Redaktionen
Et af Rømøs største byggeprojekter nogensinde nærmer sig et afgørende politisk vejgafler. På næste møde i Miljø, Teknik og Vækstudvalget i Tønder Kommune skal der tages stilling til, om planforslagene for et moderne hotel og 72 offshore-lejligheder ved Havneby havn skal sendes i offentlig høring.
Projektet har været undervejs i seks år og er blandt de mest komplicerede planprocessor i kommunens nyere historie. Det lover at skabe helårsarbejdspladser og nye overnatningsmuligheder, men deler allerede lokalbefolkningens meninger og har udløst en verserende natursag.
Seks år undervejs: Fra kommunalt salg til lokalplan
Det er ikke første gang, Rømøboere og interesserede læser om planerne for grunden langs Østre Havnevej i Havneby. Historien går tilbage til 2020, da Økonomiudvalget i Tønder Kommune valgte at sælge matr.nr. 1334a Kirkeby, Rømø, til en privat bygherre med vision om et større hotel og en samling lejeboliger. Den konkrete ansøger er selskabet Rømø Hafen Immobilien ApS, som sidenhen har lagt kræfterne i at forfine projektet og navigere i det planmæssige og miljøretlige terræn.
Projektet er imidlertid ikke løbet som på skinner. Undervejs er det oprindelige projektindhold justeret, den gældende lokalplan fra 2006 er fundet utilstrækkelig, og en ny designmanual til den midlertidige plan nr. 239 for Hollænderstræde blev udsat i sommeren 2024, da bygherre i august samme år fremsendte et ønske om, at der i stedet udarbejdes én samlet lokalplan for hele området.
I oktober 2024 godkendte Økonomiudvalget, at den samlede planlægning – der både rummer hotel og offshore-boliger som integrerede dele af ét projekt – blev igangsat. Siden har administrationen i Tønder Kommune samarbejdet med rådgivere fra LandSyd Landinspektører, rådgivningsselskaberne NIRAS og DMR A/S samt det østrigske arkitektfirma Delugan Meissl Associated Architects (DMAA) om at udarbejde lokalplan, kommuneplantillæg og en samlet miljøvurdering.
Nu er sagen på dagsordenen for Teknik-, Miljø- og Vækstudvalget i Tønder Kommune. Udvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt planforslagene og miljøvurderingen skal sendes i otte ugers offentlig høring fra den 29. september til den 1. december 2026, så borgere og myndigheder kan komme med bemærkninger.
Et havnebyggeri i to dele: 72 lejligheder og op til 80 hotelværelser
Projektområdet udgør knap 18.000 kvadratmeter og er beliggende i Havnebys byzone, klemt ind mellem Hollænderstræde, Østre Havnevej og kysten. Den samlede bebyggelsesprocent for området planlægges til 85, svarende til et etageareal på godt 15.000 kvadratmeter fordelt på to klart adskilte funktioner.
Første del er offshorelejlighederne, der placeres i den nordøstlige del af grunden langs Hollænderstræde og Østre Havnevej. Her opføres fire sammenbyggede etageblokke i tre etager med tilsammen 72 boliger, der arkitektonisk er organiseret to og to med trappetårne som bindeled. Maksimalhøjden for denne del er 14,5 meter målt fra terrænniveau efter højdesystemet DVR90. Alle bygninger rejses på søjler, dels for at give plads til parkering i stueplan, dels – og måske vigtigere – for at stormflodssikre konstruktionerne til kote 5,2 meter DVR90. Bag denne beslutning ligger en konkret vandhåndteringsplan fra Dansk Miljørådgivning A/S, som viser, at grunden er sårbar over for havvandsstigninger, og at sokkelkoten som minimum skal ligge i kote 4,6 meter DVR90.
Anden del er hotelprojektet, der finder sted i den sydlige del af grunden med facader mod både vejen og havet. Her planlægges op til 80 hotelværelser i op til tre etager, mens projektets fællesbygning – rummet til lounge, restaurant, spa og wellnessfaciliteter – gives lov til at rejse sig til fire etager og op til 18,5 meters højde. Samlet er der disponeret med 160 parkeringspladser, heraf en betragtelig del under selve bygningerne.
Arkitektfirmaet DMAA har udarbejdet skyggestudier for marts, juni, september og december, der illustrerer, hvordan bebyggelsen kaster skygge i løbet af dagen og årstiderne, og planerne forudsætter en randbebyggelse med varierede forsætninger, der skal skabe nicher, hjørner og mindre byrum med læ langs gaderummet.
Materialemæssigt skal byggeriet fremstå i træ, stål, aluminium, beton og glas med overvejende mørke farver og flade tage – et formsprog, der arkitektonisk er søgt tilpasset de nærliggende og i øvrigt karakteristiske Sort Sol-huse i Havneby.
