Redaktionen
Indsendt af formand for Agerskovgruppen Jens Peter Aggesen storegade 42, Sommersted. Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning
Danmarks Naturfredningsforening ønsker nu vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse fjernet med henvisning til, at dyr skal kunne bevæge sig frit på tværs af landegrænser.
Det lyder umiddelbart sympatisk. Problemet er blot, at argumentationen virker både selektiv og uærlig.
Hvis målet virkelig er fri passage for dyr, hvorfor er Danmarks Naturfredningsforening så ikke lige så optaget af de tusindvis af kilometer hegn, som allerede gennemskærer det danske landskab? Hvad med alle de kilometer hegn der opsættes om alle de såkaldte rewilding projekter. Hvor er kravet om at fjerne hegn langs motorveje og jernbaner? Hvor er kravet om langt flere faunapassager over og under de store infrastrukturanlæg, som reelt udgør nogle af de største barrierer for dyrenes bevægelsesfrihed? Ja faktisk er der adskillige eksempler på at motorvejene E45 og E20 fungerer som myndigheder
nes skillelinjer for lokale jagtider på vilde dyr – hvorfor mon?
Således er det klart, at i Danmark, at motorveje, byområder og tekniske anlæg udgør langt større hindringer for dyrelivet end få kilometer hegn ved grænsen.
Derfor er det svært ikke at få den opfattelse, at sagen om vildsvinehegnet handler om noget helt andet, end natur.
Vildsvinehegnet blev etableret for at beskytte Danmark mod afrikansk svinepest. En sygdom, der har kostet svineproducenter i flere europæiske lande milliarder af kroner og medført aflivning af millioner af dyr. Danmark har opbygget en veterinær status i verdensklasse gennem årtier. Den status er ikke kommet af sig selv. Den er resultatet af målrettet sygdomsbekæmpelse, høj biosikkerhed og enorme investeringer fra både erhvervet og samfundet.
Når DN ønsker hegnet fjernet, må man nødvendigvis spørge: Er den begrænsede naturgevinst virkelig større end risikoen for dansk fødevareproduktion, arbejdspladser og eksport?
For os, der hver dag arbejder med at producere fødevarer, virker det som om, at konsekvenserne for dansk landbrug og samfundsøkonomi ignoreres fuldstændigt.
Danmark er et af verdens mest effektive og ressourceansvarlige lande, når det gælder produktion af svinekød. Hvis sygdomme som afrikansk svinepest får fodfæste her, vil konsekvenserne række langt ud over den enkelte landmand. Det vil ramme arbejdspladser, eksportindtægter, følgeerhverv og lokalsamfund over hele landet.
Naturbeskyttelse er vigtig. Men naturbeskyttelse må ikke udvikle sig til symbolpolitik, hvor man ser bort fra de reelle konsekvenser af sine forslag.
Hvis Danmarks Naturfredningsforening ønsker en seriøs debat om dyrenes frie bevægelighed, bør den begynde med at forholde sig konsekvent til alle de barrierer, der gennemskærer Danmark – ikke kun dem, der tilfældigvis passer ind i organisationens aktuelle dagsorden, om mere eller mindre at nedlægge dansk landbrug.
