Redaktionen
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri oplyser selv, at DFPO, DPPO og FSK-PO deltog i Tænketanken Havs arbejde med 11 anbefalinger for fremtidens fiskeri. Det var i dette arbejde, at den omstridte bekendtgørelse fra 2005 blev fundet og siden sendt videre til Danmarks Naturfredningsforening. DFPO har ikke besvaret TønderNYTs spørgsmål efter 16 dage.
Sagen om hesterejefiskeri vest for Rømø og den gamle bekendtgørelse om miner på havbunden har skabt en markant konflikt mellem fiskere, naturorganisationer og myndigheder.
Bekendtgørelsen fra 2005 indeholdt tidligere et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i bestemte områder ved blandt andet Lister Dyb, Rømø og Mandø. Baggrunden var risikoen for miner og andre sprængstofholdige genstande på havbunden.
Senere blev reglerne ændret, så der i dag er tale om et advarselsområde frem for et egentligt forbudsområde. Der advares fortsat om mulig minefare, men det tidligere forbud mod bundslæbende fiskeri gælder ikke længere.
Da sagen om håndhævelsen af de gamle regler kom frem, blev Danmarks Naturfredningsforening i dele af debatten fremstillet som den organisation, der havde fundet den gamle bekendtgørelse og dermed sat forløbet i gang.
Men ifølge det foreliggende kildegrundlag var det ikke DN, der fandt reglerne fra 2005.
Det var Tænketanken Hav, som under sit arbejde med havdata, havplanlægning og beskyttede havområder blev opmærksom på bekendtgørelsen. Oplysningen blev derefter sendt videre til Danmarks Naturfredningsforening, som tog den med til myndighederne.
Det forhold sætter et nyt lys på sagen. Ikke mindst fordi fiskeriets egen hovedorganisation, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO, ifølge en offentlig udmelding fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri selv deltog i Tænketanken Havs arbejde.
FSK-PO: Tre fiskeriorganisationer var med
Tænketanken Hav offentliggjorde i september 2024 rapporten Vision for et fremsynet fiskeri med mindre miljøpåvirkning. Rapporten rummer 11 anbefalinger om fremtidens danske fiskeri og havmiljø.
Anbefalingerne omfatter blandt andet større trawlfrie områder i danske farvande, herunder Vadehavet, samt en målsætning om at udfase bundtrawl senest i 2040.
I forbindelse med rapportens offentliggørelse skrev Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation, FSK-PO, at tre fiskeriorganisationer var en del af Tænketanken Hav: FSK-PO, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO, og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO.
FSK-PO skrev, at »alle tre fiskeriforeninger har bidraget til på forskellig vis«, og at organisationerne »gennem de seneste par år [har] været med til at forme de 11 konkrete anbefalinger«.
Det fremgår af FSK-PO’s egen artikel om Tænketanken Havs rapport, der blev offentliggjort 5. september 2024.
Dermed er det ikke alene kritikere af fiskerierhvervet, der knytter DFPO til arbejdet. Det er en fiskeriorganisation, FSK-PO, der selv har beskrevet DFPO som en del af processen.
Deltagelse er ikke det samme som ansvar for kortlægningen
At DFPO deltog i arbejdet omkring Tænketanken Hav, er ikke det samme som, at organisationen selv har foretaget kortlægningen af trawlfrie områder eller har haft ansvaret for de analyser, der førte til fundet af bekendtgørelsen.
Det er en væsentlig skelnen.
FSK-PO’s beskrivelse dokumenterer, at DFPO ifølge foreningen bidrog til arbejdet og var med til at forme anbefalingerne. Den dokumenterer ikke, hvilke konkrete input DFPO leverede, om DFPO støttede hver enkelt anbefaling, eller om organisationen tog forbehold over for dele af rapporten.
Den dokumenterer heller ikke, at DFPO selv fandt bekendtgørelsen fra 2005.
Det var Tænketanken Hav, der fandt bekendtgørelsen som en del af sit dataarbejde. DN blev efterfølgende orienteret og tog sagen videre til myndighederne.
Rollerne i sagen er derfor forskellige: Tænketanken Hav fandt den gamle bekendtgørelse, DN kontaktede myndighederne, og DFPO, DPPO og FSK-PO deltog ifølge FSK-PO i arbejdet med Tænketanken Havs anbefalinger.
Hvad fik politikerne at vide?
Da de gamle regler blev aktuelle i debatten, gik flere politikere ind i sagen med støtte til fiskernes ønske om at få området åbnet igen.
Men det står fortsat hen i det uvisse, hvilke oplysninger politikerne fik fra fiskeriets side, da opbakningen til en genåbning blev mobiliseret.
Fik politikerne at vide, at det var Tænketanken Hav – og ikke Danmarks Naturfredningsforening – der fandt den omtalte bekendtgørelse fra 2005?
Fik de at vide, at DFPO ifølge FSK-PO selv havde deltaget i det arbejde, hvor Tænketanken Hav udarbejdede sine anbefalinger om blandt andet trawlfrie havområder og udfasning af bundtrawl?
Når TønderNYT i baggrundssamtaler uden for referat har talt med politikere, er meldingen, at de ikke kendte til disse oplysninger, da sagen blev behandlet politisk.