Helårsliv og vækst er den politiske begrundelse for projektet
For at forstå, hvorfor Tønder Kommune har arbejdet dedikeret med projektet siden 2020, er det nødvendigt at se det i lyset af den bredere strategi for øen. I udviklingsplanen “En fælles retning for Rømø”, som gjaldt fra 2019 til 2025, var styrket helårsliv på Rømø et gennemgående politisk mål. En økonomi, der sæsonsvinger voldsomt med badegæsternes strøm om sommeren og en stille vinter, udfordrer muligheder for fastboende og erhvervsdrivende. Kommunens plan har handlet om at skabe jobs og tiltrække gæster i skuldersæsonerne – og et velfungerende hotel med pool, wellness og restauration er set som et redskab hertil.
Kommuneplantillæg nr. 173-710, som nu foreligger som forslag, ændrer formelt set planområdets status fra boligformål til centerområde. Det giver juridisk hjemmel til ikke alene hotel og boliger, men også restauration, café, konference- og eventlokaler samt wellnessfaciliteter i tilknytning. Ifølge kommunens fagfolk er placeringen ved havnen, med færgeforbindelsen til Sylt i umiddelbar nærhed og forbindelser til eksisterende ferieanlæg og bymidte, oplagt til at samle turismerelaterede funktioner i et område, der allerede er præget af bymæssig bebyggelse.
Offshorelejlighederne¨skal dække vindkraftens behov for lejligheder og det er projektets fundament
En af de mere usædvanlige aspekter ved projektet er offshorelejlighederne, der udgør en central del af den samlede plan. De 72 boliger er ikke tiltænkt fastboende eller turister, men medarbejdere i vindmølleindustrien – de teknikere, ingeniører og servicepersonale, der arbejder med drift og vedligehold af de store havvindmølleparker i Nordsøen ud for Sylt.
Rømø ligger strategisk til for denne industri. Kombinationen af en aktiv havn og beliggenhed tæt på parkerne gør, at offshoremedarbejdere allerede benytter øen som base i kortere eller længere perioder. Med projektet ønskes en mere systematisk og høj standard for dette ophold, som samtidig giver grundejeren en stabil lejetager og reducerer afhængigheden af sæsonturismen.
Denne forretningsmodel er i sig selv med til at gøre projektet mere robust rent finansielt, men det er også et aspekt, der på Rømø har givet anledning til diskussion. Spørgsmålet er, om man ønsker en stor bestand af korttidsboende offshore-arbejdere i hjertet af Havneby, og hvad det betyder for byens karakter og fællesskab.
Miljøvurderingen viser et fyldigt regnskab uden store røde flag – men med komplikationer
Bygherre og Tønder Kommune besluttede tidligt, at der skulle gennemføres en samlet miljøvurdering, der dækker både den konkrete projektvurdering (VVM) og miljørapporten for lokalplanen og kommuneplantillægget. Rapporten, der nu foreligger i femte version dateret august 2026, er udarbejdet af et konsortium bestående af fagkundskaber inden for støj, natur, vand, trafik og landinspektur.
Trafikanalyserne, som Tønder Kommune selv har stået for, viser, at den øgede trafik som projektet genererer, kan håndteres inden for rammerne af de planlagte adgangs- og sikkerhedstiltag. Vejen Hollænderstræde omlægges delvist, og en strækning ensrettes for at styre trafikken til hotellets reception. Vurderingen er, at nabobebyggelsen Sort Sol heller ikke påvirkes væsentligt.
Støjbilledet er mere nuanceret. Støjrapporten, udarbejdet af ingeniørfirmaet NIRAS, identificerer fire eksisterende virksomheder på havnen, hvis aktiviteter allerede i dag producerer støjniveauer, der overskrider de vejledende grænseværdier ved det planlagte byggeri. Konklusionen er dog, at niveauerne kan håndteres ved hjælp af det konkrete projekts udformning og placering, og at gældende grænseværdier kan overholdes for den samlede drift. I anlægsfasen kan pælenedramning til søjlefundamenterne give midlertidige vibrationer, og lokalplanen stiller krav om løbende overvågning af disse under byggeprocessen.
NIRAS foretog i 2024 og 2025 tre systematiske undersøgelser af grunden for forekomst af markfirben – en totalfredet bilag IV-art under EU’s habitatdirektiv. Resultatet var, at ingen markfirben blev observeret ved nogen af de tre besigtigelser. Fagvurderingen er, at projektområdet er relativt velegnet som levested, men langt fra optimalt, og at den nærmeste kendte forekomst af arten er ca. tre kilometer væk. Det vurderes som usandsynligt, at markfirben er overset, og at grunden ikke udgør et aktiv yngle- eller rastested for arten.
Natura 2000-vurderingen, der er udarbejdet af NIRAS med bidrag fra Tønder Kommune og handler om forholdet til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 89, Vadehavet, konkluderer, at projektet ikke skader integriteten af habitatområdet eller de tilknyttede fuglebeskyttelsesområder. Hverken marine naturtyper, fugle på udpegningsgrundlaget eller havpattedyr ventes væsentligt påvirket.
Overdrevet, der fylder – her har Danmarks Naturfredningsforening klaget
Den mest juridisk følsomme del af sagen handler om et relativt lille stykke natur. Inden for projektområdet er der beliggende et §3-beskyttet overdrev, som ikke kan indpasses i projektet. Tønder Kommune meddelte dispensation til at ophæve denne beskyttelse, men med et krav om erstatningsnatur i forholdet 1:10 – det vil sige, at der skal etableres ti gange det tabte areal som ny natur andetsteds.
