Redaktionen
Et erhverv, der har været en bærende del af Rømøs identitet i generationer, er blevet bragt til stilstand fra den ene dag til den anden. Uden varsel har Beredskabsstyrelsen lukket et centralt fiskeriområde ud for Rømø med henvisning til gamle oplysninger om krigsminer – og nu frygter lokale fiskere, at beslutningen kan koste både levebrød og fremtid.
Ifølge Rømø Fiskeriforening rammer forbuddet otte fartøjer, der fisker hesterejer med skånsomme redskaber. Særligt fire unge, lokale skippere under 30 år står nu i en akut økonomisk krise, efter at de inden for det seneste år har investeret millioner i nye fartøjer og udstyr.
Pludseligt stop – og ingen dialog
Hos Rømø Fiskeriforening vækker Beredskabsstyrelsens fremgangsmåde stærk frustration. Formand Pau Schramm lægger ikke skjul på, at både indholdet af beslutningen og måden, den er truffet på, har rystet fiskerne.
Han fortæller, at foreningen ikke på forhånd er blevet inddraget eller orienteret om, at et forbud var på vej.
“Beredskabsstyrelsen har uden varsel lukket vores fiskeriområde på grund af en 80 år gammel misforståelse om krigsminer. Det værste er, at styrelsen fuldstændig afviser at tale med os, og de vil ikke sætte forbuddet på bero, mens sagen undersøges,” siger Pau Schramm.
Ifølge ham er beslutningen truffet på et uafklaret grundlag, mens konsekvenserne for lokalsamfundet er både øjeblikkelige og alvorlige.
“Man kan ikke lukke et erhverv og ødelægge unge familiers fremtid på et uafklaret grundlag,” fastslår han.
Unge fiskere hårdest ramt
Bag de store ord gemmer sig konkrete menneskelige historier. Fire nystartede, lokale fiskeskippere, alle under 30 år, har inden for det seneste år sat både opsparing og lånemuligheder på spil for at komme ind i erhvervet. De har købt fartøjer, investeret i udstyr og planlagt en fremtid i det fiskeri, deres familier har levet af i generationer.
Nu ligger fartøjerne stille ved kajen, mens udgifterne fortsætter.
“De har siden august sidste år investeret deres liv og adskillige millioner i fremtiden. Nu risikerer de akut økonomisk ruin, og det psykiske pres på de unge mænd og deres familier er umenneskeligt,” siger Pau Schramm.
Han peger på, at fiskeriet med hesterejer ikke blot er et erhverv, men en del af øens kulturhistorie. Ifølge formanden er der tale om fem generationers fiskeri, som nu står på spil.
60 år uden hændelser
Fiskerne mener, at beslutningen bygger på en misforståelse, som burde kunne afklares, før et totalstop gennemføres. Forbuddet er ifølge Beredskabsstyrelsen begrundet i risikoen for gamle krigsminer i området, men den forklaring genkender man ikke på Rømø.
Pau Schramm henviser til både historiske kilder og mange års praktisk erfaring.
“Vi har fisket her sikkert i 60 år uden ét eneste mine-incident,” understreger han.
Han forklarer, at der ikke er tale om søminer, men om såkaldte landgangsstænger tættere på kysten, som blev registreret under krigen.
“Min bedstefar, Lindhart Jensen af David (1899-1992), var strandfoged på Rømø under krigen. Han registrerede dengang, at der udelukkende var tale om landgangsstænger i strandkanten, som pakisen sprængte for 80 år siden. Eventuelle rester ligger dybt begravet inde på land i dag, fordi stranden har lagt markant til,” siger Pau Schramm i et facebookopslag torsdag morgen.
Derfor forstår han ikke, at netop det argument i dag bruges til at lukke et fiskeri, der foregår langt fra stranden og på dybere vand.
Dokumenteret skånsomt fiskeri
Samtidig afviser Rømø Fiskeriforening, at miljøhensyn kan begrunde et forbud. Hesterejefiskeriet i området er ifølge foreningen undersøgt grundigt gennem en årrække.
“Fiskeriet er dokumenteret bæredygtigt. Hamborg Universitet har undersøgt vores type hesterejefiskeri i over ti år. Konklusionen er klar: Lette, rullende redskaber giver en bundpåvirkning på reelt nul. Her er ingen muslinger eller ålgræs – bunden flytter sig konstant med strømmen,” siger Pau Schramm.
For fiskerne er det derfor ekstra svært at acceptere, at et erhverv, de oplever som både skånsomt og veldokumenteret, nu sættes i stå på grund af gamle oplysninger, der efter deres vurdering ikke stemmer med virkeligheden i dag.
Krav om pause i forbuddet
På Rømø efterlyser man ikke særbehandling, men en proces, der hviler på dialog, fakta og faglig vurdering. Det centrale krav fra fiskerne er, at forbuddet midlertidigt sættes på pause, mens sagen undersøges nærmere.
“Vi ønsker blot en fair sagsbehandling og en saglig dialog. Vi kræver, at Beredskabsstyrelsen sætter forbuddet på bero, indtil der er en reel afklaring,” siger Pau Schramm.
Ifølge ham står meget mere på spil end den enkelte sæson. For de unge skippere og deres familier kan langvarig stilstand betyde, at lån ikke kan betales, fartøjer må sælges, og drømmen om et liv som fisker brister, før den rigtig er begyndt.
Derfor håber Rømø Fiskeriforening, at politiske beslutningstagere, myndigheder og offentligheden vil interessere sig for sagen og bidrage til, at der findes en løsning, hvor sikkerhed tages alvorligt, uden at et helt erhverv sættes ud af spil på et uafklaret grundlag.