Det kan ikke på baggrund af disse samtaler fastslås, hvad alle politikere blev oplyst om, eller hvem der eventuelt havde videregivet hvilke informationer. Men oplysningerne rejser spørgsmålet om, hvorvidt det fulde forløb var kendt, da fiskernes krav om en genåbning af området fik politisk opbakning.
DN blev udpeget som modpart
I den offentlige debat blev Danmarks Naturfredningsforening flere steder fremstillet som den centrale modpart for hesterejefiskerne.
DN blev kædet sammen med fundet af den gamle bekendtgørelse og med den efterfølgende henvendelse til Beredskabsstyrelsen.
Men når Tænketanken Hav var den organisation, der fandt reglerne under sit eget analysearbejde, bliver ansvarsfordelingen mere sammensat end den fortælling, der i første omgang fyldte i debatten.
Tænketanken Hav er ikke en naturorganisation alene. Den har samlet aktører med forskellige interesser omkring arbejdet med fremtidens fiskeri og havmiljø. Ifølge FSK-PO var DFPO blandt de fiskeriorganisationer, som deltog i arbejdet.
Det betyder ikke, at DFPO ønskede, at hesterejefiskeriet ved Rømø skulle rammes af et forbud. Men det rejser spørgsmålet om, hvorvidt DFPO’s deltagelse i arbejdet og Tænketanken Havs rolle i at finde bekendtgørelsen burde have været en del af den offentlige og politiske debat fra begyndelsen.
En mulig dobbeltrolle
DFPO befinder sig derfor i en situation, der kan opleves som vanskelig at forklare.
På den ene side repræsenterer organisationen fiskeriets interesser og arbejder for rammer, der gør det muligt at fortsætte fiskeri med blandt andet trawl og bomtrawl.
På den anden side oplyser FSK-PO, at DFPO var med til at forme de 11 anbefalinger fra Tænketanken Hav. Anbefalingerne omfattede blandt andet store trawlfrie områder og en fuld udfasning af bundtrawl senest i 2040.
Det er ikke dokumenteret, at DFPO støttede alle anbefalingerne. Det er heller ikke dokumenteret, at organisationen ikke tog forbehold. Netop derfor har TønderNYT bedt DFPO om at redegøre for sin konkrete rolle.
Hvis DFPO leverede faglige input, tog forbehold eller var uenig i bestemte forslag, vil det være relevant at få belyst. Hvis organisationen omvendt tilsluttede sig dele af anbefalingerne, er det også relevant i forhold til den efterfølgende debat om hesterejefiskeriet og de trawlfrie områder.
DFPO har haft 16 dage til at svare
TønderNYT har forelagt DFPO’s formand og direktion en række konkrete spørgsmål om organisationens deltagelse i Tænketanken Hav.
Redaktionen har bedt DFPO bekræfte, om organisationen var med til at forme de 11 anbefalinger, sådan som FSK-PO skriver. Der er også spurgt, hvilken person eller hvilket udvalg der repræsenterede DFPO i arbejdet.
DFPO er desuden blevet spurgt, om organisationen undervejs gjorde opmærksom på det eksisterende hesterejefiskeri i området vest for Rømø, hvor den gamle bekendtgørelse tidligere havde betydning for fiskeri med bundslæbende redskaber.
TønderNYT har også spurgt, om DFPO støtter anbefalingen om trawlfrie områder i Vadehavet, om hesterejefiskeri med bomtrawl efter organisationens opfattelse bør undtages fra sådanne områder, og om DFPO tilslutter sig målet om at udfase bundtrawl senest i 2040.
Endelig har redaktionen anmodet om indsigt i eventuelle skriftlige input, notater, høringssvar eller forbehold, som DFPO har sendt til Tænketanken Hav under arbejdet med rapporten.
DFPO har haft 16 dage til at besvare spørgsmålene. Organisationen er ved artiklens publicering ikke vendt tilbage til redaktionen.
TønderNYT kan konstatere, at svar ikke er modtaget. Redaktionen kan derimod ikke fastslå, hvorfor DFPO ikke har ønsket eller haft mulighed for at svare.
En sag med flere spørgsmål end svar
Sagen om hesterejefiskeriet ved Rømø handler dermed ikke kun om en gammel bekendtgørelse, miner på havbunden eller myndighedernes senere ændring af reglerne.
Den handler også om, hvem der fandt bekendtgørelsen, hvordan den blev sendt videre til myndighederne, og hvilke organisationer der deltog i det arbejde, som førte til, at den blev fundet.
Den handler om, hvorvidt politikere, der gik ind i sagen med støtte til fiskerne, kendte hele forløbet.
Og den handler om DFPO’s rolle i et arbejde, hvor der ifølge FSK-PO blev formet anbefalinger om både trawlfrie havområder og en udfasning af bundtrawl.
FSK-PO har offentligt oplyst, at DFPO, DPPO og FSK-PO var med i arbejdet omkring Tænketanken Hav, og at alle tre organisationer bidrog på forskellig vis. Hvad DFPO konkret bidrog med, hvilke anbefalinger organisationen støttede, og hvilke eventuelle forbehold den tog, er fortsat ikke belyst, fordi DFPO ikke har svaret på TønderNYTs henvendelse.
