Diabetes-armbånd sikrer tryghed på Tønder Festivalen

Tønder Festivalen er skudt i gang i dag, og det betyder fest og hygge. Men for personer med diabetes kan det også give bekymring om livsfarlige situationer med lavt blodsukker. Diabetesforeningen deler lyseblå armbånd ud på Tønder Festivalen for at skabe tryghed.

Hvad gør du, hvis en person med diabetes virker konfus og måske ender med at besvime, mens musikken spiller på Tønder Festivalen?

Svaret på det spørgsmål bør mange flere kende til, for et lavt blodsukker kan være livsfarligt for personer med diabetes, der tager insulin, og symptomerne kan let forveksles med at være beruset.

Derfor sender Diabetesforeningen igen i år gratis festival-armbånd ud til Tønder Festivalen

De 300 lyseblå armbånd skal være med til at afværge livsfarlige situationer med et lavt blodsukker og udbrede viden om den kroniske sygdom.

“Det kan være forskellen på liv eller død at opdage et lavt blodsukker i tide – og ikke mindst gøre noget ved det. Armbåndet fortæller helt konkret andre, hvad der skal ske i en situation med et lavt blodsukker og skaber dermed en større tryghed for de mange mennesker, der kommer på Tønder Festivalen – med eller uden diabetes“, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

Den adm. direktør tilføjer “Diabetes kan være en svær sygdom at få øje på, og mange sætter pris på, at sygdommen, der er en stille sundhedskatastrofe for det danske samfund, bliver mere synlig med armbåndet. Samtidig har det givet anledning til en masse åbne snakke om livet med diabetes. På den måde spredes vigtig viden, og mange fordomme og myter om diabetes bliver manet i jorden.“

Det er Diabetesforeningens følgere på de sociale medier, der har været med til at bestemme både tekst og farve på armbåndet: ”JEG HAR DIABETES. Virker jeg konfus? Måske har jeg lavt blodsukker. Giv mig noget med sukker og RING 112. TAK”, står der på det lyseblå festivalarmbånd.

Koncertgængere med diabetes kan på Tønder Festivalen afhente deres armbånd gratis i billetlugerne ved indgang øst og indgang Vest.

Diabetesforeningen har også lanceret en ny festivalpakke, der indeholder alt, hvad man behøver for at få en god og tryg festivaloplevelse med diabetes.

Festivalpakken kan købes på netbutik.diabetes.dk.

Fakta

  • Mindst 358.000 danskere har i dag diabetes, og det tal vil stige til 467.000 i 2030. Det svarer til 7,7 procent af befolkningen.
  • 2023 var det år, hvor flest danskere nogensinde fik konstateret diabetes med 25.557 tilfælde.
  • Det er kulhydraterne i maden, der får dit blodsukker til at stige. Holder du styr på dem, bliver det lettere at undgå højt og lavt blodsukker.
  • Meget lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan føre til insulinchok, hvor du kan blive bevidstløs og få kortvarige krampetilfælde.
  • Højt blodsukker (hyperglykæmi) øger risikoen for syreforgiftning og følgesygdomme. 
  • Related Posts

    Flere unge henter gratis armbånd – men stadig ledige pladser til festivalarrangementer

    Masker i Marsken melder om næsten dobbelt så mange udleverede gratis partoutarmbånd til børn og unge som på samme tidspunkt sidste år. Men arrangørerne oplyser samtidig, at en del af…

    Græsk lufthavnslukning spænder ben for Steffen Schulz og Kenny Peters Hatten rundt koncerter

    Det lignede to hyggelige musikaftener i kalenderen, men en uventet udmelding fra Grækenland har sat en brat stopper for planerne. Musiker Steffen Schulz må med kort varsel aflyse sine to…

    Fik du læst disse artikler?

    Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

    Naboer råber op mod kæmpevindmøller ved Haved: Frygter for nærområdet og Vadehavet

    En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister

    En hoppende hilsen til boligkøbere: home Tønder indfører ny tradition med lokale Hoptimister

    Marskhallen i Højer skal gentænkes: Kommune har sendt skitseforslag i spil

    Marskhallen i Højer skal gentænkes: Kommune har sendt skitseforslag i spil

    270 unge i Tønder står uden job og uddannelse – Sønderjylland går imod landsudviklingen

    270 unge i Tønder står uden job og uddannelse – Sønderjylland går imod landsudviklingen

    Tønder Kommune kåret som Danmarks næstbedste inden for ældreplejen

    Tønder Kommune kåret som Danmarks næstbedste inden for ældreplejen

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder
    Skip to content