Tønder rykker til København

Også i år vil der være Tønder Festival-stemning under Copenhagen Jazz Festival. Det sker 9. juli, når Tønder Festival med en “Friendly Takeover” står for tre koncerter på Den Røde Plads på Nørrebro.

På plakaten er en meget populær dansk sangskriver samt to stærke internationale navne fra henholdsvis USA og Skotland.

Rikke Thomsen er i løbet af få år blevet et særdeles populært navn. Som sangskriver har hun ramt plet med sine sange på sønderjysk dialekt, og hun er rundhåndet med den lune humor. Hun brød igennem i 2019 med EP’en “Omve’n Hjemve”, fik fornemme anmeldelser og modtog samme år Modersmål-Prisen. Hendes seneste album er “Makværk” fra efteråret 2023. På scenen er Rikke Thomsen en begavet og fortræffelig musiker og entertainer. Og naturligvis har hun optrådt på Tønder Festival. Det var i 2022 med en minderig solo-koncert i Telt 1.

Fra USA kommer sangskriveren Luke Winslow-King. Han har optrådt på Tønder Festival i 2018 og 2019. Luke Winslow-King (født i 1983) er guitarist, sanger og sangskriver med base i New Orleans. Hans musikalske grundpille er blues, og han bevæger sig ubesværet i et miks af mange stilarter så som deltablues, ragtime, folk og rootsrock. Han har godt fat i de store amerikanske musiktraditioner, som er afsæt for hans personlige rustikke lyd med et twist af elegance. Seneste album er “If These Walls Could Talk” fra 2022.

Det skotske band Elephant Sessions kan også opleves på årets Tønder Festival. De har været der adskillige gange og begejstret med deres originale bud på moderne skotsk highland-musik. Elephant Sessions blander folk, funk, electronica og meget andet til en potent neo-folk-cocktail. De har vundet BBC’s Scots Trad Music Award i 2017 0g 2022 i kategorien Album of the Year og i 2018 for Live Act of the Year. Læg hertil flere nomineringer. Seneste album er “For The Night” fra 2022.

De senere år har Tønder Festival haft et samarbejde med folkene bag Roots & Jazz i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Her har Tønder Festival præsenteret nogle af de internationale og danske navne, som Tønderpublikummet elsker, og som har optrådt på festivalen. I år fylder Tønder Festival 50 år, og det giver ekstra god mening at tilbyde det brede publikum i hovedstadsområdet en appetitvækker til Danmarks vigtigste folkrootsfestival. Koncerterne er støttet af Tønder Festival Fond.

Tønder Festival “Friendly Takeover”, Den Røde Plads, Nørrebro, 9. juli 2024:

 16:00: Rikke Thomsen med band (DK)

 18:00: Luke Winslow-King (USA)

 20:00: Elephant Sessions (SCO)

Der er fri entré til koncerterne. Se mere på www.rootsjazz.dk/festival-2024

  • Related Posts

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Hvor en ølflaske normalt er symbolet på masseproduktion, blev 30 unikke og ukurante eksemplarer fundamentet for en massiv indsamling. Nu skal en kvart million kroner hjælpe landets mindre spillesteder med…

    Tønder Festival rykker mod udsolgt med stor interesse for stjernespækket program

    TØNDER: Billetsalget til Tønder Festival 2026 har overgået alle forventninger. Fredagsshowet er allerede udsolgt, og lørdagstilmeldingerne er på nippet til at følge efter, hvilket betyder, at arrangørerne med stor sandsynlighed…

    Fik du læst disse artikler?

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper
    Skip to content