Ny lovforslag mod overproduktion og destruktion af tøj

Fremover skal forbrændingsanlæg kunne afvise affaldslæs, der klassificeres som genanvendeligt, f.eks. pap og plastik.

Skærpet kontrol med affaldshåndtering

Miljøminister Magnus Heunicke fremsatte torsdag den 10. oktober et nyt lovforslag, som skruer op for kontrollen med virksomheder, der sender genanvendeligt affald til forbrænding.

Der indføres også kontrol med virksomheder, som destruerer usolgt tøj i stedet for at genbruge det. Alt for meget affald bliver i dag brændt af, selvom det ifølge reglerne skal genanvendes.

Stop for destruktion af usalgbart tøj

Store mængder usolgt tøj bliver i dag sendt til genanvendelse, hvor det splittes ad og bruges til f.eks. fyld i bilsæder, selvom det slet ikke fejler noget. Dette vil miljøminister Magnus Heunicke sætte en stopper for med det nye lovforslag.

“Det kæmpe spild af naturens ressourcer, som følger af overproduktion af tøj, skal først og fremmest undgås,” siger Magnus Heunicke.

Styrket affaldstilsyn

Lovforslaget indebærer et styrket affaldstilsyn, der bl.a. skal håndhæve det kommende forbud mod destruktion af usolgt tøj og sko, som er på vej i hele EU.

Forbuddet træder i kraft i juli 2026 og betyder, at usolgt tøj og fodtøj ikke længere må sendes til genanvendelse, hvor tøjet splittes op og fibrene bruges til fyld eller andre formål.

I stedet skal virksomhederne genfremstille tøjet, sælge det til reduceret pris eller donere det til genbrugsbutikker.

Mindre overproduktion

Formålet med destruktionsforbuddet er at få virksomhederne til kun at producere den mængde tøj, som de kan sælge. Det vil samtidig reducere virksomhedernes udgifter til både materialer, produktion og affaldshåndtering.

“Formålet med at gøre det forbudt at destruere usolgt tøj, der ikke fejler noget, er at få virksomhederne til kun at producere den mængde tøj, som de kan sælge,” siger Magnus Heunicke.

Affaldsforbrændingsanlæg pålægges kontrol

Med lovforslaget skærpes også tilsynet med, om virksomhederne overholder deres forpligtelse til at genanvende affald.

Forbrændingsanlæg skal afvise affaldslæs, der klassificeres som genanvendeligt, f.eks. pap og plastik.

“Vi ser desværre også, at virksomheder sender affald som f.eks. pap og plastik til forbrænding, selvom det kan genanvendes.

Det skal forbrændingsanlæggene nu afvise,” siger Magnus Heunicke.

Vil have et styrket affaldstilsyn

Lovforslaget følger op på Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020) og den opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2022).

Udvælgelsen til affaldstilsynet skal være risikobaseret, målrettet de virksomheder, hvor der er størst risiko for regelbrud og miljørisici. Affaldstilsynet deles op i administrativt databaseret tilsyn og fysisk tilsyn. Frekvensen af tilsyn øges fra 2025 og igen i 2027.

Med denne lovgivning tager regeringen et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid ved at sikre, at ressourcer udnyttes bedre, og affaldshåndtering bliver mere ansvarlig.

Related Posts

Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

Fagchef i Tønder Kommune, Lars-Erik Skydsbjerg, har valgt at trække sig fra posten som storkredsformand for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds. Det erfarer TønderNYT på baggrund af en intern mail udsendt…

Millionkrav truer lokale fjernvarmekunder i Tønder Kommune efter ulovligt kartelsamarbejde

Fjernvarmeforbrugere i Brøns, Skærbæk, Bredebro og Løgumkloster risikerer at blive ramt økonomisk af et retsligt efterspil, de aldrig selv har haft lod eller del i. Det statsejede selskab Energinet har…

Fik du læst disse artikler?

Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne
Skip to content