Tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland får ny franchisetager

Tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland får ny franchisetager

Christopher Bansmann, 43 år og bosiddende i Odense, skal overtage ledelsen af tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland.

Første overtagelse sker den 1. oktober med restauranten i Rødekro. Med overdragelsen mener kæden at have fundet den rette til at sikre restauranternes fortsatte vækst og udvikling gennem personligt ejerskab i fremtiden.

Ny franchisetager med 25 års erfaring

Den 1. oktober tilføjer Danmarks største danskejede fastfoodkæde en ny franchisetager til sit team. Christopher Bansmann har arbejdet i fastfoodbranchen, siden han som 16-årig begyndte som servicemedarbejder hos McDonald’s i Viborg i 1997. Senest har han haft stillingen som udviklingskonsulent hos Sunset Boulevard, og nu skal hans 25 års erfaring i branchen stå sin prøve som franchisetager med tre restauranter i porteføljen.

Overtagelse af tre restauranter

Christopher Bansmann overtager restauranten i Rødekro den 1. oktober 2024, og restauranterne i Sønderborg og Haderslev senere samme år. De tre restauranter drives i dag centralt af kæden, og ifølge både kæden og den nye franchisetager er de allerede veldrevne og opdaterede i henhold til de nyeste standarder. Der er dog store forventninger til, at Bansmanns personlige lederskab vil løfte restauranterne og gæsteoplevelsen til nye højder.

En drøm går i opfyldelse

“Det er en stor drøm, der nu går i opfyldelse for mig,” siger en glad Christopher Bansmann og fortsætter:

“Der er rigtigt meget, der allerede fungerer rigtigt godt i restauranterne – dygtige lederteams og medarbejdere, et stærkt dansk koncept, og bygninger, køkkener og indretning efter højeste standarder – alt det glæder jeg mig vildt meget til at udvikle videre på med særligt fokus på de områder, hvor jeg har min styrke: optimering af drive-thru, udvikling af ledere og sikring af endnu bedre gæsteoplevelser.”

Dansk burgerkæde i vækst

Overtagelsen finder sted i kølvandet på en række succesfulde år for landets største danskejede burgerkæde, Sunset Boulevard. 2023 blev det tredje rekordår i træk, med en bemærkelsesværdig omsætningsstigning på 27 % sammenlignet med 2022, samt en betydelig vækst i antallet af gæster og transaktioner.

Vigtigheden af personligt ejerskab

Jens Broch, administrerende direktør for Sunset Boulevard, understreger vigtigheden af personligt ejerskab: “Jeg er helt overbevist om, at Christopher er den rette til at drive restauranterne fremadrettet. Hans store erfaring og dokumenterede evne til at udvikle og sikre fremdrift vil være med til at drive den fortsatte vækst, medarbejdertrivsel og gæstetilfredshed. Hans personlige ejerskab og daglige tilstedeværelse som franchisetager vil helt klart være en styrkende faktor.”

Related Posts

Debatindlæg: Kære politikere: Kend problemerne, før I kommer med løsningerne!

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Indsendt af: Hans Ole Madsen, Tinglevvej 130, 6200 Aabenraa Jeg er tidligere landmand. Og jeg er frustreret. For efterhånden synes…

Hundredårsjubilæum i luften: Flyvevåbnet runder Skrydstrup, mens Rømø må kigge langt efter Hercules

Danmarks ældste flyveeskadrille fejrer et helt århundrede på vingerne med en formationsflyvning på tværs af landet. Selvom Sønderjylland får besøg ved Vojens, bliver der denne gang ingen manøvrer over stranden…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fik du læst disse artikler?

Peter Østergård Sørensen nomineret til Årets Købmand

Peter Østergård Sørensen nomineret til Årets Købmand

Fra to til fem: Affaldsø ved Småfolksvej får plads til mere affald

Fra to til fem: Affaldsø ved Småfolksvej får plads til mere affald

Nedtællingen er i gang: Borgerne har 13 dage til at præge Tønders nye fremtidsplan

Nedtællingen er i gang: Borgerne har 13 dage til at præge Tønders nye fremtidsplan

Belgisk kurérpar stoppet ved grænsen ved Sæd – nu er de idømt 22 års fængsel

Belgisk kurérpar stoppet ved grænsen ved Sæd – nu er de idømt 22 års fængsel

Japansk familie tog toget fra København for at besøge Museum Wegner

Japansk familie tog toget fra København for at besøge Museum Wegner

Læsere spørger efter Stefan: Sygdom holder Hus Forbi-sælger væk fra Kvickly

Læsere spørger efter Stefan: Sygdom holder Hus Forbi-sælger væk fra Kvickly
Skip to content