Museum Wegner åbner for publikum på Wegners fødselsdag – her er overblikket over åbningsdagene

TØNDER: Der er lidt forventning i Tønder og omegn til hvornår det nye Museum Wegner på Hestholm åbner – men de forskellige åbningsarrangementer over to dage har også skabt en del forvirring om, hvornår man egentlig kan komme ind og opleve museet.

Museumsdirektør Anne Blond understreger derfor, at der er tale om flere åbningsformater, og at den egentlige åbning for alle først kommer dagen efter den officielle indvielse.

1. april: Officiel indvielse – kun for inviterede

Onsdag den 1. april 2026 kl. 13.00 er der åbning for særligt indbudte gæster. Her skal man fremvise invitation for at få adgang.

På selve åbningsdagen, onsdag den 1. april vil der være et tætpakket program fra kl. 13.00, hvor blandt andre bestyrelsesformand Henrik Tvarnø og forperson for Statens Kunstfond, Niels Krause-Kjær, vil holde taler.

Dagen markeres med Vadehavs-petitfours, kaffe og rundvisninger i mindre grupper, så de inviterede kan få det allerførste kig på første etape af det store museumsprojekt. Museet understreger, at man skal fremvise invitation for at få adgang denne dag.

2. april: Først venner – og så åbner museet for alle

Skærtorsdag den 2. april 2026 er dagen, hvor Museum Wegner for alvor kommer ud til offentligheden – og det sker på en ganske særlig dato: det er nemlig selve dagen for Hans J. Wegners fødselsdag.

Dagen er delt i to:

  • Kl. 10.00 – 13.00: Her åbnes dørene eksklusivt for Museum Wegners Venner. Også her er det et krav, at man medbringer og fremviser sin invitation.
  • Kl. 13.00 – 17.00: Her sker det endelig – Museum Wegner slår dørene op for det brede publikum. Alle er velkomne til at kigge forbi og opleve det flotte resultat mod indløsning af almindelig billet. Billet kan købes på stedet.

Shuttlebus begge dage

Museet ligger på Sønderlandevej 11A lige uden for Tønder. Da der både er opstillet et større telt i forbindelse med åbningen og samtidig er begrænsede parkeringsmuligheder, er der arrangeret shuttlebus begge dage.

Shuttlebussen kører fra buslommen ved grusparkeringspladsen overfor TønderhallerneSønderlandevej 4-6. Museet opfordrer gæster til at benytte busordningen for at undgå trængsel ved Hestholm.

Derfor er der arrangeret shuttle-busser begge dage. Til de inviterede gæster onsdag den 1. april vil bussen køre i pendulfart fra buslommen ved grusparkeringspladsen over for Tønderhallerne (Sønderlandevej 4-6). Bussen afgår hvert 20. minut mellem kl. 11.40 og 12.40, og kører retur igen fra kl. 15.00.

Køreplanen for den 2. april med shuttle-busserne har vi ikke modtaget endnu, men den kører også der.

– Vi glæder os til at byde jer velkommen på Museum Wegner, lyder det fra Anne Blond og bestyrelsesformand Henrik Tvarnø.

Med den udmelding håber museet at få ryddet op i forvirringen, så både inviterede, venner af museet og nysgerrige gæster ved præcis, hvornår dørene åbner – og hvornår alle kan tage del i fejringen på Wegners fødselsdag.

Uanset om man er inviteret gæst, medlem af venneforeningen eller nysgerrig borger, er der nu styr på, hvornår man kan se det nye Wegners univers på Hestholm.

Wegnerprisen er rykket

Selvom museet åbner på selve fødselsdagen, er der en anden fast tradition, der i år er blevet flyttet. Normalt uddeles den prestigefyldte Wegnerpris netop på arkitektens fødselsdag den 2. april, men i år er prisoverrækkelsen rykket i kalenderen. Interesserede skal derfor vente lidt endnu, da uddelingen af Wegnerprisen 2026 først finder sted den 23. april.

Related Posts

Lørdag på Skibbroen bliver festivalugens store finale med OS3, Keen on Queen og Faustix

Indeholder beskrivelse af aktiviteter fra annoncør – men er redaktionelt bearbejdet Brunch, livemusik, festbands og DJ til langt ud på natten Lørdag afsluttes Skibbroen Festival 2026 med et program, der…

Folk søgte mod madboderne, mens andre holdt stand foran Open Air-scenen, da det begyndte at regne fredag eftermiddag

Fredag eftermiddag satte en markant regnbyge sit præg på pladsen, hvor publikum delte sig mellem overdækkede boder og fortsat fest foran den store udendørsscene. Fredag eftermiddag åbnede himlen for en…

Fik du læst disse artikler?

Lørdag på Skibbroen bliver festivalugens store finale med OS3, Keen on Queen og Faustix

Lørdag på Skibbroen bliver festivalugens store finale med OS3, Keen on Queen og Faustix

Folk søgte mod madboderne, mens andre holdt stand foran Open Air-scenen, da det begyndte at regne fredag eftermiddag

Folk søgte mod madboderne, mens andre holdt stand foran Open Air-scenen, da det begyndte at regne fredag eftermiddag

Kunstmuseet i Tønder lukker for modernisering

Kunstmuseet i Tønder lukker for modernisering

Traktorer samles i protest langs Hovedvej 11

Traktorer samles i protest langs Hovedvej 11

Fredagsaftenen fortsætter med amerikanske stjerner og rootsmusik i Tønder

Fredagsaftenen fortsætter med amerikanske stjerner og rootsmusik i Tønder

Klostagen svinges igen over åen på Tønder Festival

Klostagen svinges igen over åen på Tønder Festival
Skip to content