Danmarks Naturfredningsforening, der er klageberettiget part i sådanne sager, valgte den 4. marts 2026 at indklage dispensationen for Miljø- og Naturklagenævnet. Foreningens klage har ikke opsættende virkning, hvilket i praksis betyder, at planlægningsprocessen og den offentlige høring kan fortsætte som planlagt. Plangrundlaget kan dog ifølge kommunens fagfolk ikke vedtages endeligt, før klagenævnet har truffet afgørelse. Ifølge nævnets egne estimater ventes afgørelsen at falde ultimo marts 2027.
Hvis klagenævnet giver Danmarks Naturfredningsforening medhold, vil det efter kommunens vurdering medføre en betragtelig tidsforskydning i projektforløbet og kræve en fornyet faglig vurdering.
Slots- og Kulturstyrelsen advarer om skærpet opmærksomhed på UNESCO-arven
Da afgrænsningsnotatet for miljøvurderingen i sommeren 2025 var i høring, fremsendte Slots- og Kulturstyrelsen et høringssvar med tydelige anbefalinger. Styrelsen noterede, at projektets nærhed til Vadehavet som UNESCO-verdensarvssted burde indgå i miljøvurderingen – og den opfordrede kraftigt til, at de kumulative effekter vurderedes i et bredere perspektiv end blot lokalområdet.
“The World Heritage Committee har i disse år et kritisk fokus rettet mod Vadehavets bevaringstilstand,” lød det i styrelsens svar, der refererede til komitéens egne 2024-udtalelser. Styrelsen anbefalede tillige, at formuleringen i afgrænsningsnotatet blev justeret, så projektet ikke blot dokumenterede fraværet af påvirkning, men foretog en egentlig redegørelse for projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget for verdensarven. Kommunen tog tilbagemeldingen til efterretning og tilpassede afgrænsningen. Den endelige miljøvurdering opererer nu med en selvstændig UNESCO-vurdering, der konkluderer, at projektet ikke vurderes at have væsentlig indvirkning på verdensarvsstedets fremragende universelle værdier.
Et projekt, der deler meningerne
Uanset de faglige vurderinger i de hundredvis af sider tungtvejende dokumentation er det ingen hemmelighed, at et byggeri i denne skala ved Rømøs havneby næppe vil møde samstemmig opbakning fra beboerne. Øen er et sted, hvor ønsket om vækst og helårsliv løbende balanceres mod ønsket om at bevare det, der gør Rømø til Rømø: de åbne horisonter, den urørte natur og den atmosfære af hav og ro, som trækker folk hertil.
Projektstilhængere peger på, at offshorelejlighederne giver erhvervslivet et bedre fundament, at et hotel med wellnessfaciliteter kan forlænge turistsæsonen og tiltrække nye gæster i marts og november, og at de nye bygninger skal fremstå i materialer og mørke farver, der harmonerer med den lokale byggeskik. De fremhæver desuden, at Havneby i forvejen er et byzone-område omgivet af bymæssig bebyggelse på tre sider, og at projektet ikke vil rokke ved offentlighedens adgang til kysten.
Kritikerne ser anderledes på sagen. For dem er den planlagte bebyggelsesprocent på 85 udtryk for en fortætning, der virker fremmed på en ø, hvor friluftsliv og natur er kernen i oplevelsen. Spørgsmålet om et byggeri i op til fire etager og 18,5 meters højde – synligt over store dele af Havneby – vejer tungt. Og sagen om overdrevet, der nu behandles i Miljø- og Naturklagenævnet, forstærker opfattelsen hos en del af, at projektet tager mere fra naturen, end det giver tilbage. Dertil kommer en bekymring for, om et større offshoreanlæg med løbende arbejdersessioner harmonerer med hverdagslivet i en lille havneby.
Borgermøder med naboerne er allerede afholdt, første gang i august 2022. Den formelle otte ugers høring, som nu planlægges gennemført fra 29. september til 1. december 2026, bliver imidlertid den brede lokale befolknings første reelle mulighed for at sige sin mening skriftligt til kommunen – hvad enten man er for eller imod.
Nu er bolden hos udvalget – og siden hos borgerne
Fagchefen for Plan, Klima, Byudvikling og Ejendomme i Tønder Kommune har indstillet til Teknik-, Miljø- og Vækstudvalget, at planforslagene og miljøvurderingen sendes i otte ugers offentlig høring, og at sagen efterfølgende videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Af indstillingen fremgår det, at den verserende klagesag ved Miljø- og Naturklagenævnet ikke er til hinder for, at planen sendes i høring. Det er imidlertid kommunens vurdering, at plangrundlaget ikke kan endeligt vedtages, mens klagesagen pågår – forventet afgørelse primo 2027. Det giver i praksis en tidsplan, hvor den offentlige høring kan foregå hen over efteråret 2026, men hvor en egentlig grøn byggested-tilladelse tidligst kan følge i foråret 2027, forudsat at klagenævnet stadfæster kommunens dispensation.
