Og jeg er frustreret. For efterhånden synes…

    Debatindlæg: Poppelgårdens fremtid!

    Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Debatindlæg indsendt af Lars Rømer Olsen og Torben Struck, KB medlemmer for Socialdemokratiet i Tønder, Hvedemarken 9, 6280 Højer Poppelgården…

    Fik du læst disse artikler?

    Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

    Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

    En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister

    En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister

    Marskhallen i Højer skal gentænkes: Kommune har sendt skitseforslag i spil

    Marskhallen i Højer skal gentænkes: Kommune har sendt skitseforslag i spil

    270 unge i Tønder står uden job og uddannelse – Sønderjylland går imod landsudviklingen

    270 unge i Tønder står uden job og uddannelse – Sønderjylland går imod landsudviklingen

    Tønder Kommune kåret som Danmarks næstbedste inden for ældreplejen

    Tønder Kommune kåret som Danmarks næstbedste inden for ældreplejen

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder
    Skip to content