Sommermøde i kommunalbestyrelsen

Når Tønder Kommunalbestyrelse torsdag den 25. juni samles til det sidste ordinære møde inden sommerferien, skal borgerne være særligt opmærksomme på både tid og sted.

Da byrådssalen på rådhuset fortsat er under renovering, er mødet flyttet til Tønderhallerne. Samtidig er mødestriden rykket frem, så politikerne tager plads allerede klokken 17.00.

Selvom dagsordenen er forholdsvis kort, rummer den flere sager, som har vakt betydelig offentlig interesse – ikke mindst spørgsmålet om de politiske retningslinjer for vedvarende energi og kommunens svar til Ankestyrelsen.

Tønder Kommune har tidligere i en pressemeddelelse været ude og oplyse at der ikke sendes direkte TV fra mødet, men at det optages og bliver lagt ud senest dagen efter.

VE-retningslinjer tilbage på dagsordenen

Et af punkterne bliver opdateringen af Tønder Kommunes VE-politiske retningslinjer.

Sagen kommer i kølvandet på kommunalbestyrelsens beslutning i marts om at afskaffe de vejledende afstemninger i forbindelse med vindmølle- og solcelleprojekter. Beslutningen har siden skabt debat både lokalt og politisk og førte til en klage til Ankestyrelsen fra Allan Svendsen (Dansk Folkeparti).

Kommunalbestyrelsen skal derfor også tage stilling til et udkast til høringssvar til Ankestyrelsen, som har bedt kommunen redegøre for forløbet omkring beslutningen. Det bliver dermed endnu en gang en sag, hvor spørgsmål om borgerinddragelse og den fremtidige behandling af VE-projekter kommer til at fylde i den politiske debat.

Budget og store investeringer

Økonomien får også plads på dagsordenen. Politikerne skal blandt andet behandle den seneste budgetopfølgning pr. 30. april, som giver et øjebliksbillede af kommunens økonomi halvvejs gennem året.

Derudover skal kommunalbestyrelsen tage stilling til flere anlægssager, herunder frigivelse af midler til skole- og dagtilbudsområdet samt en tillægsbevilling til etablering af ventilationsanlæg på Solgården. Også Campus Tønder er på dagsordenen, hvor politikerne skal godkende det såkaldte Skema C, som markerer endnu et skridt i projektets videre udvikling.

Lakolk-forsøg og spildevand

På dagsordenen findes også en række lokale udviklingssager. Kommunalbestyrelsen skal blandt andet behandle trafikforsøget på Lakolk og Småfolksvej på Rømø, som gennem den seneste tid har været genstand for debat blandt både borgere og erhvervsdrivende.

Desuden skal der træffes beslutning om det fremtidige serviceniveau i kommunens spildevandsplan, hvor politikerne skal vælge mellem to forskellige modeller.

Vandværk og udpegninger

Arrild Vandværk søger om en kommunegaranti på fire millioner kroner, hvilket også skal behandles torsdag. Derudover skal kommunalbestyrelsen udpege repræsentanter til både Fonden Tønderhallerne og foreningen Uddannelse Tønder.

Mødet afsluttes som sædvanligt med behandling af de lukkede punkter, der denne gang blandt andet omhandler en delingsaftale samt salg af en parcelhusgrund.

Kort møde før sommerpausen

Med 17 punkter på dagsordenen – heraf to lukkede – tegner der sig et relativt overskueligt sommermøde sammenlignet med flere af årets tidligere kommunalbestyrelsesmøder.

Alligevel forventes især sagerne om VE-retningslinjerne og kommunens svar til Ankestyrelsen at tiltrække opmærksomhed, da de udspringer af en debat, som fortsat deler vandene i Tønder Kommune.

Husk derfor, at hvis man vil følge med fra tilhørerpladserne, foregår det i Tønderhallerne klokken 17.00.

  • Related Posts

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Historisk interesserede kan have svært ved at få adgang til gamle aviser. Det har et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi gjort opmærksom på. Et borgerforslag vil nu give alle borgere…

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Økonomisk trængte familier og enlige får igen i år mulighed for at holde juleaften på Arrild Ferieby Restaurant. Sammen med Røde Kors Tønder Kommune inviterer restauranten til en aften med…

    Fik du læst disse artikler?

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    75 millioner til mere liv mellem husene: Lokale kræfter i Tønder Kommune kan søge støtte

    75 millioner til mere liv mellem husene: Lokale kræfter i Tønder Kommune kan søge støtte

    Stolt købmand i Visby nomineret til Årets Hverdagshelt

    Stolt købmand i Visby nomineret til Årets Hverdagshelt

    Lokalrådet i Løgumkloster modtager 10.000 kroner fra Kreditbanken

    Lokalrådet i Løgumkloster modtager 10.000 kroner fra Kreditbanken
    Skip to content